Mødedato: 23.11.2006, kl. 16:00

Delvis åbning af Den Hvide og Grå Kødby

Delvis åbning af Den Hvide og Grå Kødby

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 23. november 2006

 

 

 

 

13.      Delvis åbning af Den Hvide og Grå Kødby

(KFU 506/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender en delvis åbning af Den Hvide og Grå Kødby med virkning fra 1. februar 2007.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. november 2006

Forvaltningen havde uddelt forvaltningens notat af 22. november 2006 med resumé af Rådgivningspanelets bemærkninger til sagen, bilagt de modtagne udtalelser fra Rådgivningspanelets medlemmer.

 

Følgende repræsentanter fra Rådgivningspanelet havde inden punktets behandling foretræde for udvalget om sagen:

·        Susanne Krogh Petersen

·        Ole Bang Nielsen

 

 

Indstillingen blev godkendt, dog således at udvalget besluttede, at området lukkes mellem kl. 2 og kl. 4 om natten. 

 

Udvalget anmodede forvaltningen om at fremkomme med et overslag over, hvad det vil koste at opsætte porte mellem Den Hvide og Den Grå Kødby.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 17. august 2006 (KFU 361/2006) dels en åbning af Hvide og Grå Kødby, dels at der skal udarbejdes en helhedsplan for udearealer og parkeringsarealer.

I de igangværende kontraktforhandlinger med de potentielle nye lejere er der imidlertid konstateret et behov for en hurtig åbning af Kødbyen, således at der også bliver adgang til området i aften- og nattetimerne. De nye lejere ønsker mulighed for at tiltrække publikum og kunder til deres virksomheder også i aften- og nattetimerne.

Det indstilles derfor, at Den Hvide og Grå Kødby åbnes delvist, således at der i aften- og nattetimerne bliver adgang for gående, cykler m.v. (dog ikke biltrafik). Udgifter til øget renholdelse og vagt samt opsætning af porte og pullerter på i alt 847.000 kr. dækkes af merprovenuet ved udlejning af Hvide og Grå Kødby til markedsleje.

 


 

Til top