Københavns Kommunes sundhedspolitik - bidrag fra Kultur- og Fritidsforvaltningen
Indstilling og beslutning
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som bidrag til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens videre arbejde med Københavns Kommunes sundhedspolitik for 2015-2025.
Problemstilling
Løsning
Kunsten, kulturen og idrætten har en værdi i sig selv, udtrykt i lysten til oplevelse, udfoldelse og fordybelse. Området rummer samtidig muligheder for at bidrage til at løse udfordringer uden for sin egen ramme. Kultur- og fritidslivet er bl.a. en vigtig medspiller i løsningen af udfordringer på sundheds-, social- og inklusionsområdet.
Derfor arbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen for, at kultur- og fritidslivet bliver en aktiv medspiller i løsningen af udfordringer på sundheds- og inklusionsområdet ved at understøtte Borgerrepræsentationens ønske om samarbejde på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune. Eksempelvis er det oplagt, at idræts- og sundhedshuse samarbejder. Det giver mulighed for at synliggøre værdien af et fysisk aktivt liv og ad den vej forebygge livsstilssygdomme.
Det er lysten og glæden ved at være aktiv, der er bærende, når københavnerne deltager i kultur- og fritidslivet. At være aktiv kan give en merværdi, der rækker ud over den enkeltes glæde ved aktiviteten. Kultur- og fritidslivet kan derfor bidrage til et sundere liv, sænke kriminaliteten og øge trygheden og på den måde være med til at skabe en sund og inkluderende by.
Sundhed
En åbenlys gevinst ved at være idrætsaktiv er fysisk sundhed. Målene i Københavns Kommunes sundhedspolitik er bedre rammer for københavnernes fysiske aktivitet. Der skal i særlig grad sættes fokus på nye og tidssvarende idrætsfaciliteter. Med foreninger som ramme
om relationer, kan deltagelsen i kultur- og fritidsaktiviteter også styrke den enkeltes sociale netværk, give bedre selvværd og forbedre livskvaliteten.
De sunde vaner etableres tidligt i livet, og fokus er derfor også på børn og unges deltagelse i kultur- og fritidslivet. Det sker blandt andet ved at øge samspillet mellem institutioner, skoler og foreninger om brugen af byens fritidsfaciliteter. Konkret sker dette bl.a. gennem Kultur- og Fritidsforvaltningens engagement i folkeskolereformen, men også ved at arbejde for nem og lige adgang til idræts- og kulturfaciliteter gennem udvidede åbningstider.
Samarbejde giver mening
Kultur- og Fritidsforvaltningen bidrager til københavnernes generelle sundhedstilbud på en række parametre. Eksempelvis arbejder forvaltningen aktivt med at bygge bro mellem foreningslivet, de mange kulturtilbud i københavns kulturhuse og skolerne i folkeskolereformen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder også for, at flere københavnere skal have bedre tilbud om et fysisk aktivt liv. Flere og tidssvarende idrætsfaciliteter har afgørende betydning for idrætsaktivitet.
Et eksempel på et strategisk samarbejde på tværs af Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om brug af byens rum, er fodboldbanerne i Kgs. Enghave og på Bispebjerg. Banerne er placeret i et område, hvor folkesundheden er lav. Det betyder, at banerne bidrager til at realisere dagsordner på tværs af de to udvalg.
Økonomi
Videre proces
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt med følgende tilføjelser:
Der samarbejdes med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om at bruge KFF's faciliteter optimalt - herunder især, at ældre kan øge anvendelsen af især idrætsfaciliteterne midt på dagen, når de generelt har en beskeden kapacitetsudnyttelse. Dette er eksempelvis relevant for svømmehaller og mange idrætsanlæg.
Der er generelt mangel på idrætsfaciliteter i byen, hvilket er en tiltagende udfordring de kommende år på grund af befolkningstilvæksten. Der er derfor samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om at afdække, hvilke egnede faciliteter de råder over, og hvilken anvendelsesgrad de har, med henblik på en dialog med KFF om, at de alle, eller dele af dem, kan indgå helt eller delvist i lokalefordelingen til gavn for sundheden i hele byen.
Mange københavnere bruger byens rum til at dyrke motion og styrke sundheden. Det er derfor en fælles dagsorden at gøre byens rum mere tilgængelige for fysisk udfoldelse, hvilket forvaltningerne har samarbejdet om de foregående år, eksempelvis i forbindelse med skolebyggerier. Byens grønne og blå rum har et stort uudnyttet potentiale for aktiv udfoldelse. Blandt andet fordi parkerne ikke kan bruges døgnet rundt, fordi der ikke i de grønne og blå byrum er indtænkt understøttende rammer for motion (løberuter, lys, vand, adgang, mulighed for udlejning af udstyr, opbevaring mv). Sundheds- og Omsorgsforvaltningen opfordres derfor til at samarbejde med KFF om udarbejdelsen af en fælles strategi for en mere aktiv udnyttelse af byens parker, kirkegårde og vandområder, der kan præsenteres for TMF i 2015.
KFF afdækker hvert andet år i en større brugerundersøgelse, hvem der anvender hvilke tilbud, og har et mål om, at flere københavnere - både i antal og i andel - skal dyrke mere motion. Ældre er en særlig målgruppe, hvis udvikling Sundheds- og Omsorgsforvaltningen opfordres til at opstille realistisk men ambitiøs målsætning for i samarbejde med KFF. Sammen med målsætningen bør følge en strategi for, hvorledes målene kan nås, som løbende kan monitoreres af KFF. De ældres anvendelse af tilbud i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens regi bør indgå i både mål og opgørelse.