Grand Teatret - indkøb af digitalt fremviserudstyr
Grand Teatret - indkøb af digitalt fremviserudstyr
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra o rdinært møde torsdag den 23. september 2004
4. Grand Teatret - indkøb af digitalt fremviserudstyr
(KFU 288/2004)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag på Grand Teatrets ansøgning om tilskud til indkøb af digitalt fremvisningsudstyr.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. september 2004
Forvaltningen havde omdelt følgende supplerende materiale:
· Brev af 16. september 2004 fra Grand Teatret.
Sagen blev udsat.
RESUME
Grand Teatret søger om et tilskud til indkøb af et digitalt fremvisningsudstyr, som koster knap 240.000 kr. Udstyret skal gøre det muligt og rentabelt for biografen at vise mindre kommercielle spillefilm og dokumentarfilm der er produceret digitalt, og som i dag kun har få andre visningsmuligheder end på tv.
Indkøb af digitalt fremviserudstyr afskrives langt hurtigere end traditionelle filmfremvisere, og en investering i dette udstyr kan derfor ikke indeholdes i Grands budget.
Det Danske Filminstitut har besluttet at give Grand et
tilskud på 80.000 kr. til indkøb af det digitale fremviserudstyr. Tilskuddet
udbetales tidligst i 2005 og er betinget af, at Københavns Kommune yder et
tilsvarende tilskud.
Der
er ikke på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2004 eller på budgetforslaget
for 2005 afsat særskilte midler til støtte for digitalisering af Grand eller
nogle af de andre små og kunstneriske biografer.