Revisionsberetning 2003
Revisionsberetning 2003
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 23. september 2004
14. Revisionsberetning 2003
(KFU 297/2004)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og
Fritidsudvalget tager Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab
for 2003 til efterretning for så vidt angår den del, der vedrører Kultur- og
Fritidsudvalget.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. september 2004
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte den 19. august 2004 svar på årsprotokollat 17/2003 vedrørende udvalgets regnskab for 2003.
Årsprotokollatet med tilhørende svar danner grundlag for Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab. Beretningen kan dog også indeholde emner, der ikke har været behandlet i forbindelse med årsprotokollatet.
Revisionsberetningen er modtaget den 9. september 2004 med anmodning om Kultur- og Fritidsudvalgets stillingtagen til den del af beretningen, der angår udvalgets forvaltning.
Udvalgets svar, der af Revisionsdirektoratet videresendes til Revisionsudvalget, ønskes afgivet til Revisionsdirektoratet senest den 7. oktober 2004.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har udvalgt de dele af beretningen, der er relevante for Kultur- og Fritidsudvalget. Kommentarer til de enkelte emner fremgår af sagsbeskrivelsen, og de relevante dele af beretningen fremgår af bilag 1.
Den del af beretningen, der direkte vedrører Kultur- og Fritidsudvalget, findes på siderne 87 til 93. De emner, Revisionsdirektoratet har valgt at omtale her, blev alle behandlet i forbindelse med årsprotokollatet. Det drejer sig om følgende:
- Kommunens
ressourcetildeling til fritidsområdet
- Kommunens tilskud
til folkeoplysning
- Dagpengerefusion
- Status
og eventualforpligtelser mv.
- Kasse- og beholdningseftersyn
Ud over nævnte emner, der direkte vedrører Kultur- og Fritidsudvalget, omtaler revisionsberetningen på siderne 423 til 535 en række tværgående revisionsopgaver, der for en dels vedkommende også henvender sig til Kultur- og Fritidsudvalget.
·
Styring af anlægsområdet (side 423)
·
Københavns Kommunes repræsentationsudgifter
(side 423 – 424)
·
Kommunens indkøbsordning (side 429 ff)
·
Udgifter til rejser i udlandet (side 479 ff)
·
Udviklingen af økonomistyringen i Københavns
Kommune (side 519 – 524)
·
Forretningsgangsbeskrivelser, jf. Kasse- og
Regnskabsregulativet (side 525 – 529)
Der henvises i øvrigt til sagsbeskrivelsen samt bilag 1.