Mødedato: 24.02.2017, kl. 10:00
Mødested: Comwell Hotel Borupgaard, Nørrevej 80, 3070 Snekkersten

Medlemsforslag om tilskud til Copenhagen Summer Dance

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling

Carl Christian Ebbesen har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 24. februar 2017:

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at imødekomme ansøgning fra Dansk Danseteater om støtte til Copenhagen Summer Dance 2017; kassemæssig dækning for beløbet anvises på konto 3.35.64.1.

Motivering

Copenhagen Summer Dance er et populært tilbagevendende arrangement med danseforestillinger i Københavns Politigård. Ved uddelingen af Festivalpuljen 2017 blev Copenhagen Summer Dance ikke prioriteret, men forslagsstiller synes fortsat, at det er et vigtigt arrangement i København, som bør støttes i lighed med tidligere år. Copenhagen Summer Dance leverer danseforestillinger på et meget højt internationalt niveau, som trækker mange tilskuere år efter år. Derfor ønsker forslagsstiller at støtte Copenhagen Summer Dance i deres fortsatte arbejde med at tilbyde gratis forestillinger af meget høj kvalitet til københavnerne. 

Dansk Danseteater søger om et tilskud på 206.000 kr. Der henvises til bilag 1.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2017:

Et enigt Kultur- og Fritidsudvalg besluttede at forkaste medlemsforslaget. 

Til top