Bellahøjmarken - rammeplan for den fremtidige udvikling
Bellahøjmarken - rammeplan for den fremtidige udvikling
K ultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 24. februar 2005
8. Bellahøjmarken - rammeplan for den fremtidige udvikling
(KFU 54/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget godkender:
at det reviderede udkast til Rammeplan for Bellahøjmarken danner grundlag for den fremtidige udvikling i området mellem Borups Allé, Bellahøjvej, Hvidkildevej og Hulgårdsvej
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2005
Følgende repræsentanter fra Boldklubben Union havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:
· Henrik Ravnild
·
Bo
På medlemmernes pladser var omdelt Bygge- og Teknikudvalgets beslutning af 23. februar 2005 i sagen. Endvidere var omdelt brev af 22. februar 2005 fra Boldklubben Union vedrørende kunstgræsbane ved Grøndalscentret.
Hellen Hedemann anmodede om en afstemning om det ændringsforslag i forhold til forvaltningernes indstilling, som var blevet tiltrådt i Bygge- og Teknikudvalget, d.v.s. at forvaltningernes indstilling tiltrædes, dog således at planen ikke skal omfatte aktivitetsfelter, aktivitetssti, levende hegn og frugtlunde på "sletten".
Et mindretal (Hellen Hedemann) stemte for forslaget
Et flertal (Bjarne Fey,
Ændringsforslaget i forhold til forvaltningernes indstilling blev dermed forkastet, og et flertal i udvalget havde dermed tiltrådt indstillingen i den foreliggende form.
Kultur- og Fritidsudvalget kunne dermed ikke tiltræde indstillingen i den form, som Bygge- og Teknikudvalget havde tiltrådt. De to stående udvalg havde dermed truffet to modsatrettede beslutninger i fællesindstillingen.
På denne baggrund indstiller et enigt Kultur- og Fritidsudvalg sagen til endelig afgørelse i Borgerrepræsentationen.
RESUME
Den 18. marts og 24. marts 2004 besluttede henholdsvis Kultur- og Fritidsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget at sende udkast til rammeplan for Bellahøjmarken i offentlig høring (jvf. KFU 72/2004 og BTU 122/2004). Høringsperioden forløb fra den 15. april til den 15. juni 2004. Denne indstilling omhandler høringsresultatet og de justeringer af rammeplanen, som forvaltningerne foreslår gennemført.
Bygge- og Teknikforvaltningen har modtaget 11 høringssvar. Flere af høringssvarene indeholder en række konstruktive synspunkter, som har resulteret i en række justeringer i planen. Den reviderede plan er sendt til det Grønne Råd for Københavns Kommune med henblik på udtalelse og kommentering i januar måned. Rådets medlemmer havde ingen kommentarer til planen. Den reviderede plan er endvidere sendt til de nuværende forpagtere af campingpladsen og til arrangørerne af kræmmermarkederne. De modtagne kommentarer fremgår af afsnit "høring".
Bygge- og Teknikforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, at høringssvarene giver anledning til følgende ændringer i det oprindelige udkast til rammeplan:
· Det foreslås, at arealet til campingplads og arealet til offentligt parkområde bytter plads, så campingpladsen placeres i området ved Bellahøjbadet, Borups Allé frem til en linie mellem Grøndals Centerets nord facade og Bellahøjvej
· Et ca. 50 meter bredt bælte på sletten langs Bellahøjvej friholdes for bygninger og beplantning, så der skabes helt frit udsyn over området og ind mod Københavns centrum
· Ved opførelsen af boligbebyggelsen "Bakkehusene" blev der stillet et krav om, at al bebyggelse og beplantning maksimum må være i en højde svarende til kote 31 over havet. Den strukturerende beplantning på Bellahøjmarkens slette ændres derfor, så den er i overensstemmelse med de oprindelige højdekrav. Det betyder, at de øst-vestgående linier af hække kan ændres til egentlige hegnsplantninger på omkring 5 meters højde
· Beplantningens hovedstruktur foreslås ændret til et udvidet plantebælte, der formidler overgangen mellem "sletten" og "byggefladen". Herved skabes helhed i form af en mere ensartet plantemæssig bearbejdning af "byggefladen" og "sletten". Den eksisterende poppelrække fældes og erstattes af en beplantning, der overholder højdekravene
· Beplantningen på parkeringspladsen ved Grøndal Centerets hovedindgang foreslås ændret til et udtryk, der matcher med formgivningen på de øst-vestgående hegnsplantninger. Det kan eksempelvis være klippede hække med overstandere af træer. Dette tiltag vil fremme en større genkendelighed i beplantningens udtryk på hhv. "byggefladen" og "sletten"
Forvaltningerne foreslår, at det reviderede udkast til Rammeplan for Bellahøjmarken, januar 2005 danner grundlag for den fremtidige udvikling af området mellem Borups Allé, Bellahøjvej, Hvidkildevej og Hulgårdsvej. Hensigten er, at de to forvaltninger indenfor planens rammer hver især udvikler delprojekterne frem til politisk behandling og medfølgende indstilling om anlægsbevilling til projekternes realisering. Når der foreligger et færdigt detailprojekt, forelægges delprojekterne for Fredningsnævnet, der skal dispensere for delelementer i planen.
Der er ikke afsat midler til rammeplanens gennemførelse.