Ansøgning fra Copenhagen Summer Festival om underskudsgaranti i 2000. Udsat sag.
Ansøgning fra Copenhagen Summer Festival om underskudsgaranti i 2000. Udsat sag.
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 24. august 2000
9. Ansøgning fra Copenhagen Summer Festival om underskudsgaranti i 2000. Udsat sag.
(KFU 330/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger en underskudsgaranti på 75.000 kr. til Copenhagen Summer Festival i 2000
at der anvises dækning på beløbet på konto 3.63.1 Musikarrangementer (Copenhagen Summer Festival).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2000
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. august 2000
Sagen blev udsat til mødet den 24. august 2000 på grund af tidsmangel.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2000
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Copenhagen Summer Festival har ansøgt om 75.000 kr. i underskudsgaranti til festivalen i 2000. Festivalen præsenterer kammermusik med både danske topnavne og helt nye kammermusikere og må betegnes som uhyre populær. Der er afsat 82.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2000 til Copenhagen Summer Festival. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes.