Bidrag til Integrations- og medborgerskabspolitikken 2023-2026

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag til bidrag til Integrations- og medborgerskabspolitikken (bilag 1).

Problemstilling

Københavns Kommune skal have ny Integrations- og medborgerskabspolitik for perioden 2023-2026. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har den 24. oktober 2022 godkendt et udkast til politikken (bilag 2) og beder nu alle øvrige fagudvalg om bidrag på deres respektive fagområder.

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets udkast til den nye Integrations- og medborgerskabspolitik indeholder fem tværgående pejlemærker og fem principper for integration og medborgerskab i Københavns Kommune.

Pejlemærker for integration og medborgerskab

I pejlemærkerne er bl.a. beskrevet, at Københavns Kommune vil bidrage til, at københavnere med integrationsbehov sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. Desuden nævnes, at Københavns Kommune skal bidrage til, at københavnere med integrationsbehov trives, mestrer det danske sprog og bliver selvforsørgende, og at københavnere med integrationsbehov opnår forståelse og respekt for det danske samfunds grundlæggende værdier.

Et yderligere pejlemærke er, at Københavns Kommune vil behandle alle københavnere ligeværdigt og som enkeltpersoner, ikke som medlemmer af særskilte etniske eller religiøse grupper, samt at kommunen vil bidrage til, at alle børn og unge kommer godt fra start, trives og udvikler sig.

Principper for integration og medborgerskab

Konkret skal det ske gennem tiltag til fremme af integration og medborgerskab som:

A) Tager udgangspunkt i viden og data om københavnere, som har integrationsbehov og behov for særlig støtte

B) I høj udstrækning gennemføres igennem videndeling og samarbejde på tværs af forvaltninger og med inddragelse af civilsamfundet for at skabe helhedsorienterede og koordinerede løsninger

C) Evalueres eller på anden vis monitoreres med henblik på at dokumentere effekt, forandring og/eller udvikling

D) Er langsigtede og i videst mulig udstrækning forankres i kommunens normalindsats

E) Er baseret på forståelsen af, at integration er en gensidig proces, som fremmer at københavnere med integrationsbehov får lige mulighed for at være en del af København og samtidig styrkes i at tage et personligt ansvar for egen integration og medborgerskab

I forlængelse af pejlemærker og principper lægges der op til, at Integrations- og medborgerskabspolitikken beskriver de væsentligste udfordringer og visioner på seks centrale serviceområder i kommunen, herunder kultur- og fritidsområdet.

Bidrag på kultur- og fritidsområdet

Bilag 1 udgør Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til bidrag til kultur- og fritidsområdet i politikken. Bilaget beskriver erfaringer og data på situationen her og nu på kultur- og fritidsområdet med udgangspunkt i bl.a. Børnesundhedsprofilen, Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden, data på biblioteksområdet og mere landsdækkende undersøgelser. Desuden beskrives, hvilke initiativer der foregår allerede, og hvilke initiativer der kan arbejdes videre med.

Forvaltningen anbefaler, at Kultur- og Fritidsudvalget i særlig grad drøfter forslagene til de fremtidige initiativer og fokusområder. Forslagene, der bygger på erfaringer med eksisterende indsatser og en afdækning af behov og potentialer, er oplistet herunder.

• En ambition om i samspil med relevante faggrupper at udbrede en bæredygtig model for kontinuerlig og tidlig sprogindsats – eksempelvis udbredelse af Bogstart til alle udsatte boligområder.
• Fortsættelse og udvidelse af konceptet Aktive Børn i Forening til at omfatte alle udsatte byområder. Konceptet kan udvides til også at inddrage det kulturelle område.
• Udbygge og styrke samarbejdet med skolerne for at introducere alle børn for kultur- og fritidslivet.
• Afdække om Børne- og Ungekulturpiloterne med fordel kan udbredes til flere boligområder.
• Øget fokus på at inddrage udsatte voksne i kultur- og fritidslivet, særligt i samarbejde med Socialforvaltningen samt eventuel udvikling af bydækkende koncepter og økonomiske støtteordninger.
• Forankring og videreudvikling af de igangværende indsatser FerieCamp, FritidsGuiderne, kontingentstøtte og Sociale partnerskaber. 

Proces for Integrations- og medborgerskabspolitikken

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe på tværs af alle syv forvaltninger, som er kommet med kommentarer til den indledende tekst i udkastet til Integrations- og medborgerskabspolitikken, herunder opbygningen, pejlemærker og principper.

Arbejdsgruppen har bl.a. drøftet, hvordan målgruppen for politikken skal italesættes og defineres, idet både data og forvaltningernes arbejde forholder sig forskelligt til kategorier som københavnere med integrationsbehov, etniske minoriteter, indvandrere, udsatte borgere m.m. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejdes der primært med udgangspunkt i de udsatte byområder og de borgere, der bor her (hvoraf en del har etnisk minoritetsbaggrund), men der skeles ikke som sådan til etnisk baggrund i størstedelen af indsatserne.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces