Status på den fremtidige struktur på idrætsområdet, herunder redegørelse om KI´s økonomi
Status på den fremtidige struktur på idrætsområdet, herunder redegørelse om KI´s økonomi
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 24. februar 2005
11. Status på den fremtidige struktur på idrætsområdet, herunder redegørelse om KI´s økonomi
(KFU 68/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2005
Forvaltningen havde i forbindelse med udsendelsen af dagsordenen udsendt følgende materiale i relation til punktet:
·
Brev af 7. februar 2005 fra Fritid & Idræt til KI´s bestyrelse med anmodning
om en redegørelse for KI´s økonomiske situation senest den 20. februar 2005,
under henvisning til Kultur- og Fritidsudvalgets anmodning til Kultur- og Fritidsforvaltningen
om til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 24. februar 2005 at redegøre for
den økonomiske situation i KI
·
Brev af 8. februar 2005 fra borgmesteren til KI hvori borgmesteren
bl.a. henviser til Kultur- og Fritidsudvalgets anmodning om en redegørelse for
den økonomiske situation
·
Brev af 15. februar fra KI til borgmesteren/
·
Forvaltningens notat af 15. februar 2005 vedrørende opsigelse af
driftskontrakt med Københavns Idrætsanlæg
Forvaltningen orienterede om informationsmøde den 23. februar 2005 med personalerepræsentanter (tillidsmænd og organisationsmænd) for KIs personaleorganisationer. Mødet havde til hensigt at give en orientering om den igangværende proces. Kultur- og Fritidsforvaltningen og KI vil i fællesskab udsende et brev til brugerbestyrelserne, hvori det præciseres, at personaleledelsen indtil kommunaliseringen ligger hos KI og efter kommunaliseringen hos Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Et enigt Kultur- og Fritidsudvalg besluttede følgende:
1. KI´s økonomiske situation sættes på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 10. marts 2005.
2. Kultur- og Fritidsforvaltningen anmodes om at sikre, at Revisionsdirektoratet er til stede ved punktets behandling på mødet den 10. marts 2005.
3. Kultur- og Fritidsudvalget bemyndigede borgmesteren til at sende et brev til KI´s bestyrelsesformand, hvori borgmesteren på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget udtrykker sin dybe utilfredshed med, at Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 24. februar 2005 - på trods af en udtrykkelig anmodning herom - ikke har fået forelagt en redegørelse for KI´s aktuelle økonomiske situation.