Mødedato: 24.05.2007, kl. 16:00

X-HALL Samarbejdsaftale 2007-2010

X-HALL Samarbejdsaftale 2007-2010

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 24. maj 2007

 

Karin Storgaard forlod mødet kl. 18.00 under behandlingen af dagsordenens punkt 6.

 

 

 

9.      X-HALL Samarbejdsaftale 2007-2010

(KFU 312/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende aftalen med X-hall.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender samarbejdsaftale for skaterparken X-HALL for perioden 2007-2010

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2007:

Indstillingen blev godkendt. 

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde d. 13. januar 2005 (BR 21/05) at kommunalisere de københavnske idrætsanlæg samt i den forbindelse at decentralisere så langt det enkelte anlæg, kan bære.

Forvaltningen har på den baggrund gennemført en række møder med brugerbestyrelserne på samtlige københavnske idrætsanlæg. Brugerbestyrelserne har i den forbindelse bl.a. skulle tage stilling til, om man ville være en selvstændig juridisk enhed eller brugerbestyrelse i et kommunalt drevet idrætsanlæg.

Brugerbestyrelsen for X-hall har ønsket at være brugerbestyrelse i et kommunalt drevet idrætsanlæg.

 

Løsning

Forvaltningen har i samarbejde med brugerbestyrelsen for X-HALL udarbejdet en fireårig samarbejdsaftale.

Samarbejdsaftalen:

·        Forvaltningen bærer det økonomiske, juridiske og personalemæssige ansvar

·        Brugerbestyrelsen bærer ansvaret for udviklingen af X-HALL´s profil

·        Kompetencefordelingen mellem forvaltningen, anlæggets ledelse og brugerbestyrelsen er præciseret

 

Forhandling om ny aftale skal indledes senest 1 år før aftalens udløb. Forhandlingen skal afklare, hvorvidt aftalen skal være gældende for en ny periode eller ophøre.

Samarbejdsaftalen udsendes kun elektronisk, da der er tale om en standardkontrakt, som grundlæggende ikke adskiller sig fra de tidligere indgåede kontrakter for idrætsanlæg.

 

Økonomi

Den økonomiske ramme for X-HALL er det af Borgerrepræsentationen vedtagne budget for 2007

Anlægget har mulighed for at søge henholdsvis over- og underskud overført til det kommende budgetår.

 

Videre proces

Samarbejdsaftalen underskrives snarest af forvaltningen, teamchefen og formanden for brugerbestyrelsen.

 

Bilag

Øvrige bilag

1. Samarbejdsaftalen udsendes elektronisk og vil være fremlagt på mødet.

 

                                                                 Carsten Haurum

                                                                                       /Mads Kamp Hansen

 


 

Til top