Mødedato: 24.08.2015, kl. 19:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag vedrørende startredegørelsen for Sundevedsgade Karréen - Høringsvar

Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling og beslutning

Simon Strange (S) har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde 24. august 2015:
  1. at der udarbejdes et høringssvar fra Kultur- og Fritidsudvalget på startredegørelsen vedrørende 'Sundevedsgade karréen' på Vesterbro.

Problemstilling

Motivering:

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt startredegørelsen vedrørende 'Sundevedsgade Karréen' i intern høring hos relevante instanser - herunder også Vesterbro Lokaludvalget. Dette med henblik på bidrag til en efterfølgende lokalplan.

Området er centralt beliggende på Vesterbro, der er under markant forandring. Hertil kommer, at Rytmisk Center og andre kulturaktører og -projekter har til huse i lokalplansområdet. Det betyder med andre ord, at Kultur- og Fritidsudvalget har både interesser i og input til høringen. 

Den interne høring løber frem til udgangen af oktober 2015. Kultur- og Fritidsforvaltningen anmodes om at forelægge et udkast til høringssvar på det førstkommende møde i Kultur- og Fritidsudvalget.  

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2015:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte medlemsforslaget. Udkast til høringssvar forelægges Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 3. september 2015.

Til top