Temadrøftelse om klubhuse

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter, hvordan man fremover vil støtte klubhuse og fysiske rammer i øvrigt, der understøtter foreningers fællesskaber ved kultur- og fritidsfaciliteter.
2. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter kriterier for Klubhuspuljen
3. at Kultur- og Fritidsudvalget igangsætter en ansøgningsrunde for Klubhuspuljen.

Problemstilling

I forbindelse med Budget 2023 blev det besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen inden forhandlingerne om Budget 2024 skal fremlægge en sag for Kultur- og Fritidsudvalget om principper for opførelse af klubhuse, herunder hvor stor en andel kommunen kan bidrage med, og i hvilket omfang klubhuse skal indgå i idrætsmilliarden. Sagen skal berøre fordele og ulemper ved forskellige ejer- og finansieringsformer, herunder fondsfinansiering og lånefinansiering.

Sagen fremlægges samtidig med, at der skal åbnes for en ny ansøgningsrunde til Klubhuspuljen med mulighed for at justere kriterierne.

Løsning

Der er brug for opholds- og mødesteder ved fritidsfaciliteter for at give muligheder for det sociale liv omkring aktiviteterne. Københavns Kommune understøtter i vidt omfang disse fællesskabsaktiviteter, både ved indretning af fælles offentlige arealer som fx café og møderum i større faciliteter, kommunale lokaler med eksklusivret og via tilskud til foreningernes egne lokaler.

Der er aktuelt fokus på gode rammer for fællesskabsaktiviteter ved kommende skoleidrætshaller i form af såkaldte foreningsbaser, og der indtænkes generelt møde- og opholdsarealer i alt større idrætsbyggeri.

Af de ca. 1.100 godkendte folkeoplysende foreninger i Københavns Kommune modtager ca. 100 foreninger tilskud til egne klubhuse med eksklusivret, hvoraf nogle også omfatter aktivitetslokaler. Status er derfor, at langt de fleste folkeoplysende foreninger anvender fælles kommunale faciliteter, mens relativt få foreninger har egne lokaler.

Klubhuspuljen

Siden 2009 har Københavns Kommune givet tilskud til foreningers egne byggerier via Klubhuspuljen. Der er i de seneste 10 år givet tilskud til 94 foreninger til i alt 123 projekter, der både omfatter udviklingsbevillinger, renoveringer og udvidelser samt større nybyggeri (bilag 1 og 2). De største bevillinger har ligget på mellem 2-4 mio. kr., mens de mindste har ligget på 20-90.000 kr. 

Ordningen har haft bred anvendelse. Erfaringerne viser, at det er krævende, når foreninger er bygherre ved siden af de primære aktiviteter. Det gælder særligt foreninger drevet af frivillige kræfter. Dette afholder formodentlig nogle foreninger fra at søge puljen. Tilsvarende forudsætter en ansøgning typisk, at man allerede råder over en lokalitet, da man ikke kan søge til en grund, hvilket tilgodeser de etablerede foreninger.

Hertil kommer, at flere klubhusbyggerier med stor kommunal støtte har en økonomi og kompleksitet, der kræver en relativt professionel projektledelse og organisering. Det medfører større usikkerhed i eksekvering end ved kommunalt byggeri. Mange projekter har vist sig at have en for optimistisk tidsplan eller at være underbudgetteret. Det udfordrer kommunens økonomistyring, da aktiviteterne trækker anlægsmåltal, indtil de er gennemført, og herved kan et forsinket projekt spærre for igangsætning af andet byggeri.

Nye løsninger

Man kan overveje at justere tilskudskriterierne, så det fremover er kommunen, der er bygherre på større faciliteter til fællesskabsaktiviteter. Foreninger kan søge puljen til mindre projekter på uændrede vilkår og konsulteres i forbindelse med kommunalt byggeri. Mens større foreningsprojekter kun støttes på et på forhånd fastlagt niveau betinget af tilsvarende egenfinansiering (bilag 4).

Man kan også søge at arbejde med standarder for klubhuse med udgangspunkt i ønsket om at tilgodese flere foreninger inden for den økonomiske ramme, fx via tre standarder: en lille, en mellem og en stor model. Der er særligt behov for en model, der kan indpasses i grønne arealer, parkanlæg og ved midlertidige placeringer, hvor der er behov for støttepunkter, men særlige hensyn til de øvrige brugere.

Det kan overvejes som kriterie, at et kommunalt tilskud til et klubhus skal åbne op for, at klubhuse ikke eksklusivt benyttes af en enkelt bruger, men kan deles af flere, fx åbnes op i dagstid for bl.a. daginstitutioner for på den måde at sikre optimal facilitetsudnyttelse.

Ejer- og finansieringsformer

Med Klubhuspuljen bevilliges øremærkede tilskud, der trækker anlægsmåltal på linje med kommunalt byggeri. Foreningers egenfinansiering til projekterne trækker ikke anlægsmåltal. Der stilles aktuelt krav om 10 % egenfinansiering, max. 200 t.kr., mens fonde ofte stiller krav om 50 % egenfinansiering eller kun yder mindre øremærkede tilskud.

Hvis kommunen i stedet for tilskud yder lån til foreningers byggeri, fx som 20-årige rentefrie lån, vil der være deponeringskrav til kommunen, men lån trækker ikke anlægsmåltal. Et lån skal godkendes af Borgerrepræsentationen fra sag til sag, idet det svarer til en anlægsbevilling. Det kan desuden kræve andre foranstaltninger for at sikre kommunens økonomiske interesser, fx ved at tinglyse forholdet. Hvis en sådan tilgang ønskes, skal det derfor undersøges nærmere, hvordan det konkret kan tilrettelægges. Det bemærkes endvidere, at der kan være en risiko forbundet ved systematisk brug af lånefinansiering, og det kan give anledning til, at Intern Revision vil gå ind i sagen.

Ekstra anlægsmåltal i idrætsmilliarden kan anvendes til klubhusbyggeri, i det omfang man etablerer aktivitetsmuligheder og støttefaciliteter.

Ansøgningsrunde til Klubhuspuljen

Der er 4,0 mio. kr. i 2023 og 7,5 mio. kr. i 2024 til rådighed i Klubhuspuljen til nye projekter. Der lægges op til, at der kan ansøges om midler i både 2023 og 2024 for at give ansøgere tid til planlægning og myndighedsbehandling af projekterne.

De gældende vejledende kriterier fremgår i fuldstændig form af indstillingens bilag 3. Puljen kan søges af godkendte frivillige folkeoplysende foreninger, og der kan søges til henholdsvis mindre projekter på ml. 500.000 kr. til 2 mio. kr. samt større projekter over 2 mio. kr. For de mindre projekter gives der støtte til selve udførslen, og det forudsættes, at byggeriet kan igangsættes inden for et år. Større projekter kan få en udviklingsbevilling på op til 200.000 kr. For alle ansøgere gælder det, at der skal stilles minimum 10 % medfinansiering af projektet (dog max 200.000 kr.), og at der ikke kan søges til allerede afholdte projekter.

Puljen kan søges til nybyggeri og renoveringer af klubhuse, foreningslokaler og omklædningsfaciliteter, med henblik på at styrke rammerne for fællesskabet i foreningerne. Det prioriteres positivt, at:

• det ansøgte projekt medfører en markant forbedring af en facilitet eller foreningens rammer for samvær
• ansøger har et stort lokalt engagement
• projektet opnår medfinansiering, der kan give projektet et yderligere løft
• at mange børn og unge får gavn af forbedringerne.

Kultur- og Fritidsudvalget kan i særlige tilfælde fravige de vejledende kriterier. Udvalget har med afsæt i drøftelsen mulighed for at revidere kriterierne.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelser vil forvaltningen arbejde videre med principper for opførelse af klubhuse. Hvis det ønskes, at der igangsættes et udviklingsarbejde for konceptudvikling af fremtidens klubhus, kan der indgå et budgetønske herom til forhandlingerne om Overførselssagen 2022/2023.