Mødedato: 23.10.2014, kl. 18:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Drøftelse af udmøntning af pulje til events og festivaler 2015

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte udmøntning af pulje til events og festivaler for 2015.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
  1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter udmøntning af puljen til events og festivaler på 14 mio. kr. i 2015 samt tilskud som udløber ved udgangen af 2015, og
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at der anvendes op til 1 mio. kr. af puljens samlede budget til markeringen af 70 året for afslutningen af 2. verdenskrig.

Problemstilling

I aftalen for Budget 2015 er der afsat en pulje på 14 mio. kr. i 2015 til events og festivaler.

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte, hvordan puljen på skal fordeles mellem planlagte events og festivaler i 2015.

Løsning

Der er afsat 14 mio. kr. på Budget 2015, der skal dække tilskud til festivaler og idrætsevents i København i 2015.

I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2015 blev det besluttet, at der søges om midler fra puljens samlede budget på 14 mio. kr., til markeringen af 70-året for afslutningen af 2. verdenskrig den 4. maj 2015.

Forvaltningen vil i den forbindelse sørge for at inddrage forvaltningens kulturinstitutioner i det videre arbejde omkring udmøntning af midlerne til markeringen.

Festivaler, idrætsevents og megaevents
Der skelnes mellem festivaler (bilag 1), som er tilbagevendende kulturelle begivenheder, tilbagevendende idrætsevents (bilag 2), som f.eks. årlige løb og mega events - typisk EM og VM. Sidstnævnte forelægges med særskilt indstilling.

Der skal bemærkes, at udvalget løbende modtager ansøgninger om støtte til events og festivaler, hvorfor det anbefales at udvalget efterlader et rådighedsbeløb i puljen, så fremtidige ansøgninger til festivaler og idrætsbegivenheder i 2015 kan imødekommes.

Festivaler
Forvaltningen har udarbejdet en oversigt over festivaler, indeholdende oplysninger om genre, dato for afvikling, oplysning om hvor begivenheden finder sted, forventet deltagerantal, det tilskud ansøgerne tidligere har modtaget, og det tilskud de ønsker at modtage.

Det fremgår af bilaget, at mange arrangementer afvikles i august måned, og at der er flest arrangementer i Indre By. Deltagerantallet varierer fra 2.100 deltagere til 315.000.

På tonekunstområdet er der således i alt otte festivaler, hvoraf de fem udløber ved udgangen af 2014 med et samlet beløb på 2.452.000 kr.

På billedkunstområdet er der i alt fire festivaler, hvoraf de to udløber ved udgangen af 2014 med et samlet beløb på 385.000 kr.

På scenekunstområdet er der i alt fire festivaler, hvoraf de to udløber ved udgangen af 2014  med et samlet beløb på 861.000 kr.

I kategorien øvrige kulturelle begivenheder er der i alt 25 festivaler, hvoraf syv udløber ved udgangen af 2014 med et samlet beløb på 4.550.000 kr.

De tilskud, som som udløber ved udgangen af 2015, er markeret i bilagene med lysegrå baggrund under de enkelte genrer.

Festivaler
De festivaler, der skal vurderes i år er:
  • Trailerpark Festival
  • Copenhagen Summer Festival
  • Strøm
  • Copenhagen Opera Festival
  • Distortion
  • artFREQ
  • Copenhagen Summer Dance
  • CPH STAGE
  • Copenhagen Architecture Festival
  • Copenhagen Games
  • Golden Days
  • Fonden De Københavnske Filmfestivaler
  • Copenhagen Pride
  • Øresundsfestival
  • Copenhagen Art Week
  • MIX Copenhagen
Tilbagevendende idrætsevents
Idrætsevents, der skal vurderes i år er:
  • Copenhagen Open Skateboard
  • Copenhagen Gran Fondo
  • Ironman har i august 2014 søgt om fortsat støtte. KFU har ikke vurderet ansøgningen.

Herudover er der i de kommende år en række megaevents, som beskrives i særskilt indstilling.

Festligholdelse af 70-året for ophøret af 2. verdenkrig
Den 4. maj 2015 er det 70 år siden 2. verdenskrig blev afsluttet. Forvaltningen vil i den forbindelse udmønte op til 1 mio. kr. til aktiviteter, som markerer begivenheden.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder en indstilling til udmøntning af event-og festivalpuljen på baggrund af udvalgets drøftelse.


Carsten Haurum



                                                /Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2014:

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede forvaltningen om på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser at vende tilbage med en indstilling til udmøntning af event- og festivalpuljen.

Indstillingens 2. at-punkt blev ikke godkendt, idet Kultur- og Fritidsudvalget konstaterede, at Kultur- og Fritidsudvalget kan søges om tilskud til fejring af 70 året for Danmarks befrielse.
Til top