Mødedato: 24.10.2024, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag om screening af yderligere kapacitet til Østerbro eller Ørestad skøjtehal

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at der afsættes 250.000 til screening af mulighederne for tilbygning af en isflade i fuld størrelse til Østerbro eller Ørestad Skøjtehal.

(Stillet af Enhedslisten og Venstre)

 

Motivation

I Overførselssagen 2023/24 blev det besluttet at sætte 1 mio. kr. af til at igangsætte planlægning af en fælles ny skøjtehal med Tårnby. Tårnby Kommune har ligeledes afsat 1 mio. kr.

Den 3. oktober 2024 blev der afholdt møde mellem Københavns og Tårnby kommuner med deltagelse af ishockey- og skøjteklubber fra begge kommuner. Her udtrykte de københavnske klubber ønske om også at undersøge mulighederne for tilbygning af en fuld is-flade til Østerbro og Ørestad skøjtehal, da de er udfordret på kapaciteten.

Ved at afsætte penge til en screening af disse muligheder, vil vi som politikere i København have alle muligheder belyst ift., hvor vi kan få mest is-flade for pengene til københavnerne.

Det foreslås at pengene tages fra puljen til disponible midler.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. oktober 2024

 

Medlemsforslaget blev vedtaget uden afstemning, således at finansieringen tages fra Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler i år 2024.

Til top