Mødedato: 23.10.2014, kl. 18:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Kulturpolitikken 2016-2019
Se alle bilag
Til top
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til rammer for Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og beslutter rammerne for arbejdet med Kultur- og Fritidspolitikken 2016-2019.
Problemstilling
Kultur- og Fritidspolitikken 2011-2015 udløber ved udgangen af 2015. De indholdsmæssige rammer skal lægges fast.
Løsning
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte i marts 2014 en procesindstilling om revision af Kultur- og Fritidspolitikken. Udvalget besluttede at rammerne for politikken skal fastlægges i oktober 2014 og det samlede udkast skal sendes i høring i februar 2015, med henblik på at en ny politik kan træde i kraft 1. januar 2016.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har arbejdet med politikken i to hovedspor. Det ene beskriver den storbykulturen, der præger København. Det andet skitserer 10 principper, som er rettesnore for arbejdet med kultur- og fritidslivet i København.
Det er tanken, at storbykulturen og principperne skal danne en enkel politisk ramme indenfor hvilken der skal tages kultur- og fritidspolitiske initiativer i de kommende år.
Det første hovedspor - Storbykultur
At være landets største by giver muligheder. København – som storby og som brand – konkurrerer og samarbejder med andre europæiske storbyer om at tiltrække og udveksle investeringer, viden, virksomheder, arbejdskraft og turister. Det er i høj grad i hovedstaden, at væksten skabes og spredes til resten af landet.
I sit udtryk og historie deler København en række kvaliteter med andre europæiske storbyer. Som nordisk hovedstad har København imidlertid en række kvaliteter, der adskiller den fra det øvrige Europa. ’Nordic cool’ bruges som markedsføringskoncept for både design og arkitekturkoncept, men er også et billede på en særlig nordisk mentalitet, hvor der arbejdes for at finde nye løsninger til fællesskabets bedste.Samtidig beskrives København ofte som den mest liberale af de nordiske metropoler, som mere levende og mere imødekommende.
København er en storby med en menneskelig skala, der gør den overskuelig og imødekommende. Byen har fleksible organisationer og partnerskaber, nærhed til det politiske system og en åben dialog, hvilket gør det muligt at udvikle byen hurtigt. Samtidig er København stor nok til at have plads til forskellighed, have bydele med distinkte udtryk og et varieret kulturudbud med plads til subkulturer, og stor nok til at tiltrække arbejdspladser og skabe vækstmiljøer i forskellige brancher. København er en demokratisk by med arkitektur i øjenhøjde, lige adgang til byens tilbud, og som en by, hvor høj og lav mødes på cykelstien hver morgen.
København skal fremtidssikres ved at være så fleksibel, at det giver mulighed for, at storbykulturen løbende kan ændre sig i takt med den fortsatte urbane, teknologiske og menneskelige udvikling. Det handler om at infrastrukturen i bred forstand følger med, om "Smart City" og om en aktiv brug af byen og dens faciliteter. Der skal være noget for alle, men ikke alt til alle.
Det fordrer, at København som verdens bedste storby fortsat har en vision om at være en attraktive by med "liveability". Med det fordrer også, at storbyen stadig har "kant", at København satser på uprøvede og nye tiltag, at der foretages brede prioriteringer i kampen om pladsen, at give plads til at borgerne kan være med til at bruge og udvikle byen.
Det andet hovedspor - forslag til principper
1. Decentralisering
Kultur- og fritidslivet er lokalt forankret og opgaverne skal løses med udgangspunkt i en lokal virkelighed. Dette sker i overvejende grad på de mange decentrale institutioner i København; biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse.
2. Demokrati
Kultur- og fritidslivet er båret af demokrati. Det skal være muligt at komme til orde gennem medbestemmelse, medindflydelse og medskabelse. Kulturen arbejder for, at der er tilbud til alle og let adgang til at engagere sig i planlægningen og udførelsen af kultur- og fritidsaktiviteter. Det frivillige foreningsliv skal understøttes i rollen som arnested for fællesskab og ansvar. Borgerne inviteres til at deltage i brugerdemokratier og samskabelse på byens kultur- og fritidsinstitutioner.
3. Kvalitet
Kultur- og fritidslivet skal være båret af kvalitet. Kulturen går altid efter det bedste med henblik på at nå det sublime med mellemrum. Det betyder, at man regelmæssigt stopper op og sikrer, at kvaliteten på produkter og aktiviteter er i top. Kultur- og fritidslivet udfoldes i arkitektonisk interessante rammer og internationalt udsyn og samarbejde stimulerer og udfordrer Københavns kultur- og fritidsliv. Kultur- og fritidslivet skal også levere det, man ikke havde tænkt på.
4. Ytringsfrihed
I kultur- og fritidslivet kan alle offentligt udtrykke det, de vil; uanset om de harmonerer med den herskende holdning. Her er højt til loftet, og en åben debat understøtter demokratiske beslutninger. Kulturen skal være med til at udfordre det bestående. Ytringsfriheden skal ikke blot forståes, som muligheden for at udtrykke sig i skrift og tale, men også kunsterisk igennem forskellige udtryksformer. Det skal være muligt at dyrke en lang række af forskellige idrætsformer.
5. Kulturens egenværdi
Kultur- og fritidslivet har en værdi i sig selv – båret af glæden ved at være en del af et aktivt københavnerliv. Kultur- og fritidstilbud drives af lyst. Kulturen har sidegevinster som f.eks. sundhed og livslang læring.
6. Tillid
Der er tillid til københavnerne. Tro på, at vi sammen passer på hinanden, på byen og byens faciliteter. Tro på at tilskud anvendes til fællesskabets bedste.
7. Aktive borgere
Københavnerne er byens største ressource. Københavnerne kan og vil, og det skal være nemt at sætte virkelysten i spil både som udøvende og som oplevende. Alle københavnere kan bidrage til byens udvikling og være med til at skabe stærke og mangfoldige lokale fællesskaber.
8. Det skal være nemt at være københavner
Københavnerne skal have nem adgang til at omsætte ideer til initiativer. Vejen fra tanke til handling skal være kort og ubureaukratisk. Vi arbejder kontinuerligt med at digitalisere og udvikle nye løsninger, der giver mindre administration og bureaukrati, og dermed flere ressourcer til og mere fokus på aktiviteten. Det skal være let at lave kultur- og fritid i byen og byens rum. Fysiske og virtuelle tilbud skal være tilgængelige, når borgerne ønsker det.
9. København - Historie og eventyr
København er en by med en lang historie, som der kan bygges videre på. Historien er synlig i bybilledet og er afsæt for besøg af både nationale og internationale gæster. Københavns historie skal gøres relevant i en nutidig kontekst.
10. Kulturen på tværs
Kultur- og Fritidslivet går på tværs og er en del af så godt som alle københavneres liv. Uafhængigt af alder, bydel og økonomi. Fælles afsæt i kultur og idræt er en glæde og en forpligtigelse til at løfte opgaver på tværs af f.eks. foreninger og folkeskole, parker og idræt, Borgerservice og IT-læringen. Det føder ind til et samarbejde på tværs af københavnerne, de politiske udvalg og på private og offentlige interessenter. Der skal altid tænkes og arbejdes med blik for større helheder.
Det er tanken, at storbykulturen og principperne skal danne en enkel politisk ramme indenfor hvilken der skal tages kultur- og fritidspolitiske initiativer i de kommende år.
Det første hovedspor - Storbykultur
At være landets største by giver muligheder. København – som storby og som brand – konkurrerer og samarbejder med andre europæiske storbyer om at tiltrække og udveksle investeringer, viden, virksomheder, arbejdskraft og turister. Det er i høj grad i hovedstaden, at væksten skabes og spredes til resten af landet.
I sit udtryk og historie deler København en række kvaliteter med andre europæiske storbyer. Som nordisk hovedstad har København imidlertid en række kvaliteter, der adskiller den fra det øvrige Europa. ’Nordic cool’ bruges som markedsføringskoncept for både design og arkitekturkoncept, men er også et billede på en særlig nordisk mentalitet, hvor der arbejdes for at finde nye løsninger til fællesskabets bedste.Samtidig beskrives København ofte som den mest liberale af de nordiske metropoler, som mere levende og mere imødekommende.
København er en storby med en menneskelig skala, der gør den overskuelig og imødekommende. Byen har fleksible organisationer og partnerskaber, nærhed til det politiske system og en åben dialog, hvilket gør det muligt at udvikle byen hurtigt. Samtidig er København stor nok til at have plads til forskellighed, have bydele med distinkte udtryk og et varieret kulturudbud med plads til subkulturer, og stor nok til at tiltrække arbejdspladser og skabe vækstmiljøer i forskellige brancher. København er en demokratisk by med arkitektur i øjenhøjde, lige adgang til byens tilbud, og som en by, hvor høj og lav mødes på cykelstien hver morgen.
København skal fremtidssikres ved at være så fleksibel, at det giver mulighed for, at storbykulturen løbende kan ændre sig i takt med den fortsatte urbane, teknologiske og menneskelige udvikling. Det handler om at infrastrukturen i bred forstand følger med, om "Smart City" og om en aktiv brug af byen og dens faciliteter. Der skal være noget for alle, men ikke alt til alle.
Det fordrer, at København som verdens bedste storby fortsat har en vision om at være en attraktive by med "liveability". Med det fordrer også, at storbyen stadig har "kant", at København satser på uprøvede og nye tiltag, at der foretages brede prioriteringer i kampen om pladsen, at give plads til at borgerne kan være med til at bruge og udvikle byen.
Det andet hovedspor - forslag til principper
1. Decentralisering
Kultur- og fritidslivet er lokalt forankret og opgaverne skal løses med udgangspunkt i en lokal virkelighed. Dette sker i overvejende grad på de mange decentrale institutioner i København; biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse.
2. Demokrati
Kultur- og fritidslivet er båret af demokrati. Det skal være muligt at komme til orde gennem medbestemmelse, medindflydelse og medskabelse. Kulturen arbejder for, at der er tilbud til alle og let adgang til at engagere sig i planlægningen og udførelsen af kultur- og fritidsaktiviteter. Det frivillige foreningsliv skal understøttes i rollen som arnested for fællesskab og ansvar. Borgerne inviteres til at deltage i brugerdemokratier og samskabelse på byens kultur- og fritidsinstitutioner.
3. Kvalitet
Kultur- og fritidslivet skal være båret af kvalitet. Kulturen går altid efter det bedste med henblik på at nå det sublime med mellemrum. Det betyder, at man regelmæssigt stopper op og sikrer, at kvaliteten på produkter og aktiviteter er i top. Kultur- og fritidslivet udfoldes i arkitektonisk interessante rammer og internationalt udsyn og samarbejde stimulerer og udfordrer Københavns kultur- og fritidsliv. Kultur- og fritidslivet skal også levere det, man ikke havde tænkt på.
4. Ytringsfrihed
I kultur- og fritidslivet kan alle offentligt udtrykke det, de vil; uanset om de harmonerer med den herskende holdning. Her er højt til loftet, og en åben debat understøtter demokratiske beslutninger. Kulturen skal være med til at udfordre det bestående. Ytringsfriheden skal ikke blot forståes, som muligheden for at udtrykke sig i skrift og tale, men også kunsterisk igennem forskellige udtryksformer. Det skal være muligt at dyrke en lang række af forskellige idrætsformer.
5. Kulturens egenværdi
Kultur- og fritidslivet har en værdi i sig selv – båret af glæden ved at være en del af et aktivt københavnerliv. Kultur- og fritidstilbud drives af lyst. Kulturen har sidegevinster som f.eks. sundhed og livslang læring.
6. Tillid
Der er tillid til københavnerne. Tro på, at vi sammen passer på hinanden, på byen og byens faciliteter. Tro på at tilskud anvendes til fællesskabets bedste.
7. Aktive borgere
Københavnerne er byens største ressource. Københavnerne kan og vil, og det skal være nemt at sætte virkelysten i spil både som udøvende og som oplevende. Alle københavnere kan bidrage til byens udvikling og være med til at skabe stærke og mangfoldige lokale fællesskaber.
8. Det skal være nemt at være københavner
Københavnerne skal have nem adgang til at omsætte ideer til initiativer. Vejen fra tanke til handling skal være kort og ubureaukratisk. Vi arbejder kontinuerligt med at digitalisere og udvikle nye løsninger, der giver mindre administration og bureaukrati, og dermed flere ressourcer til og mere fokus på aktiviteten. Det skal være let at lave kultur- og fritid i byen og byens rum. Fysiske og virtuelle tilbud skal være tilgængelige, når borgerne ønsker det.
9. København - Historie og eventyr
København er en by med en lang historie, som der kan bygges videre på. Historien er synlig i bybilledet og er afsæt for besøg af både nationale og internationale gæster. Københavns historie skal gøres relevant i en nutidig kontekst.
10. Kulturen på tværs
Kultur- og Fritidslivet går på tværs og er en del af så godt som alle københavneres liv. Uafhængigt af alder, bydel og økonomi. Fælles afsæt i kultur og idræt er en glæde og en forpligtigelse til at løfte opgaver på tværs af f.eks. foreninger og folkeskole, parker og idræt, Borgerservice og IT-læringen. Det føder ind til et samarbejde på tværs af københavnerne, de politiske udvalg og på private og offentlige interessenter. Der skal altid tænkes og arbejdes med blik for større helheder.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Kultur- og Fritidsfovaltningen fortsætter arbejdet med politikken. Det sker i dialog med institutioner og interessenter med henblik på, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter et færdigt udkast og sender det i høring i februar 2015.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2014:
Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med kulturpolitikken på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser, og vender tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med en indstilling.
Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med kulturpolitikken på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser, og vender tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med en indstilling.