Temadrøftelse om idræt

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter udviklingspotentialer og prioriteringer for udviklingen af idrætten i København.

Problemstilling

Som led i rækken af temadrøftelser i Kultur- og Fritidsudvalget sættes idrætsområdet særskilt på dagsorden i denne temadrøftelse. Idræt defineres her som udfoldelse af fysisk aktivitet, der både favner foreningsdrevet, kommerciel og selvorganiseret idræt. Eftersom eliteidræt og ny strategi for megaevents bliver behandlet ved selvstændige temadrøftelser, indgår disse områder ikke i denne temadrøftelse.

Løsning

Fakta om idrætsområdet

Der er pt. registreret næsten 1.000 idrætsforeninger i Københavns Kommune med et samlet medlemstal på 180.000. Foreningerne dækker over 70 typer idræt. De største foreningsidrætter er fodbold, svømning og gymnastik med over 70.000 medlemmer samlet. Derudover findes en stor mangfoldighed i idrætstilbud og deltagelse i både foreningsdreven, privat og selvorganiseret regi. Foreningsidrætten står stærkere blandt børn end blandt unge og voksne, men foreningsdeltagelse i København ligger under landsgennemsnittet for alle aldersgrupper. Børn fra udsatte områder deltager i lavere grad i foreningslivet end øvrige børn. De er dog mere aktive på åbne faciliteter tæt på, hvor de bor. Piger er mindre fysisk aktive og mindre aktive i foreningsidræt end drenge.

Mere end 60.000 børn under 18 år, er fortsat ikke med i foreningsidrætten. Kun 50 pct. af de voksne i København lever op til WHO’s anbefalinger om fysisk aktivitet, men voksne københavnere er de mest fysisk aktive i landet og særligt i hverdagsmotion, selvorganiseret og kommerciel idræt. Unges idrætsvaner afspejler i højere grad end tidligere de voksnes idrætsvaner, hvor særlig fitness og løb er foretrukket, og organiseringsformen flytter sig fra foreningsidræt til selvorganiseret idræt.

Undersøgelser viser, at idræt, bevægelse og fysisk aktivitet afføder en lang række langsigtede effekter, f.eks. glæde, bedre fysisk og mental sundhed samt højere grad af inddragelse i sociale fællesskaber, ligesom fysisk aktivitet f.eks. påvirker børns læring, unges trivsel, voksnes beskæftigelsesmuligheder og ældres livskvalitet.

Metoder og redskaber der udvikler og styrker idrætten i København

• Investeringer i faciliteter, puljer og tilskud øremærket idrætsområdet har styrket idrætsdeltagelsen i København.
• Aftaler med idrættens hovedorganisationer har vist sig virkningsfulde ift. strategiske prioriteringer, mere tillidsbaseret dialog, samarbejde og fælles ressourceudnyttelse.
• Strategiske samarbejder mellem forvaltninger har skabt synergier på tværs af fagligheder og ressourcer. Herunder også brobygning fra kommunale indsatser til idrætsfællesskaber.
• Partnerskaber med foreninger og andre aktører med fælles mål, økonomi til ressourcepersoner og understøttelse via sparring styrker inddragelse og aktivering af prioriterede målgrupper som fx piger og socialt udsatte børn.
• Inddragelse af lokale aktører og potentielle brugere i udvikling af byens rum og faciliteter til idræt og fysisk aktivitet styrker positiv ibrugtagning, ejerskab og udvikling.
• Idrætssociale indsatser mindsker barrierer for deltagelse i idræt
• Tilskud til folkeoplysende aktiviteter, hvor København prioriterer børn og handikappede, ligger generelt på et højt niveau og styrker den organiserede idræt.

Konklusion

Skal deltagelse i idræt og fysisk aktivitet styrkes i København, er der behov for at supplere fokus på børn og unge med indsatser rettet mod voksne. Idrætsforeningerne gør en stor og vigtig indsats, men der skal flere og nye typer aktører og samarbejdspartnere til end foreningslivet fx mere kommercielt orienterede aktører, hvis idrætsdeltagelsen skal højnes markant. Endelig er der behov for i endnu højere grad at basere indsatser på viden og data og lade demografiske forskelle og københavnernes hverdag, behov, ønsker og forudsætninger være styrende for idrætsudviklingen.

Mulige fokus- og udviklingsområder

På baggrund af erfaringer og data peger forvaltningen på følgende fokus- og udviklingsområder, som kan styrke idrætten i København:

Målgrupper:

Med udgangspunkt i erfaringerne fra de idrætssociale indsatser, kan der udvikles flere indsatser rettet mod de mindst aktive københavnere.

Ift. unge vil det være relevant med et fokus på, hvordan idræt kan medvirke til at højne trivsel og mental sundhed. Piger kan være et særskilt fokus, da deres aktivitetsniveau og trivsel er lavere end drengenes.

Indsatser målrettet voksne og ældre kan ligeledes opprioriteres, da det styrker målgruppens livskvalitet og sundhed.

Arenaer/byrum

Samarbejde på tværs af forvaltninger og idrætsaktører kan styrkes omkring bedre udnyttelse af velfærdsinstitutioners inde- og udearealer til idræt. Der kan endvidere arbejdes med kapacitetsudnyttelse af eksisterende idrætsfaciliteter i særligt dagtimerne og weekender.

Byrummet er den mest brugte idrætsarena for voksne, og der kan investeres i facilitetsudvikling og aktivering i grønne, blå og urbane byrum i samarbejde med relevante interessenter. Arbejdspladser og kommercielle tilbud kan endvidere indgå i udviklingen af idrætten.

Samarbejdspartnere

Samarbejder med fonde og NGO’er kan styrkes inden for områder som nye idrætsfællesskaber, unge, natur, sundhed og inaktive voksne. Derudover kan der opbygges samarbejder med kommercielle udbydere af idræt (fitness, yoga, dans, padel, E-sport, klatring m.m.) i forhold til at styrke kompetencer, ressourcer og rammer til udvikling af aktiviteter og kapacitet.

Frivillighed

Mangel på frivillige i idrætsforeningerne er en begrænsning ift. at udvikle deltagelse og tilbud. Det er nødvendigt at understøtte frivillighed for at bevare et aktivt idrætsliv, men der mangler viden om motivation og barrierer for frivilligheden i København, og hvordan den styrkes. Det kan derfor være et selvstændigt fokusområde at undersøge frivilligheden på idrætsområdet i København.

Viden og data

Lokal, national og international viden og data kan i højere grad styre prioritering, benchmarking og evaluering af indsatsområder.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces