Idræts- og Kulturhuset i Prøvehallen, Valby - merudgifter
Idræts- og Kulturhuset i Prøvehallen, Valby - merudgifter
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 24. februar 2005
Sager til beslutning
6. Idræts- og Kulturhuset i Prøvehallen, Valby - merudgifter
(KFU 69/2005)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget giver en driftsbevilling på 987.000 kr. (2005 p/l) til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Kultur og Fritid, konto 0.30.1 til dækning af merudgifter ved etablering af Idræts- og Kulturhus i Prøvehallen, Valby
at der anvises kassemæssig dækning på 987.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2005, konto 0.30.1 (driftsmidler for 2005).
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede den 2. oktober 2003 at etablere et Idræts- og Kulturhus i Prøvehallen, Valby (BR 444/03). De samlede anlægsudgifter blev opgjort til i alt 37,4 mio. kr. Prøvehallen danner ramme om idræts- og kulturfaciliteter til brug for den ny Valby Skole, foreninger i området og for borgere i Valby.
Det var planlagt, at Prøvehallen var klar til ibrugtagning januar 2005. I december 2003 forelå et mere detaljeret projekt, som viste en overskridelse af det samlede budget. På den baggrund blev der gennemført besparelser, og projektet fortsatte derefter med en tidsforskydning. Hallen forventes klar til aflevering sommeren 2005.
Der er afsat 2,636 mio. kr. (p/l 2005) til drift i 2005. Som følge af forsinkelsen spares der 987.000 kr. på driften i 2005. Der er her indarbejdet, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i 2005 bidrager med 228.000 kr. (p/l 2005). Det svarer til halvdelen af de årlige lejeudgifter, som de fremgår af den oprindelige indstilling.
I byggesagen er der ikke medtaget installationer, som er hensigtsmæssige for den fremtidige drift. Det er lydanlæg, videoovervågningssystem samt inventar med videre. Det foreslås, at de sparede driftsmidler for 2005 benyttes til anskaffelse af disse installationer.
SAGSBESKRIVELSE
I byggesagen for Idræts- og Kulturhuset i Prøvehallen er der ikke medtaget udgifter til lydanlæg, videoovervågningssystem samt inventar med videre. Det foreslås, at de sparede driftsmidler for 2005 på 987.000 kr. anvendes hertil.
Baggrund
Borgerrepræsentationen besluttede den 2. oktober 2003 at etablere et Idræts- og Kulturhus i Prøvehallen, Valby (BR 444/03). De samlede anlægsudgifter blev opgjort til i alt 37,4 mio. kr. Prøvehallen danner ramme om idræts- og kulturfaciliteter til brug for den ny Valby Skole, foreninger i området og for borgere i Valby.
Det var forventet, at Prøvehallen ville være klar til ibrugtagning januar 2005. I december 2003 forelå et mere detaljeret projekt, som viste en overskridelse af det samlede budget. På den baggrund blev der gennemført besparelser på det foreliggende projekt. Alle parter – herunder de lokale interessenter – godkendte det reducerede projekt, som fortsat lever op til de oprindelige intentioner. Projektet fortsatte derefter med en tidsforskydning. Byggeriet forløber nu planmæssigt, og det forventes, at hallen er klar til aflevering sommeren 2005.
Der var afsat 2,636 mio. kr. (p/l 2005) til drift i 2005.
Som følge af forsinkelserne er der 987.000 kr. i sparede driftsudgifter for
2005. Der er her indarbejdet, at
I byggesagen er der ikke medtaget installationer, som er hensigtsmæssige for den fremtidige drift, hvorfor det er ønskeligt at foretage følgende investeringer:
1) Lysrig med elektrisk hejs inklusiv lysbord. Lysriggen er nødvendig til teater og andre kulturelle faciliteter. Udgiften er ca. 320.000 kr.
2) Lydanlæg fordelt på zoner. Lydanlægget sikrer en fleksibel anvendelse af de enkelte lokaler; fra idræt og kultur til møder og foredrag m.v. Udgiften hertil er ca. 320.000 kr.
3) Etablering af videoovervågning af bygningen. Valby ny skole har en tilsvarende overvågning, som er væsentlig i forhold til sikkerhed m.v. Udgiften hertil er ca. 160.000 kr.
4) Diverse inventar. Der bør indkøbes stole, borde m.v., så Prøvehallen kan fungere som et fleksibelt hus. Udgiften hertil er ca. 190.000 kr.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og
Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Der anvises kassemæssig dækning på 987.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2005, konto 0.30.1 (driftsmidler for 2005).
BILAG
-
/