Jubilæumsbog om Københavns kommunes bygningspræmiering (Fællesindstilling BTF, KFF og ØF)
Jubilæumsbog om Københavns kommunes bygningspræmiering (Fællesindstilling BTF, KFF og ØF)
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 24. oktober 2002
9. Jubilæumsbog om Københavns kommunes bygningspræmiering (Fællesindstilling BTF, KFF og ØF)
(KFU 370/2002)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at Bygge- og Teknikforvaltningen afholder 400.000 kr. til udgivelse af en bog om 100 års kommunal bygningspræmiering finansieret af puljen til uforudsete udgifter og særlige aktiviteter under Sekretariatet, konto 6.51.1
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender,
at Kultur- og Fritidsforvaltningen afholder 400.000 kr. til udgivelse af en bog om 100 års kommunal bygningspræmiering finansieret af forvaltningens puljen til andre kulturelle opgaver, konto 3.64.1
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,
at Økonomiforvaltningen afholder 400.000 kr. til udgivelse af en bog om 100 års kommunal bygningspræmiering finansieret af puljen til information om København som boligby, konto 6.51.1, Økonomisk forvaltning, drift.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. oktober 2002
Sagen blev udsat.
RESUME
Næste år er det 100 år siden, at Københavns kommunes kulturfonds første bygningspræmieringer fandt sted. Fra 1903 og frem til i dag er der præmieret godt 500 emner, der foruden nybygninger omfatter bl.a. byfornyelse og bymiljøer såsom torve og pladser. 100 års jubilæet planlægges fejret med udgivelsen af en bog i samarbejde med Arkitektens Forlag om de præmierede bygninger og nogle af de perspektiver, der kan udledes af bedømmelsesvirksomheden gennem de 100 år.
Det er tanken at bogen udgives både på dansk og engelsk og indgår i Copenhagen X-udstillingen. Bogen skal belyse karakteren af de sidste 100 års værdifulde bygninger m.v. samt vise hvordan vurderingen heraf har udviklet sig i perioden.
Den anførte udgift på 1,2 mio. kr. er den maksimale udgift til projektet, idet der vil blive søgt private midler.