Høring: 'Fællesskab København'

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til forslag til høringssvar vedrørende 'Fællesskab København', som Teknik- og Miljøudvalget har sendt i høring. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som høringssvar på 'Fællesskab København'.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede 24. august 2015 at sende 'Fællesskab København' i høring i fagforvaltningerne. 'Fællesskab København' giver retning i Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde med byens fysiske rum frem mod år 2025. 'Fællesskab København' erstatter ’Miljømetropolen’ og ’Metropol for mennesker’.

Høringssvaret forelægges Kultur- og Fritidsudvalget under henvisning til den tætte kobling, der er til Kultur- og Fritidspolitikken.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har en væsentlig rolle i realiseringen af ’Fællesskab København’. Med viden om byens aktivitet, brugere og borgere og med erfaring med inddragelses- og involveringsprocesser kan forvaltningen være et af omdrejningspunkterne for en realisering af visionen.

'Fællesskab København' understøtter på mange områder Kultur - og Fritidspolitikken 2016-2019, der netop har været i høring. Kultur- og Fritidspolitikkens vision er, at Københavns Kommune skal være en attraktiv storby med livskvalitet og "kant". København skal satse på det nye og uprøvede, hvor der arbejdes på tværs og tænkes i bedst mulig anvendelse af ressourcer og plads. Borgerne er et aktiv, der er med til at udvikle byen. Ud fra de fem principper om kulturens egenværdi, demokrati, kvalitet, ytringsfrihed og decentralisering udfoldes Københavns kultur- og fritidsliv i byen, i nye faciliteter og i eksperimenterende og midlertidig anvendelse af arealer.

Kultur- og Fritidsforvaltningen støtter derfor ’Fællesskab København’ og de tre pejlemærker: en levende by, en by med kant og en ansvarlig by.

En levende by
De indsatsområder, der skal indfri 'Fællesskab København', kan med fordel styrkes. Blandt andet kræver det faciliteter og arealer, hvis københavnerne skal bidrage til at gøre byen mere levende (multibaner, kreative værksteder, fleksible byrum til varieret og bredspektret udfoldelse af aktiviteter mv.) Det betyder også, at der - i takt med at der kommer flere københavnere - skal afsættes flere ressourcer. Disse skal anvendes til at udvikle og integrere kultur- og fritidstilbud, der optimerer byens arealanvendelse og forbedrer borgernes hverdag. 

Med målsætningen om at gøre byen mere levende gennem mere bynatur er det oplagt at integrere nye rekreative aktiviteter. Bynaturen tager på den måde form af åbne, imødekommende og befolkede byrum. Klimasikringstiltag som regnvandsbassiner bør udnyttes som rekreative anlæg, også til foreningsaktiviteter som eksempelvis fodbold. På den måde understøttes målsætningen om at Københavnerne opholder sig 20 % mere i byens rum.

En by med kant
Med fokus på den fleksible og kreative brug af byen adresseres samtidig den midlertidige anvendelse af byens arealer. Det vurderes at mange af de velfungerende projekter, der er udviklet som midlertidige aktiviteter, ofte kunne gøres permanente i en fremtidig udbygning af et område eller en facilitet. Eksperimenteret med at indføre kreative zoner mv., med en mere lempelig regulering, bør udbredes til områder i hele byen.

Ud over de indsatser der er beskrevet, kan en by med kant styrkes yderligere gennem flere indsatser. Begrebet ”kant” udtrykker skel/forskel. København skal skille sig ud fra andre byer med sin egen og helt særlige identitet. En by med kant er en by, der rummer interne forskelle. I borgernes engagement og brug af byen kan der derfor opstå "sammenstød", der kan ses som en positiv udviklingskraft for byen. ”Kant” er også at gå til kanten/over kanten. For eksempel ved at skubbe til det etablerede via kunsten og nye kommunale løsninger, der kan give københavnerne mulighed for at se hverdagen på en ny måde.

En ansvarlig by
Pejlemærket om den ansvarlige by foreslås udvidet med et indsatsområde, der omhandler ansvaret for at sikre en by med kant. Dette gælder kommunens rolle i den kontinuerlige forhandling, der sker mellem byens borgere og brugere. Det gælder indsatsen for at udfordre borgere og virksomheder i forhold til at skabe nye løsninger i byen.

Københavnernes bidrag
Inspireret af Reykjavik, Paris m.fl. skal København udvikle en digital infrastruktur, der opfordrer til nye initiativer. Eksempelvis gennem digitale platforme, der tester brugeropbaknings- og finansieringspotentialet på forskellige ideer. På den måde hjælpes de initiativer på vej, der har kapacitet og gennemslagskraft og målsætningen indfries om at 70 % af københavnerne oplever god mulighed for at involvere sig lokalt.

Der skal være let adgang til at engagere sig i planlægningen og udførelsen af kultur- og fritidsaktiviteter. Brugerinvolvering gennem blandt andet frivillighed skal have en særlig plads i den københavnske kultur. Copenhagen Volunteers er eksempel på en forening, der arbejder for at styrke frivilligheden i København.

Med selvbetjent åbningstid har Kultur- og Fritidsforvaltningen fokus på dels at få en optimal udnyttelse af faciliteter, dels at sætte borgeren i centrum for den bedst mulige anvendelse. Selvbetjent åbningstid giver borgerne adgang til biblioteker og kulturhuse uden for den normale åbningstid. Med kampagnen "Brug byen - også efter lukketid" sættes der i øjeblikket ekstra fokus på at få 50 procent flere besøg og dermed nå op på at 90.000 borgere er tilmeldt selvbetjent åbningstid.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstillingen bliver efter endt behandling i Kultur- og Fritidsudvalget sendt til Teknik- og Miljøforvaltningen.


Carsten Haurum

                                /Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. september 2015:

Kultur- og Fritidsudvalget fremførte bl.a. følgende:

• Mere fokus på at borgerne ønsker aktiviteter i byen
• Lokalplanredskabet bør bruges mere offensivt f.eks. i forhold til kreative erhverv
• Fokus på pladserne
• Mulighed for at lege/spille i parkerne
• Fokus på gadeidrætten
• Retningslinjer for arrangementer
• KFU kan bidrage i forhold til flere pladser i Indre By
• Behov for en stor eventplads (op til 40.000 mennesker)
• By med kant - konkretiseres
• Tunnelkunst skrives ind
• Kunstnerlegepladser skal udbredes
• Fleksibelt byrumsinventar
• Vigtigt med dialog med københavnerne
• Fokus på hvordan der skabes pladser, hvor man kan mødes i det offentlige rum
• Frivilligheden mangler som strategi
• Midlertidighed skal integreres

Kultur- og Fritidsforvaltningen blev bemyndiget til at udarbejde et høringssvar på baggrund af dels forvaltningens indstilling, dels de på mødet fremførte bemærkninger.