Mødedato: 24.02.2023, kl. 15:00
Mødested: Comwell, Kongevejen 495 A, Holte

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2023:

Afbud: Kashif Ahmad.

Klaus Mygind mødte kl. 15.27 (under behandlingen af dagsordenens punkt 4).

Karina Bergman forlod mødet kl. 15.27 (under behandlingen af dagsordenens punkt 4) og deltog igen fra kl. 15.42 (under behandlingen af punkt 7).

Lea Fridberg og Frederik Kronborg forlod mødet kl. 16.27-16.30 (under behandlingen af dagsordenens punkt 15).

Chefkonsulent Rasmus Scheelke overværede mødet.

Kultur- og Fritidsborgmesteren orienterede om, at punkt 25 om aftenskolernes hus blev trukket fra dagsordenen.

Udvalget besluttede at behandle punkt 2 og punkt 3 vedrørende åbning af saunaerne samtidig.

Der var anmodning om foretræde vedrørende dagsordenens punkter 2 (Medlemsforslag om genåbning af infrarøde og almindelige saunaer) og 3 (Status på præventive energisparetiltag i Kultur- og Fritidsforvaltningen) fra Niels Balling. Udvalget besluttede at imødekomme anmodningen. Facilitetschef Christian Biel deltog under foretrædet.

Foretrædet blev gennemført i forbindelse med dagsordenens punkt 1.

Med disse tilføjelser godkendte Kultur- og Fritidsudvalget dagsordenen.

Mødet sluttede kl. 17.35.

Til top