B-sag. Godkendelse af aftale med Strøm 2017-2020
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender udkast til aftale mellem Foreningen Strøm, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for perioden 2017-2020.
Problemstilling
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har sammen med Foreningen Strøm udarbejdet et udkast til en 4-årig aftale om Strøm som festival med andre forpligtelser i perioden 2017-2020.
Formålet med den 4-årige aftale er, at Foreningen Strøm bl.a. via koncertaktiviteter, undervisnings-, vidensdelings- og netværksinitiativer året rundt er med til at fremme interessen for elektronisk musik lokalt, regionalt og nationalt.
På baggrund af Foreningen Strøms tidligere ansøgninger til festivalpuljer i henholdsvis Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har Strøm udarbejdet en samlet strategi (bilag 1), der danner udgangspunkt for udkastet til en 4-årig aftale (bilag 2).
Løsning
Strategien og aftalen er et udtryk for Strøms planer for, hvad der vil foregå de kommende fire år. Strategien indeholder bl. a. en udspecificering af aktivitetsniveauet i København, på Frederiksberg og på nationalt niveau.
Strøm vil i perioden arbejde med resultatmål indenfor følgende fire aktivitetsområder:
-
Strøm Festival
-
Strøm Events
-
Strøm Knowledge (Strøm School)
-
Strøm Platform
Nøgletallene for Københavns Kommune fordeler sig således pr. år:
Tabel 1
|
Københavns Kommune |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
Festival |
Antal koncerter |
20 |
23 |
25 |
25 |
|
Antal publikum |
8.500 |
9.000 |
10.000 |
10.500 |
Events |
Antal koncerter |
10 |
12 |
12 |
12 |
|
Antal publikum |
1.600 |
2.000 |
2.150 |
2.500 |
Knowledge |
Aktiviteter |
13 |
15 |
15 |
15 |
|
Deltagere |
260 |
350 |
350 |
350 |
Platform |
Fysiske aktiviteter |
2 |
2 |
2 |
2 |
De forventede samlede aktiviteter i København, på Frederiksberg og det øvrige Danmark fremgår af bilag 1.
Baggrund
Strøm blev ikke udpeget som regionalt spillested for perioden 2017-2020. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede herefter den 28. april og 2. juni 2016 at afsætte 0,85 mio. kr. af Festivalpuljen til Strøm i årene 2017 og 2018.
Kultur- og Fritidsudvalget bad den 23. juni 2016 endvidere forvaltningen om at arbejde på en samfinansieringsmodel, hvor Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune sammen, i en 4-årig periode fra 2017-2020, skal løfte Strøm som festival med andre forpligtigelser.
Den 23. juni 2016 bevilgede Kultur- og Fritidsudvalget yderligere 0,1 mio. kr. til Strøm fra de ikke-prioriterede midler i 2017 og 2018, og 0,95 mio. kr. årligt i henholdsvis 2019 og 2020 fra Festivalpuljen - under forudsætning af at der findes en sådan - alternativt 0,95 mio. kr. fra de ikke-disponerede midler.
Tilskuddene blev bevilget under forudsætning af, at Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik årligt bevilger minimum 0,95 mio. kr. til Strøm, at Frederiksberg Kommune årligt bevilger minimum 0,4 mio. kr., samt at Borgerrepræsentationen vedtager budgetterne for de enkelte år i perioden 2017-2020.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Frederiksberg Kommune har efterfølgende givet tilsagn om en 4-årig støtte til Strøm.
Der er således samlet bevilget 0,95 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 fra Københavns Kommune (tabel 2).
De forskellige driftstilskud fordeler sig således:
Tabel 2
Driftstilskud mio. kr. (2016 P/L) |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik |
1,1 |
1,1 |
1,1 |
1,1 |
Københavns Kommune |
0,95 |
0,95 |
0,95 |
0,95 |
Frederiksberg Kommune |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
Økonomi
Denne indstilling har ingen selvstændig økonomisk betydning.
Kultur- og Fritidsudvalget har på tidligere møder den 28. april, 2. juni og 23. juni 2016 besluttet den økonomiske håndtering af sagen, jf. ovenfor.
Videre proces
Frederiksberg Kommune forventes at godkende aftalen den 20. februar 2017. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik forventes at godkende strategien og indgå aftalen med Strøm den 2.-3. marts 2017.
Såfremt alle parter godkender aftalen, vil den omgående kunne træde i kraft.
Mette Touborg
/Merete Evers Dewilde
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2017:
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Indstillingen blev godkendt.