Medlemsforslag om genåbning af infrarøde og almindelige saunaer
Indstilling
Karina Bergmann, Niels Peder Ravn og Louise Theilade Thomsen har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde fredag den 24. februar 2023:
Det foreslås,
- at Kultur- og Fritidsudvalget pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen at genåbne alle infrarøde saunaer.
- at Kultur- og Fritidsudvalget pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen at genåbne flere saunaer, som udvalget forhandler sig frem til og beslutter.
Motivering
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede d. 27. oktober 2022 at lukke Københavns Kommunes saunaer som led i en række energisparetiltag. Energipriserne er fortsat høje, men ikke i nærheden af hvad de har været, da de var på deres højeste.
Vi er klar over, at KL anbefaler at holde saunaer lukket, men da der ikke er tale om et påbud, ønsker vi at imødekomme det store ønske, det er for mange borgere, at vi genåbner flere saunaer.
Vi ønsker en drøftelse i udvalget herom samt en dialog med forvaltningen om, hvor mange og hvilke saunaer vi med fordel kan åbne, så flest borgere får gavn af dem.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2023:
Punktet blev behandlet sammen med dagsordenens punkt 3 - se dette.