Mødedato: 24.08.2015, kl. 19:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Tekniske ændringsforslag til Budget 2016

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende tekniske ændringer til budgetforslag 2016.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender de tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2016, jf. bilag 1.

Problemstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet kan der indarbejdes tekniske ændringsforslag i udvalgets budget. Tekniske ændringsforslag er administrative, tekniske ændringer, der indarbejdes i kommunens samlede budgetforslag for 2016. De tekniske ændringsforslag skal godkendes af Kultur- og Fritidsudvalget, før de behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Løsning

De tekniske ændringer til budgetforslag 2016 omhandler, jf. bilag 1:

  • teknisk tilpasning af forvaltningens budget til administrationsbidraget til Udbetaling Danmark. Da forvaltningens budget tilpasses den faktiske udgift, har det ikke nogen reel effekt på forvaltningens samlede ramme.
  • korrektioner fra DUT-forhandlingerne 2015. (DUT står for Det Udvidede Totalbalanceprincip, hvor staten justerer kommunernes bloktilskud for udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning).

Blandt korrektionerne vedrørende DUT, er der to korrektioner, hvor KFFs servicebudget reduceres med samlet 170 t. kr. årligt fra 2015 og frem som følge af digitalisering af proceduren for vælgererklæringer og modernisering af lejeloven. Det er ikke er muligt at realisere besparelserne, da der fortsat vil være et administrativt ressourcepres på de to områder. Korrektionerne vil blive håndteret inden for KFF’s ramme.

Desuden tildeles KFF i 2018 164 t. kr. til at håndtere en stigning i antal sager vedr. husleje. Det vurderes ikke umiddelbart, at merbevillingen afspejler det nødvendige ressourcebehov, men dette vil ligeledes blive håndteret inden for KFF’s ramme. 

 

Økonomi

De øvrige tekniske ændringer har ingen reel effekt på Kultur- og Fritidsudvalgets samlede ramme.

 

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen fremsender de godkendte tekniske ændringsforslag til Økonomiforvaltningen med henblik på indarbejdelse i budgetforslaget for 2016, der 1. behandles af Borgerrepræsentationen den 27. august 2015.
Carsten Haurum

                            /Susanne Hovgaard Heunicke

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2015:

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Indstillingen blev godkendt.
Til top