Mødedato: 24.02.2005, kl. 16:00

Multikulturhus på Ydre Nørrebro

Multikulturhus på Ydre Nørrebro

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 24. februar 2005

 

 

4.      Multikulturhus på Ydre Nørrebro

(KFU  59/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke arbejder videre med projektering mv. af et multikulturhus på Ydre Nørrebro.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2005

Følgende repræsentanter fra Kvarterløft Nørrebro Park/Projektgruppen havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

·        Jørgen Bruun, Projektgruppen for Multikulturhus

·        Luise Juul Østergaard, Projektgruppen for Multikulturhus

·        Hans Kongsgård, Skoleinspektør, Hillerødgades Skole

·        Ib Thustrup, Brugerrådsformand Hillerødgades Bad og Hal

·        Erling Jensen, Leder, Hillerødgades Bad og Hal

·        Jesper Langebæk, Projektleder, Kvarterløft Nørrebro Park

·        Pernille Herzberg, arkitekt, Kvarterløft Nørrebro Park

·        Hanne Søndergaard, Adm. leder, Kvarterløft Nørrebro Park

 

Forvaltningen havde i forbindelse med mødet omdelt følgende supplerende materiale om sagen:

·        Bilag 1 – skitseforslag

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen til den 10. marts 2005.

 

 

RESUME

Kvarterløft Nørrebro Park og en initiativgruppe sammensat af interessenter fra Ydre Nørrebro har udarbejdet et skitseforslag til opførelse af et multikulturhus i forbindelse med Hillerødgade Skole og Hillerødgade Bad & Hal. Forslaget lægger op til et fleksibelt kulturhus med hovedvægten på drama og bevægelse for børn og unge i dagtimerne samt foreningsaktiviteter mv. i aftentimerne. Bygningen skal integreres med de to naboinstitutioner.

Kvarterløft Nørrebro Park og initiativgruppen ønsker, at forvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen arbejder videre med udviklingen af projektet me d henblik på etablering og senere drift.

Anlægsudgifterne er beregnet til 46,5 mio. kr., hvoraf Københavns Kommune forventes at dække 36,5 mio. kr. De årlige driftsomkostninger forventes at være på 2 mio. kr.

 


 


Til top