Mødedato: 24.08.2000, kl. 15:00

Ansøgninger til Københavns Kulturfond. Udsat sag.

Ansøgninger til Københavns Kulturfond. Udsat sag.

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 24. august 2000

 

6. Ansøgninger til Københavns Kulturfond. Udsat sag.

(KFU 328/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget i sin egenskab af bestyrelse for Københavns Kulturfond meddeler underskudsgaranti henholdsvis afslag i overensstemmelse med det indstillede:

A.a. SCENEKUNST

  1. 5.03.1-33/00
  2. Ansøgning af maj 2000 fra Meridiano Teatret om 10.000 kr. til 5 opførelser af forestillingen "Jord, luft, vand og ild", som er fjerde del af en samlet historie af Giacomo Ravicchio, der opføres i sin helhed af ca. 5 timers varighed i Pakhus 11 i perioden 6. – 10. september 2000.

    Indstilling: Garanti 5 x 1.000 kr. Forestillingen "Jord, luft, vand og ild" er med tilføjelsen af det femte element, "tid", den endelige og samlende del af de tre enkeltstående forestillinger "Jord", "Luft og vand" og "Ild", som alle har været opført med anmelderros. Forestillingen er en ny forestilling, hvori der alene indgår elementer fra de tre andre forestillinger, hvorfor der er tale om en forestilling, som for første gang opføres i sin helhed.

  3. 5.03.2-6/00
  4. Ansøgning af 13. juni 2000 fra Mads Fredskilde om støtte til 6 opførelser af en teknoballet/multimedieforestilling med titlen Sp@zz.com i Nationalmuseets Teater den 17.-19. og 22. - 24. august 2000.

    Indstilling: Garanti 6 x 1.000 kr. En anderledes forestilling, der eksperimenterer med dans, musik og billeder. Forestillingen er skabt i samarbejde mellem danser/koreograf Mads Fredskilde og multimediedesigneren Dag Engstrøm og skønnes at kunne tiltrække et bredt publikum.

  5. 5.03.1-31/00
  6. Ansøgning af 29. april 2000 fra Seimi Nørgaard om støtte til 6 opførelser af soloforestillingen "Hunhan" på Teater Sthyr & Kjær, som en del af teaterfestivalen "Scenekunst 2000" med premiere den 11. september 2000. (OBS! se også ansøgning nr. 4, 15 og 16).

    (2000: 4.000 kr. til "Leg#3)

    Indstilling: Afslag. Beskrivelsen af forestillingen virker ikke overbevisende. Indholdet i forestillingen improviseres med udgangspunkt i et svært forståeligt ideoplæg

  7. 5.03.3-41/00
  8. Ansøgning af 29. april 2000 fra Jens Vrå om 14.000 kr. til 7 opførelser af forestillingen "De langhårede sangerinder" på Teater Sthyr & Kjær som en del af teaterfestivalen "Scenekunst 2000", i perioden 25. september – 8. oktober 2000. (OBS! se også ansøgning nr. 3, 15 og 16).

    Indstilling: Garanti 7 x 1.000 kr. En humoristisk musikkomedie, udarbejdet og opført af en kombination af kunstnere, som har erfaring med henholdsvis musik og skuespil. Stykket opføres for første gang med offentlig adgang.

  9. 5.03.1-34/00
  10. Ansøgning af 8. maj 2000) fra Teater Noteingang om støtte til 21 opførelser af forestillingen "Vækkelse" på Kaleidoskop i perioden 11. januar – 3. februar 2001.

    Indstilling: Garanti 21 x 1.000 kr. Forestillingen er en nyopsætning og skønnes at kunne tiltrække et bredt publikum. Beskrivelsen af forestillingen virker både humoristisk og gennemarbejdet, og de medvirkende er alle professionelle og lovende talenter.

  11. 5.03.2-5/00
  12. Ansøgning af 8. maj 2000 fra Out Of Control om støtte til 6 opførelser af "Hip hop koreografi jam" på Dansescenen i perioden 11. – 16. september 2000.

    Indstilling: Garanti: 6 x 1.000 kr. Out Of Control skønnes at være Danmarks bedste dansere inden for hip hop dansegenren. Dansegruppen har haft stor succes med opførelser rundt om i landet og er blandt andet blevet støttet af Den Kulturelle Udviklingspulje, hvis fagudvalg fandt gruppens koreografier spændende og nyskabende. – Sjældent, at fonden får mulighed for at støtte arrangementer, som ud over det traditionelle publikum også kan tiltrække et ungt publikum.

  13. 5.03.1-32/00

Ansøgning af 5. maj 2000 fra X-ACT om 28.000 kr. til 14 opførelser af forestillingen "farven tid" i Copenhagen Liveart Room i Lyrskovgade perioden 20. september – 5. oktober 2000.

Indstilling: Afslag. Forestillingen har fået en bevilling på 450.000 kr. fra Teaterrådet. Copenhagen Live Art Room har kun plads til 50 publikummer. Med en realistisk belægningsprocent på 60 % vil der kun være 30 publikummer pr. opførelse, hvilket vurderes at være for få til at kunne udløse en garanti fra fonden, når der er opnået støtte fra Teaterrådet.

8. 5.03.1-37/00

Ansøgning af 15. juni 2000 fra Kaleidoskop om 80.000 kr. til henholdsvis 12 opførelser af "Monolog 1" og 12 opførelser af "Monolog 2", i alt 24 opførelser i forbindelse med "Monologfestival" på Kaleidoskop i perioden den 17. august – 16. september 2000.

(1999: 28.000 kr. til "Teaterslagteren", 10.000 kr. til "Store forventninger", 10.000 kr. til "Drømmespor i natten").

Indstilling: Garanti 24 x 1.000 kr. Monologformen ses efterhånden sjældent. De to monologer viser henholdsvis det helt unge og det ældre, mere erfarne teaters bud på monologformens fortolkning og kompletterer derved hinanden.

  1. 5.03.10-74/00
  2. Ansøgning af 26. maj 2000 fra Lotte Bergstrøm om 20.000 kr. til 12 opførelser af forestillingen "Lyset, - en moderne Jeanne D´arc" på Teatret Kaleidoskop i forbindelse med Teater Kaleidoskops monologfestival i perioden 17. august – 16. september 2000.

    Indstilling: Afslag. Monologfestivalen er i sin helhed indstillet til 24 x 1.000 kr. En del af udgifterne i forestillingens budget optræder ligeledes i Kaleidoskops budget for monologfestivalen.

  3. 5.03.1-41/00
  4. Ansøgning af 27. juni 2000 fra Suzuki Teatret om støtte til 23 opførelser af forestillingen "Hippolytos" i Kanonhallen i perioden 30. november - 22. december 2000.

    Indstilling: Garanti 23 x 1.000 kr. Suzuki Teatret opførte i 1998 med både publikums- og anmeldermæssig succes forestillingen "Bakkantinderne". På baggrund af denne succes er forestillingen, som opføres af professionelle medvirkende, et nyt bud på en fortolkning af et af Euripides værker.

  5. 5.03.1-35/00
  6. Ansøgning af 17. maj 2000 fra Pernille Friis om støtte til 10 opførelser af forestillingen "Savage in Limbo" i Krudttønden i perioden 4. – 14. december 2000.

    Indstilling: Garanti 10 x 1.000 kr. Et stykke, som forholder sig til en aktuel problematik. Bente Kongsbøl er en erfaren instruktør, hvis instruktion kan hæve stykket til et fint kvalitativt niveau.

  7. 5.03.1 - 36/00
  8. Ansøgning af 30. maj 2000 fra Café Liva om støtte til 24 opførelser af kabaretforestillingen "Café!" på Café Liva i perioden 4. august – 9. september 2000.

    (2000: 26.000 kr. til "Broen til Sverige").

    Indstilling: Garanti 24 x 1.000 kr. Professionelt team og et veloplagt emne. Café Liva er et blandt få steder i byen, som har rammerne til ægte kabaret.

  9. 5.03.2-7/00
  10. Ansøgning af 20. juni 2000 fra Lene Østergaard om støtte til 4 opførelser af danseproduktionen "Inde i Muren" af tre kvindelige koreografer i Tvillingehallen i Den Brune Kødby i perioden 7. – 10. september 2000.

    Indstilling: Afslag. Opførelserne er et forstudie til den endelige forestilling, der spiller i 2001, og er derfor mere en læreproces for de medvirkende end af egentlig interesse for et publikum.

  11. 5.03.1-38/00
  12. Ansøgning af 22. juni 2000 fra Teatret Manden i Midten om støtte til 4 opførelser af soloforestillingen "Turéll …Sprog-Show – Den Sorte negl" på Rockmaskinen, Christiania i perioden d. 24. – 27. august 2000.

    Indstilling: Garanti 4 x 1.000 kr. Interessant koncept, der bør prøves af i Dan Turélls by.

  13. 5.03.2-9/00
  14. Ansøgning af 21. juni 2000 fra AnatomicSpace om støtte til 10 opførelser af forestillingen "Boom Rang – en forestilling om dans, lys og rum" i Teater Sthyr & Kjær – som del af "Scenekunst Festival 2000" – i perioden 31. august – 9. september 2000. (OBS! se også ansøgning nr. 3, 4 og 16).

    Indstilling: Garanti 10 x 1.000 kr. Gennemarbejdet forestilling med vedkommende tema og tværgående samarbejde både mellem kunstarter og koreografer.

  15. 5.03.9-12/00
  16. Ansøgning af 30. juni 2000 fra Teater Sthyr & Kjær om op til 70.000 kr. til afholdelse af teaterfestivalen "Scenekunst 2000", der finder sted på Teater Sthyr & Kjær i perioden 31. august – 1. november 2000. (OBS! se også ansøgning nr. 3, 4, 15).

    (1999: 36.000 kr. til forestillingen "Kun et Øjeblik").

    Indstilling: Afslag. Det er indstillet at støtte flere af de deltagende forestillinger.

     

  17. 5.03.10-81/00
  18. Ansøgning af 28. juni fra Sammenslutningen "Nuet" om 25.000 kr. til fire opførelser af forestillingen "Orientalsk Blod – en monolog på 70 minutter", der opføres i Nørre Allé Medborgerhus i dagene d. 15. – 18. september 2000.

    Indstilling: Garanti: 4 x 2.000 kr. Et spændende og sjældent initiativ fra herboende flygtningekunstnere, som kan berige det københavnske kulturliv. Teatergruppens medlemmer er professionelle og anerkendte i deres hjemland såvel som internationalt og har modtaget adskillige priser.

  19. 5.03.1-40/00
  20. Ansøgning af 26. juni 2000 fra Teater Grob om 48.000 kr. til 24 opførelser af forestillingen "Kunsten at vedligeholde en Far" i Café Pavillonen, Fælledparken i perioden 19. oktober – 15. november 2000.

    (1999: 7.604 kr. til "Sex" og 24.000 kr. til "Forstanderinden", 2000: 56.000 kr. til "Helenes Himmelfærd").

    Indstilling: Garanti 24 x 1.000 kr. En veloplagt historie for flere generationer. Teatret har før opsat ny dansk dramatik med stor succes, hvorfor det synes vigtigt at støtte en fortsat udvikling af teatret.

  21. 5.03.2-10/00
  22. Ansøgning af 28. juni 2000 fra Venskabsforeningen Danmark – Bhutan om støtte på op til 20.000 kr. til 4 opførelser af en forestilling med "De Kongelige Bhutanesiske Dansere" i DGI-Byen d. 10. og 12. august og på Gråbrødre Torv og i KVL's atriumgård d. 11. august 2000.

    Indstilling: Afslag. Ansøgningsfristen er overskredet. Ansøgningen er indkommet mindre end 2 måneder før arrangementets afholdelse.

  23. 5.03.2-12/00
  24. Ansøgning modtaget den 5. juli 2000 fra Teaterselskabet Det Ny "Russia! Russia! om støtte til 13 opførelser af danseforestillingen "Narredans" af Eske Holm på Frederiks Bastion i perioden 23. august – 3. september 2000.

    (2000: 21.587 kr. til "Balletfestival" på Borups Højskole).

    Indstilling: Afslag - Ansøgningsfristen er overskredet. Ansøgningen er indkommet mindre end 2 måneder før arrangementets afholdelse.

     

  25. 5.03.9-9/00

Ansøgning modtaget den 15. maj 2000 fra Janne L. Rødshagen om 20.000 kr. til et antal opførelser af "to irske teaterprojekter" i forbindelse med arrangementet "Copenhagen Irish Festival 2000" i København i perioden 2. – 5. november 2000.

(1999: 15.000 kr. til "Copenhagen Irish Festival 1999").

Indstilling: Garanti 4 x 2.000 kr. til honorarer til professionelle kunstnere. I forbindelse med afholdelse af festivalen i 2000 vil der ud over litteratur, musik og film som noget nyt blive mulighed for at stifte bekendtskab med professionelt irsk teater, som der ikke ofte er lejlighed til at opleve. Festivalen er en solid og anerkendt årlig tilbagevendende begivenhed.

A.b. TONEKUNST

  1. 5.03.3-49/00
  2. Ansøgning af 7. juni 2000 fra Trio Joy om 441.000 kr. til afholdelse af en koncertrække på 21 koncerter med "Trio Joy" i Teater Sthyr & Kjær begyndende den 14. juli 2000, den 9. september 2000, den 7. november 2000 og herefter den første tirsdag hver anden måned til og med 2003.

    Indstilling: Afslag til koncerten den 14. juli 2000. Ansøgningsfristen er overskredet. Ansøgningen er indkommet mindre end 2 måneder før arrangementets afholdelse.

    Afslag til koncerterne den 9. sept. og 7. nov. 2000. Musikudvalget har bevilget støtte til disse 2 koncerter.

    Garanti 6 x 2.000 kr. til 6 koncerter i 2001 under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse af budgetforslag 2001.

    Afslag til koncerterne i 2002 og 2003. Opfordring til at søge fonden om støtte i efteråret 2001 og efteråret 2002 til koncerterne i henholdsvis 2002 og 2003.

    Trio Joy består af professionelle musikere, som via koncerterne vil improvisere over jødiske sange og temaer.

  3. 5.03.3-45/00
  4. Ansøgning af 14. maj 2000 fra Foreningen Nordlys om støtte til afholdelse af 2 koncerter med "Kvartetten Nordlys" på Teater Sthyr & Kjærs nye scene for ny musik den 24. maj 2000 og i Musikhistorisk Museum den 18. juni 2000.

    Indstilling: Afslag. Ansøgningsfristen er overskredet. Ansøgningen er indkommet mindre end 2 måneder før arrangementets afholdelse.

  5. 5.03.3-48/99
  6. Ansøgning af 29. maj 2000 fra Ingo Schauser om støtte til en "portrætkoncert af Carl Nielsen" i Rundetårn den 12. november 2000.

    Indstilling: Garanti 2.000 kr. Kunstnerne er begge professionelle og anmelderroste optrædende inden for genren.

  7. 5.03.3-46/00
  8. Ansøgning af 21. maj 2000 fra Musikforeningen ARTRA om 6.000 kr. til henholdsvis "koncert" den 11. oktober 2000 og "Julekoncert" den 14. december 2000 i Den Anden Opera.

    Indstilling: Garanti 2 x 2.000 kr. Professionelle kunstnere, som skønnes at kunne præstere koncerter på et højt kvalitativt niveau. Uropførelse af nye værker til julekoncerten.

  9. 5.03.3-47/00
  10. Ansøgning af 30. maj 2000 fra Københavns City Center om 30.000 kr. til gennemførelse af "tre opførelser af et korarrangement" på Amagertorv den 18. august 2000. De deltagende kor er en blanding af danske og svenske kor.

    (1999: 5.000 kr. til lignende arrangement)

    Indstilling: Garanti 5.000 kr. Et folkeligt, kulturelt møde mellem svenske og danske kammerkor - amatørkor såvel som semiprofessionelle.

  11. 5.03.2-11/00
  12. Ansøgning af 26. juni 2000 fra Thierry Boisdon om 230.000 kr. til 4 opførelser af "Flamenco-i.dk – en dansekoncert i teaterform", der opføres på Den Anden Opera i dagene d. 4., 5., 6. og 7. oktober 2000.

    Indstilling: Garanti: 4 x 2000 kr. Flamenco er en populær kunstart og indgår i projektet på en innovativ måde. De bedste kræfter i flamencoen er her samlet i ét med den kunstneriske konsulent Palle Granhøj (fra Granhøj Dans). Et spændende eksperiment på et højt niveau.

  13. 5.03.3-50/00
  14. Ansøgning af 29. juni 2000 fra Det Danske Kulturinstitut om 15.000 kr. til "Drakensbergs Boys' Choir's Koncertbesøg" i København i perioden 6. – 9. september 2000.

    Indstilling: Garanti 10.000 kr. Støtte til genbesøget vil fuldende den støtte, fonden gav Københavns Drengekor ved korets turné i Sydafrika.

     

  15. 5.03.9-11/00

Ansøgning af 30. juni 2000 fra Gudrun Holck om 40.000 kr. til afholdelse af fire koncerter med titlen "Nordiske Stemmer med Udsigt til Verden" som en del af vokalfestivalen "Stemmer i 1000 år" den 12. - 13. oktober på Nationalmuseet, 21. oktober i Den Sorte Diamant og 24. oktober i Kronborg Slotskirke, Helsingør.

Indstilling: Afslag. Københavns Kommune har støttet vokalfestivalen via midler fra Kulturbro 2000.

B. BILDENDE KUNST

  1. 5.03.10-69/00
  2. Ansøgning af 20. maj 2000 fra Kørners Kontor om 200.000 kr. til udstillingsprojektet "Ambassaden" – en biennale, hvor der oprettes 7 "kunst"ambassader, repræsenterende forskellige tidsperioder i den danske kunsthistorie fra 1950'erne og ind i det nye årtusinde. Projektet finder sted i lejede lokaler på Kommunehospitalet og i det nedlagte Daells Varehus i perioden 10. november – 17. december 2000.

    Indstilling: Garanti 15.000 kr. Et spændende og innovativt projekt med deltagelse af nogle af Danmarks mest markante nulevende kunstnere. Udstillingen er den første, som forsøger at samle op på nogle af de sidste halvtreds års kunsthistoriske retninger.

  3. 5.03.10-72/00
  4. Ansøgning - modtaget den 30. maj 2000 fra Rasmus W. Andersen om 10.000 kr. til udstillingen "J- Popcorn 2000" i Valby Medborgerhus i perioden 20. – 22. oktober 2000.

    Indstilling: Garanti 5.000 kr. En sjælden mulighed for at opleve japansk animationskunst. På udstillingen vil der, ud over inviterede gæster fra animationsbranchen i Japan og USA, være dansk deltagelse med bl.a. billedkunstneren Anne Marie Ploug, som præsenterer sin danske animationskunst.

  5. 5.03.4-11/00
  6. Ansøgning af 27. juni 2000 fra Sian Kristoffersen/Sara Katrine Thiesen om 10.200 kr. til kunstudstillingen "*Freebies" på Vesterbrogade 76, 1. sal i perioden 1.- 17. september 2000.

    Indstilling: Afslag. Udstillingen henvender sig til en yderst begrænset målgruppe.

  7. 5.03.4-9/00

Ansøgning modtaget 23. maj 2000 fra Fritidsklubben MOGADISHNI om støtte til realisering af "Jason Coburns værk" i Fritidsklubben Mogadishni i perioden 1. - 30. september 2000.

Indstilling: Afslag. Ifølge fast praksis støtter fonden ikke enkeltmandsudstillinger.

E. ANDRE KULTURELLE FORMÅL

1. 5.03.10-71/00

Ansøgning af 24. maj 2000 fra Vesterbro Bibliotek om 9.744 kr. til aktiviteter i forbindelse med Kulturnatten på Vesterbro Bibliotek den 13. oktober 2000.

Indstilling: Garanti 5.000 kr. til honorarer - til Anders Bøgelund og Løvegårdens Børneteater, som er de professionelle medvirkende. Godt initiativ for de mindre børn.

2. 5.03.2-8/99

Ansøgning af 18. juni 2000 (modtaget her d. 22. juni 2000) fra Tangoforeningen om støtte til et arrangement med argentinsk dans i Spejlteltet, alternativt Store Kannikestræde nr. 19, den 19. august 2000.

Indstilling: Afslag. Ansøgningsfristen er overskredet. Ansøgningen er indkommet mindre end 2 måneder før arrangementets afholdelse.

  1. 5.03.10-79/99

Ansøgning af 6. juni 2000 fra Copenhagen Gay & Lesbian Filmfestival om 24.000 kr. til afvikling af dette års "Copenhagen Gay & Lesbian Filmfestival" i Cinemateket i perioden 20.- 29. oktober 2000.

(1998: 30.000 kr. og 1999: 20.000 kr., begge gange fra KUP)

Indstilling: Garanti 10.000 kr. Festivalen afholdes for 15. gang og har gennem de senere år haft et stort publikum. Festivalen gennemføres på et professionelt niveau, og de planlagte film skønnes at være af høj kvalitet.

4. 5.03.9-8/00

Ansøgning af 27. april 2000 fra Kultursalonen om 11.200 kr. til arrangementet "Åbne Kultursøndage" i Kultursalonens lokaler på Vennemindevej på Østerbro i perioden 2. juli – 3. december 2000.

Indstilling: Garanti 5 x 1400 kr. Et ugentligt lokalt arrangement med varieret kulturelt indhold.

  1. 5.03.10-67/00
  2. Ansøgning af 27. april 2000 fra Pelle Brage og Ebbe Dam Meinild om støtte til projektet "Mobil Scene" - et udadvendt og udendørs forum, hvor borgerne inddrages og herved får mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter. Projektet vil flytte sig fra sted til sted og vil blive afviklet i byens parker og pladser i perioden 14. juli – 25. juli 2000.

    Indstilling: Garanti 10.000 kr. til honorarer til de professionelle medvirkende. Projektet skønnes at tiltrække en bred gruppe af borgere, da programmet er både alsidigt, gratis og foregår i byens parker og på offentlige pladser.

  3. 5.03.10-77/00
  4. Ansøgning af 31. maj 2000 fra Aktivitetsbasen Remisevænget om 50.000 kr. til gennemførelse af aktiviteter i forbindelse med arrangementet "Liv i Efterårsferien - Amager Kulturnat" i perioden 13. – 22. oktober 2000.

    Indstilling: Garanti 5.000 kr. til honorarer til professionelle kunstnere . Et sociokulturelt arrangement med kvalitative familieaktiviteter i efterårsferien. De medvirkende kunstnere har stor erfaring med formidling af kultur til børn.

  5. 5.03.7-3/00
  6. Ansøgning af 27. april 2000 fra Manden med Cameraet om 100.000 kr. til filmfestivalen "Film fra Syd Festivalen 2000" i København i perioden 22. september – 1. oktober 2000.

    Indstilling: Afslag. Københavns Kommune har støttet projektet via tilskud til samarbejdspartneren "Images of The World". "Images of The World" er støttet af Den Kulturelle Udviklingspulje med 350.000 kr. og med 500.000 kr. fra KFU.

  7. 5.03.10-80/00
  8. Ansøgning af 22. juni 2000 fra P. Haase & Søns Forlag as om 40.000 kr. til dækning af illustrationsomkostninger i forbindelse med udgivelse af bogen "ASTA – MENNESKET, MYTEN OG FILMSTJERNEN".

    Indstilling: Afslag. Bogen synes ikke at være af særlig interesse for København.

  9. 5.03.10-63/00
  10. Ansøgning af 29. april 2000 fra Annika Lundgren om 79.700 kr. i støtte til kunstprojektet "Public Educational Tours" - 7 guidede biografiske busture i København i perioden den 24. – 30. juli 2000.

    Indstilling: Garanti 7 x 1.000 kr. Et spændende projekt. Med udgangspunkt i en fiktiv karakter præsenteres publikum for København på en utraditionel måde. Annika Lundgren er anerkendt for sine kunstneriske projekter, hvor hun søger at minimere afstanden mellem kunstneren og beskueren.

     

  11. 5.03.10-61/00
  12. Ansøgning af 27. april 2000 fra Foreningen for Motionsgymnastik og Idræt for Indvandrer- og Flygtningekvinder/Skolen for Orientalsk Dans om 12.500 kr. til en "Tværkulturel Kvindefestival" den 28. oktober 2000 i Medborgerhuset, Kapelvej 44, 2200 København N.

    Indstilling: Garanti 5.000 kr. Et sociokulturelt arrangement. Arrangementets fler- og tværkulturelle indhold vil på baggrund af underholdning af høj kvalitet tage udgangspunkt i mange forskelligartede kulturer.

  13. 5.03.10-78/00
  14. Ansøgning af 31. maj 2000 fra Kunstnersammenslutningen Vario om støtte til projektet "European Echoes ´2000" på Teater Sthyr & Kjær i perioden den 28. – 30. juli 2000.

    Indstilling: Afslag. Ansøgningsfristen er overskredet. Ansøgningen er indkommet mindre end 2 måneder før arrangementets afholdelse.

  15. 5.03.3 - 51/00
  16. Ansøgning modtaget den 21. juni 2000 fra foreningen "Den Arabiske Kulturfond" om 10.000 kr. til gennemførelse af "Arabisk Musik Festival" i Nørrebrohallen den 23. september 2000.

    (1999: 10.000 kr. til projekt "Ansigt til Ansigt", 2000: Projekt Rabarberlandet modtog 3.096 kr. til "Big Eid" og 5.000 kr. til "Børnenes by 2000" ).

    Indstilling: Garanti 5.000 kr. til honorarer til professionelle optrædende. Et vedkommende multikulturelt arrangement med et varieret professionelt program. Arrangementet tiltrækker en stor målgruppe, for hvem der ellers ikke er mange arrangementer. Festivalen er samtidig et rum for møde og forståelse mellem danskere og nydanskere. (FOS har støttet festivalen med 10.000 kr.).

  17. 5.03.10-6/00
  18. Ansøgning af 4. januar 2000/12. juni 2000 fra Janus Kodal, Ink Inc om 43.000 kr. til afholdelse af 5 Poetry Slams: 1) "American Poetry Slam" og 2) 4 runder af det første "Nordiske Mesterskab i Poetry Slam" i Café Teatret (evt. i Vega) den 6. oktober, 13. og 20. oktober og 3. og 17. november 2000. Ansøgningen af 4. januar 2000 var på dagsordnen for Kulturfondens møde den 16. marts 2000. Fonden traf beslutning om udsættelse af den del af ansøgningen, som vedrørte efterårsarrangementet, indtil yderligere oplysninger foreligger. Ansøger har indsendt yderligere oplysninger d. 12. juni 2000.

    (1999: 30.000 kr. til "Performance Poesi fra USA").

    Indstilling: Garanti: 5 x 5.000 kr. Nyskabende projekt i genren og af stor betydning for miljøet og kulturlivet i København. Deltagerne er både professionelle og internationale.

  19. 5.03.9-10/00
  20. Ansøgning af 1. juni 2000 fra Animationshuset om tilskud til gennemførelse af "Børneanimationsfestival" i perioden 22. – 25. november 2000 i Filmhuset.

    Indstilling: Garanti 10.000 kr. God og professionel festival. Et tilbud til alle børn i byen.

  21. 5.03.10-75/00
  22. Ansøgning af 26. maj 2000 fra Thorvaldsens Museum om 60.000 kr. til gennemførelse af "4 søndagsarrangementer" med digteren Inger Christensen som ledetråd i dagene 5., 12., 19. og 26. november 2000 på Thorvaldsens Museum, forhallen.

    (1999: 45.000 kr. til et lignende arrangement)

    Indstilling: Garanti 4 x 5.000 kr. Et arrangement med en af Danmarks fornemste digtere og andre professionelle kunstnere, der spiller flot op til Thorvaldsens Museum.

  23. 5.03.10-68/00

Ansøgning af 8. maj 2000 fra Olav Harsløf om tilskud til afholdelse af "et symposium med titlen Broby- Johansen – en central outsider i det 20. århundrede" i perioden 24. – 26. november 2000 i Diamanten og i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Indstilling: Afslag. Arrangementet er en del af Det Kongelige Biblioteks aktiviteter og bør derfor finansieres inden for dette regi.

17. 5.03.10 – 83/00

Ansøgning af 21. juni 2000 fra Alan Hammerlund om støtte til et stort poesiarrangement "Ord Uden Grænser" lørdag d. 2. september 2000 på Rådhuspladsen.

Indstilling: Garanti 5.000 kr. Et væsentligt initiativ, der er med til at give byen et internationalt niveau. De medvirkende kræfter er professionelle poeter.

  1. 5.03.10-82/00

Ansøgning af 29. juni 2000 fra Fotografisk Center om op til 50.000 kr. til udgivelse af "en hvidbog" om Fotografisk Center gennem fem år.

Indstilling: 10.000 kr. i tilskud. Som en naturlig følge af centrets stigende popularitet er der vigtigt at manifestere denne gennem en hvidbog. Fotografisk Center nyder anerkendelse såvel i Danmark som internationalt.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2000

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. august 2000

Sagen blev udsat til mødet den 24. august 2000 på grund af tidsmangel.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2000

Forvaltningen havde til sag nr. 3 under A.a. Scenekunst (5.03.1-31/00) omdelt følgende materiale til medlemmerne på mødet:

  • Brev af 17. august 2000 fra Seimi Nørregaard.

Forvaltningen havde til sag nr. 2 under E. Andre Kulturelle Formål (5.03.2-8/99) udsendt følgende materiale til medlemmerne før mødet:

  • Brev af 17. august 2000 fra Tangoforeningen.

I sag nr. 1 under B. Bildende Kunst (5.03.10-69/00) besluttede et enigt udvalg at bevilge en underskudsgaranti på 40.000 kr.

I sag nr. 3 under E. Andre Kulturelle Formål (5.03.10-79/99) blev der begæret afstemning om forvaltningens indstilling.

Et flertal (Mona Heiberg, Karin Storgaard, Finn Rudaizky, Kaja Jacobsen, Martin Günter, Jens Kjær Christensen og H. Thustrup Hansen) stemte for indstillingen.

Et mindretal (Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft og Helle Sjelle) stemte imod indstillingen.

Indstillingen blev dermed tiltrådt.

I sag nr. 4 under E. Andre Kulturelle Formål (5.03.9-8/00) tiltrådte udvalget forvaltningens indstilling, idet udvalget udbad sig en evaluering af arrangementet efter dets afholdelse.

I sag nr. 6 under E. Andre Kulturelle Formål (5.03.10-77/00) besluttede et enigt udvalg at bevilge en underskudsgaranti på 10.000 kr.

I sag nr. 18 under E. Andre Kulturelle Formål (5.03.10-82/00) blev der begæret afstemning om forvaltningens indstilling.

Et flertal (Mona Heiberg, Karin Storgaard, Finn Rudaizky, Kaja Jacobsen, Martin Günter og Jens Kjær Christensen) stemte for indstillingen.

Et mindretal (Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle og H. Thustrup Hansen) stemte imod indstillingen.

Indstillingen blev dermed tiltrådt.

Udvalget tiltrådte de øvrige indstillinger uden afstemning.

 

RESUME

Se ovenfor

 

 

Til top