Ligestillingsredegørelse 2020

Kultur- og Fritidsudvalget forelægges Ligestillingsredegørelse 2020 med henblik på en drøftelse.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter ligestillingsredegørelse 2020 og aktørernes forslag til initiativer, der kan sikre bedre ligestilling i forhold til køn, etnicitet og alder i Københavns kultur- og fritidsliv

Problemstilling

På baggrund af et medlemsforslag besluttede Kultur- og Fritidsudvalget på sit møde den 11. april 2019 følgende:

"at Kultur- og Fritidsudvalget pålægger forvaltningen at udarbejde en ligestillingsredegørelse, som skal belyse ligestillingsforhold med fokus på køn, etnicitet og alder i Københavns kultur-og fritidsliv”

og

”at forvaltningen som led i redegørelsen sikrer dialog med de relevante kultur-og fritidsaktører i København med henblik på at finde fælles initiativer til at sikre bedre ligestilling i forhold til køn, etnicitet og alder i Københavns kultur-og fritidsliv."

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 16. juni 2020 var der optaget et dagsordenspunkt om ligestillingsredegørelse, del 1: kultur. Kultur- og Fritidsudvalget udsatte sagen, og indstillingen fra den 16. juni 2020  er indeholdt i nærværende indstilling. 

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet ligestillingsredegørelse 2020 (bilag 1). 

Forvaltningen har i arbejdet med ligestillingsredegørelsen opdelt kultur-og fritidslivet i områderne: musik, scenekunst, visuel kunst, øvrige kulturaktiviteter, aftenskoler samt folkeoplysende foreninger, og har inviteret aktører (brancheorganisationer, forbund og foreninger) fra alle områderne til dialogmøder. 

Derudover har forvaltningen udsendt et spørgeskema om ligestilling til 667 tilskudsmodtagere i kultur- og fritidslivet. Forvaltningen har modtaget 209 besvarelser og 62 delvise besvarelser på spørgeskemaet. 

Formålet med dialogmøderne og spørgeskemaet har været at få beskrevet, hvorvidt aktørerne oplever ligestillingsudfordringer på deres område i forhold til køn, etnicitet og alder og i forlængelse deraf, hvordan aktørerne selv arbejder med ligestilling. Forvaltningen har ligeledes bedt aktørerne om at byde ind med forslag til initiativer, som de mener kan sikre en bedre ligestilling i kultur- og fritidslivet.

Alle aktører, som forvaltningen har mødtes med, har givet udtryk for, at de synes, at det er positivt, at Kultur- og Fritidsudvalget med ligestillingsredegørelsen sætter fokus på ligestilling i kultur- og fritidslivet, og at de som aktører gerne vil støtte op om tiltag, der kan sikre bedre ligestilling.

Da aktørerne kommer fra forskellige områder af kultur- og fritidslivet og repræsenterer alt fra små og store institutioner til festival-/eventarrangører, aftenskoler og foreninger, så oplever de også forskellige udfordringer med ligestilling. Og de har som følge deraf også forskellige holdninger til, hvilke ligestillingstiltag, de mener, er nødvendige, og hvilke ligestillingsinitiativer, som de synes, Københavns Kommune kan støtte op om og/eller iværksætte.

Aktørerne beskriver forskellige udfordringer hvad angår ligestilling i forhold til køn, etnicitet og alder. Inden for hvert område tegner der sig også et billede af, at aktørerne oplever forskellige ligestillingsudfordringer i forhold til fx løn, repræsentation, indflydelse og/eller muligheder.

Aktørernes udvalgte forslag til initiativer, der kan sikre bedre ligestilling i forhold til køn, etnicitet og alder i Københavns kultur- og fritidsliv 

Kultur- og Fritidsforvaltningen har sidst i redegørelsen samlet et katalog over de forslag til ligestillingsinitiativer og -tiltag, som aktørerne har foreslået.

Kultur
Følgende seks initiativer/tiltag, i ikke-prioriteret rækkefølge, er nævnt af flere aktører på kulturområdet:

• Fokus: Mange af de aktører, forvaltningen har talt med, har nævnt, at et øget politisk fokus på ligestilling er vigtigt, hvis Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at skabe en forandring. De ligestillingsinitiativer, der allerede eksisterer, skal belyses og fremhæves, så borgerne ved, at Københavns Kommune har fokus på ligestilling. Flere aktører nævner, at et øget politisk fokus og en egentlig ligestillingsdagsorden vil virke motiverende for aktører i kultur- og fritidslivet.

• Handlingsplaner: Flere aktører har været positivt indstillede overfor idéen om handlingsplaner for ligestilling. Hvis ansøgere, der søger om tilskud fra Københavns Kommune, som led i deres ansøgning bliver bedt om at udarbejde handlingsplaner for ligestilling, formodes det, at det vil medføre refleksion og øget bevidsthed. Flere aktører nævner, at en påtvunget refleksion kan være begyndelsen til forandring. Flere af aktørerne mener, at handlingsplaner bør følges op af rapportering, mens andre nævner, at for mange krav vil blive en byrde, særligt for mindre kulturaktører, som f.eks. små festivaler eller ensembler.

• Rollemodeller: Nogle aktører nævner rollemodeller som en god model, hvor både kulturaktører og Københavns Kommune kan sætte fokus på aktører, som gør en særlig indsats for ligestilling og som andre kan blive inspireret af. Andre nævner positive erfaringer med mentorordninger og nævner, at det kan være et godt redskab til at skabe bedre ligestilling på nogle områder.  

• Krav: En række aktører har foreslået, at der i tilskudsaftaler kan stilles krav om, at tilskudsmodtagere skal arbejde aktivt for at sikre en bedre ligestilling. Aktørerne har forskellige holdninger til niveauet af krav, der skal stilles, og flere foreslår at der arbejdes med en differentiering i forhold til tilskudsstørrelse og -formål. Nogle aktører har foreslået, at tilskudsmodtagere fx kan blive bedt om at indberette en form for ligestillingsregnskaber eller selvangivelser i forhold til ligestilling. 

• Kvoter: På en del af møderne blev kvoter nævnt. Mens nogle aktører mener, at kvoter er en nødvendighed for at fremtvinge en ændring, mener andre, at regulering i form af kvoter ikke er det rigtige værktøj til at skabe bedre ligestilling

• Data: Flere aktører har nævnt, at de ønsker et bedre og bredere datagrundlag at basere deres ligestillingsarbejde på. En række af aktørerne har selv foretaget ligestillingsundersøgelser på deres område, men flere efterspørger statistik og monitorering, der kan anvendes til at skabe et bedre overblik over de reelle udfordringer og udviklingen over tid. Flere aktører nævner dog også, at de kan frygte, at for mange krav om indberetning og optælling kan være en stor opgave at løfte for mindre aktører.

Fritid
Følgende seks initiativer/tiltag, i ikke-prioriteret rækkefølge, er nævnt af flere aktører på fritidsområdet:

•  Mere alsidige faciliteter: Flere aktører nævner, at der er mangel på faciliteter i København, og at de faciliteter, der er, er boldbaner og haller til boldspil, der primært tiltaler drenge/mænd. Man bør derfor bygge idrætsfaciliteter, der også henvender sig til andre bevægelsesformer for også at appellere til pigerne. Det samme gælder for udendørs faciliteter, hvor der foreslås flere fælledparker, da denne park tillader flere forskellige typer af bevægelse.

•  Brug af faciliteter i dagtimerne: Et andet forslag er at give ældre borgere mulighed for at bruge faciliteterne i dagtimerne, hvor mange faciliteter er ledige. Der foreslås i det hele taget, at Københavns Kommune undersøger mulighederne for at anvende de faciliteter, der er, mere effektivt, så flere og særligt de ældre borgere har mulighed for at være en del af foreningslivet.

•  Varige sociale partnerskaber: Flere aktører indenfor fritidslivet svarer, at de sociale partnerskaber har gode effekter i udsatte boligområder. Det nævnes i den forbindelse, at pengene skal ud i foreningerne, hvor ildsjælene er og har et lokalt kendskab. Det foreslås også, at de sociale partnerskaber gøres varige, så der i højere grad er tale om indsatser end projekter. Endelig nævnes det også, at de sociale partnerskaber tænkes ind i byudviklingen af nye bydele.

•  FerieCamp: Ifølge flere aktører kan FerieCamp eller aktiviteter, der ligner, give gode resultater i forhold til at inkludere børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i foreningslivet.

•  Rollemodeller: Rollemodeller og at dele den gode historie foreslås også af flere som gode måder at give både piger og kvinder samt børn med minoritetsbaggrund og ældre, nogen at spejle sig i. Det kan eksempelvis være kvindelige trænere, ældre trænere, eller fokus på dygtige sportsudøvere med anden etnisk herkomst end dansk.

•  Hjælp til rekruttering: Nogle foreslår, at Københavns Kommune kunne oprette puljer til at hyre konsulenter, der kunne hjælpe klubberne med at rekruttere eksempelvis piger af anden etnisk herkomst end dansk. Det kunne også være nogle konsulenter, der var ansat af Københavns Kommune og havde ekspertise med at hjælpe foreningerne med rekruttering. Dette er en opgave, der er tung at løfte for mange foreninger med få frivillige.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

-

Mette Touborg 

                                                            /Merete Evers Dewilde

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. september 2020:

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen.

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om, på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser, at vende tilbage med en indstilling med forslag til konkrete initiativer, herunder en handlingsplan.