Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Istedgade 4
Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Istedgade 4
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 23. november 2000
10. Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Istedgade 4
(KFU 508/2000)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 4 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Istedgade 4.
RESUME
Den 1. januar 2001 træder lov om gevinstgivende spilleautomater i kraft. Loven gælder for alle gevinstgivende spilleautomater, er opstilles i spillehaller, private spilleklubber, på forlystelsessteder og i restauranter med alkoholbevilling og administreres af Told- og Skattestyrelsen. Kommunen skal i henhold til lovens § 9 afgive en vejledende indstilling.
Told- og Skattestyrelsen har anmodet om kommunens indstilling til, at der opsættes 4 spilleautomater i ejendommen Istedgade 4. Politiets udtalelse vil blive eftersendt.
På den baggrund indstilles det at meddele Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 4 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Istedgade 4.
SAGSBESKRIVELSE
Den 1. januar 2001 træder lov om gevinstgivende spilleautomater i kraft. Loven gælder for alle gevinstgivende spilleautomater, er opstilles i spillehaller, private spilleklubber, på forlystelsessteder og i restauranter med alkoholbevilling og administreres af Told- og Skattestyrelsen. Kommunen skal i henhold til lovens § 9 afgive en vejledende indstilling.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i sit møde den 26. oktober 2000, at alle ansøgninger om etablering af spillehaller i kommunen skal forelægges udvalget.
Laust Ubbe har den 6. november 2000 søgt om tilladelse til at opstille 4 gevinstgivende spilleautomater i en spillehal i ejendommen Istedgade 4.
Told- og Skattestyrelsen har herefter i brev af 14. november 2000 anmodet om en indstilling fra kommunen senest den 5. december 2000 og samtidig meddelt, at hvis svar ikke afgives inden fristens udløb, betragtes kommunens accept af tilladelse som afgivet.
Københavns Politis udtalelse er ikke modtaget, men vil blive eftersendt.
På den baggrund indstilles det at meddele Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 4 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Istedgade 4.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
BILAG
- Høringsbrev af 14. november 2000 fra Told- og Skattestyrelsen
- Udtalelse fra Københavns Politi, Bevillingsafdelingen (eftersendes)
- Ansøgning af 6. november 2000 fra Laust Ubbe (fremlagt på mødet)
Ida Munk
/ Mikael Keller-Hansen