Uppercut Danseteaters projekt Dans i Nordvest - ansøgning om tilskud. Udsat sag.
Uppercut Danseteaters projekt Dans i Nordvest - ansøgning om tilskud. Udsat sag.
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 24. august 2000
14. Uppercut Danseteaters projekt Dans i Nordvest - ansøgning om tilskud. Udsat sag.
(KFU 331/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 30.000 kr. i tilskud til Uppercut Danseteaters projekt Dans i Nordvest i efteråret 2000.
at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Børn og Unge projekter).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2000
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. august 2000
Sagen blev udsat til mødet den 24. august 2000 på grund af tidsmangel.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2000
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Uppercut Danseteater søger om et tilskud på 65.000 kr. i efteråret 2000 til projekt Dans i Nordvest.
Dans i Nordvest er et danseprojekt for børn og unge i Nordvest i perioden 2000-02, hvor det centrale er børn og unges møde med dans og fysisk aktivitet samt opbygning af netværk, kvartersidentitet og lokale fællesskaber.
Kvartercenter Nordvest er samarbejdspartner og stiller lokaler til rådighed. By- og Boligministeriet støtter projektet i hele perioden.
Det samlede budget for projektet i efteråret 2000 er 245.000 kr. Det indstilles, at yde en støtte på 30.000 kr. til projektet i efteråret 2000.