Mødedato: 24.08.2015, kl. 19:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Ansøgning: Valby Kino
Se alle bilag
Til top
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning om tilskud til køb og drift af Valby Kino
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning om 500.000 kr. til køb og drift af Valby Kino, da der ikke er afsat midler til formålet på udvalgets budget.
Problemstilling
I juni måned 2015 erklærede Valby Kino Fonden sig konkurs efter to års biografdrift. Forud for konkursen havde den daglige leder forladt sin stilling, hvorefter det viste sig, at adskillige aftaler med kreditorer ikke var blevet overholdt.
I halvanden måned fra den daglige leders fratræden til den endelige konkursbegæring, blev Valby Kino drevet udelukkende af frivillige kræfter. Disse frivillige kræfter har købt konkursboet via det nyetablerede firma Kino i Valby, og ansøger nu Kultur- og Fritidsudvalget om tilskud på 500.000 kr. til genåbning og fortsat drift af Valby Kino (bilag 1).

Løsning
Valby Kino blev i løbet af sin toårige levetid hjemsted for filmklubber, lokale institutioner og en række begivenheder for det lokale foreningsliv. Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede d. 27. juni 2013 et tilskud på 400.000 kr. til indretning og udsmykning af foyer, udsmykning af sale, etablering af en indvendig trappe og tekniske installationer, der skulle understøtte en fleksibel brug af lokalerne i Valby Kino, så den kunne anvendes af netop foreninger og kulturelle aktører.
Lokale, frivillige ildsjæle har altid været den bærende kraft bag Valby Kino, og det er planen, at biografen i fremtiden skal drives udelukkende af frivillige, både på ledelses- og personaleplan. Det foreløbige driftsbudget for Valby Kino 2015-2016 viser et overskud (bilag 2). Et eventuelt overskud på driften vil, efter udgifter til kreditorer og lån samt forbedringer af biografen er betalt, gå til en pulje, der kan søges til kulturelle formål i lokalområdet.

Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget vælger at yde tilskud til Valby Kino, indgår forvaltningen dialog med ansøger vedr. betingelser for tilskuddet.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2015:
Følgende repræsentanter for Valby Kino havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:
Der blev begæret afstemning om et forslag om at yde et tilskud på 250.000 kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.
Et flertal (Neil Bloem, Rune Dybvad, Tue Hækkerup, Simon Strange, Allan Ahmad, Carl Christian Ebbesen og Andreas Pourkamali) stemte for forslaget.
Et mindretal (Michael Gatten, Jens-Kristian Lütken og Lilian Parker Kaule) stemte imod.
Forslaget blev således godkendt.

- Anita Dam-Johannsen
- Bo Bertelsen