Handicappolitik - handleplaner og indsatsområder
Handicappolitik - handleplaner og indsatsområder
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 24. februar 2005
14. Handicappolitik - handleplaner og indsatsområder
(KFU 61/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller
at Kultur- og
Fritidsudvalget godkender, at de foreslåede handleplaner og indsatsområder
videresendes til Økonomiforvaltningen, som udvalgets bidrag til kommunens
samlede handicappolitik.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte den 9. september 2004 den handicappolitisk strategi for Københavns Kommune (BR 390/04). Alle udvalg er bedt om at udarbejde handleplaner og indsatsområder inden for deres respektive områder. Planerne skal henføres til målsætninger i den overordnede strategi. Samtidig skal det angives, hvem der er målgruppen for indsatsen, hvem der er ansvarlig, om tiltaget ha r økonomiske afledte konsekvenser samt tidsplanen for indsatsens realisering.
Vedlagte forslag til indsatsområder vedr. fysisk tilgængelighed, tilgængelighed til biblioteker og om beskæftigelse er udarbejdet efter indhentning af bidrag fra organisationer og personer med kendskab til og interesse for handicapområdet.
Forvaltningen gør opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser af handleplanen forudsætter en budgetdiskussion, da finansieringen ikke er fastlagt udover 2005.