Mødedato: 24.02.2024, kl. 11:00
Mødested: Comwell Holte, Kongevejen 495A, 2840 Holte

Godkendelse af investerings- og innovationsforslag og første behandling af Kultur- og Fritidsudvalgets budgetbidrag 2025

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget skal første behandle budgetbidraget for 2025 og drøfte, hvordan effektiviseringsbehovet skal håndteres. Som et led i kommunens samlede budgetproces skal Kultur- og Fritidsudvalget hvert år finde effektiviseringer, som sikrer et budget på service, der overholder den ramme, som Økonomiudvalget har besluttet i forbindelse med godkendelse af indkaldelsescirkulæret for budget 2025.

Med indstillingen beslutter Kultur- og Fritidsudvalget, om syv investeringsforslag og to innovationsforslag skal indgå i forhandlingerne om overførselssagen (OFS) 2023/2024. Provenuet fra forslagene kan anvendes til at håndtere udvalgets effektiviseringskrav. Derudover kan udvalget drøfte to tværgående investeringsforslag.

I forbindelse med andenbehandling af budgetbidrag på KFU-mødet den 25. april 2024, skal Kultur- og Fritidsudvalget tage endeligt stilling til budgetbidraget og beslutte, hvordan udestående effektiviseringsbehov skal håndteres. Den strukturelle budgetudfordring i Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor der udarbejdes særskilte løsningsforslag med henblik på at sikre et budget i balance, behandles i en selvstændig indstilling til Kultur-og Fritidsudvalget på budgetseminaret og KFU-mødet den 23. og 24. februar 2024.

Indstilling

 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller:

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at de syv investeringsforslag og to innovationsforslag indgår i forhandlingerne om OFS 2023-2024 og i udvalgets budgetbidrag for 2025, jf. bilag 2.
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget tager de to tværgående investeringsforslag, der indgår i forhandlingerne om investeringspuljen i forbindelse med OFS 2023-2024 til efterretning, jf. bilag 3.
  3. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter håndtering af udvalgets resterende effektiviseringsbehov (0,6 mio. kr. ved godkendelse af de syv investeringsforslag).

Problemstilling

Som et led i kommunens samlede budgetpoces skal Kultur- og Fritidsudvalget hvert år finde effektiviseringer, som opfylder det effektiviseringsmåltal, som Økonomiudvalget beslutter med indkaldelsescirkulæret.

Kultur- og Fritidsudvalgets ramme i 2025 er reduceret med i alt 15,1 mio. kr. i forhold til rammen i 2024. Det svarer til det effektiviseringsmåltal, der fremgår af indkaldelsescirkulæret til budget 2025. Der er stigende effektiviseringsprofiler fra tidligere års besluttede forslag, færre udgifter til Udbetaling Danmark og indkøbseffektiviseringer på i alt 5,5 mio. kr., hvilket giver et samlet effektiviseringsbehov på 9,6 mio. kr. i 2025. Dertil kommer eventuelle finansieringsbehov til interne udfordringer.

Tabel 1. Kultur- og fritidsforvaltningens effektiviseringsmåltal i 2025

Mio. kr. 2025 p/l.

    2025

Kultur- og Fritidsudvalgets effektiviseringsmåltal

15,1

- Stigende profiler

-5,5

Måltal inkl. stigende profiler

9,6

Med Budget 2024 afsatte aftaleparterne, i lighed med tidligere år, investeringspuljer og en Første gang er i forbindelse med OFS 2023/2024 i marts 2024 og anden gang i forbindelse med innovationspulje, som kan bidrage til at skabe effektiviseringer. Puljerne udmøntes to gange årligt. forhandlingerne om Budget 2025 i september 2024.

Jævnfør indkaldelsescirkulæret for budget 2025 skal relevante fagudvalg drøfte tværgående investeringsforslag forud for godkendelse i Økonomiudvalget. Københavns Ejendomme og Koncern IT har udarbejdet to tværgående forslag, (bilag 3).

Løsning

I tabel 2 findes et overblik over de innovations- og investeringsforslag, som Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til, hvorefter de vil indgå i forhandlingerne om OFS 2023/2024.

Investeringsforslagene har et samlet effektiviseringspotentiale på 5,8 mio. kr. i 2025. Potentialerne i de forvaltningsspecifikke forslag er afhængige af, at der afsættes 18,6 mio. kr. i finansiering fra investeringspuljerne. Herudover fremgår to innovationsforslag, hvor der søges om 3,9 mio. kr. fra innovationspuljen.

Tabel 2. Overblik over forslag til godkendelse

 

Forslag

Effektivisering 2025

Effektivisering 2026

Effektivisering 2027

Investering i alt

1

Energioptimerende tiltag

1,6

1,6

1,6

1,6

2

Bedre konserveringskapacitet på kulturarvsområdet

0,3

0,3

0,3

0,9

3

Ændret ansøgningsprocedure for alkoholbevillinger

0,4

0,4

0,4

1,1

4

Udviklingstiltag med ny teknologi på myndighedsområdet

1,1

1,2

1,2

1,9

5

Automatisering - effektivisering af stabsenhed

0,3

0,5

0,5

1,7

6

Optimeret søgemaskine til understøttelse af betjening af borgerne

0,4

0,4

0,4

1,9

7

Udvidet digital understøttelse af ledelsesopgaven på facilitetsområdet

1,8

1,8

1,8

9,5

8

Konsolidering på Azure-platformen (innovationsforslag)

1,7

 9

Potentiale for anvendelse af generativ AI (innovationsforslag)

 

 

 

2,2

(1,0 mio. kr. tilfalder KFF)

 

I alt*

5,8

6,2

6,2

22,5

 * Evt. differencer i summeringer skyldes afrundinger

I bilag 3 er de to øvrige tværgående forslag vedlagt. Forslagene vedrører Indregning af energibesparelser ved renovering og planlagt vedligehold samt Administrative lettelser i mobilhåndteringen.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har ligeledes udarbejdet et tværgående forslag, som blev godkendt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. januar 2024. I alt indgår tre tværgående forslag til opfyldelse af Kultur- og Fritidsudvalgets måltal.

I budgetbidrag 2024 tilvejebragte Kultur- og Fritidsudvalget en varig overopfyldelse af effektiviseringsbehovet i 2024, som alene blev overført til udvalgets disponible midler i 2024. Overopfyldelsen i 2025 udgør 2,7 mio. kr. og indarbejdes til opfyldelse af udvalgets effektiviseringsmåltal.

Såfremt udvalget godkender innovations- og investeringsforslagene, er det resterende effektiviseringsbehov 0,6 mio. kr. Forvaltningen fremlægger konkrete effektiviserings- og investeringsforslag til håndtering af det resterende effektiviseringsbehov i forbindelse med anden behandlingen af budgetbidrag 2025.

Tabel 3. Kultur- og fritidsforvaltningens resterende effektiviseringsbehov 2025

Mio. kr. 2025 p/l

2025

 Måltal inkl. stigende profiler

9,6

 - Investeringsforslag til beslutning (syv forslag)

-5,8

 - I alt tre tværgående forslag indstillet til godkendelse i ØU den 5. marts 2024

-0,5

 - Overopfyldelse fra budgetbidrag 2024

-2,7

Resterende effektiviseringsbehov 

0,6

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv, men forslagene vil bidrage til effektiviseringer, som giver mindre udgifter. 

Videre proces

Såfremt udvalget godkender investerings- og innovationsforslagene, indgår de i forhandlingerne om OFS 2023/2024, og effektiviseringspotentialet vil indgå i opfyldelsen af udvalgets effektiviseringsbehov.

I forbindelse med andenbehandlingen af budgetbidraget den 25. april 2024 skal Kultur- og Fritidsudvalget tage endeligt stilling til budgetbidraget 2025. Herunder om de interne udfordringer, eventuelle andre udfordringer samt eventuelle bevillingsudløb skal finansieres med budgetbidrag 2025.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2024

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 3. at-punkt blev drøftet.

Til top