Ungdomsinformationen - tilslutning til europæisk charter
Ungdomsinformationen - tilslutning til europæisk charter
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 23. september 2004
Sager til beslutning
6. Ungdomsinformationen - tilslutning til europæisk charter
(KFU 292/2004)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at Kultur- og Fritidsforvaltningen på Københavns Kommunes vegne underskriver et fælles charter for Ungdomsinformationer, der er medlemmer af Den Europæis ke Forening for Ungdomsinformation og Rådgivning, ERYICA
RESUME
Ungdomsinformationen er medlem af Den Europæiske Forening for Ungdomsinformation og Rådgivning, ERYICA (European Youth Information and Counselling Agency). ERYICA har vedtaget the European Youth Information Charter med retningslinier, som medlemmerne skal arbejde på at følge. Dette charter er man i færd med at omskrive og det fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen finder, at principperne for
charteret er relevante for Ungdomsinformationen, og at
På den baggrund anbefales det, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at Kultur- og Fritidsforvaltningen på Københavns Kommunes vegne underskriver charteret.
SAGSBESKRIVELSE
ERYICA startede i 1985. ERYICA har i dag medlemmer i 25
lande og har kontakt til over 7.300 lokale og nationale informationscentre i 37
lande.
Hjemmesiden er bl.a. udarbejdet af ERYICA og finansieret af EU.
ERYICA har i 1993 vedtaget the European Youth Information Charter med retningslinier, som medlemmerne skal arbejde på at følge (bilag 1).
Københavns Kommune har ikke underskrevet dette charter, men Ungdomsinformationen har arbejdet efter principperne. Ungdomsinformationen blev i 1998 overflyttet fra Arbejdssekretariatet til den nuværende Kultur- og Fritidsforvaltning og har herefter øget den internationale orientering.
ERYICA er i færd med at omskrive charteret fra 1993 og det reviderede charter fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen den 18. til 21. november 2004. Følgende punkter indgår i udkastet til charteret:
1. Ungdomsinformation
skal organiseres på en sådan måde, at den er tilgængelig for alle unge uden
undtagelse.
2. Ungdomsinformationstjenester
søger at garantere ens adgang til information for alle unge uanset deres situation,
oprindelse, religion eller sociale status. Særlig opmærksomhed skal rettes mod
dårligt stillede grupper og unge med særlige behov, så vel som muligheden for adgang
til moderne informations- og kommunikationsteknologi, samt udviklingen af unges
færdigheder i brugen af disse.
3. Den
tilgængelige information skal baseres på unges efterspørgsel og behov. Den bør
dække alle emner af interesse for unge og bør udvikles så den passer til nye
behov.
4. Hver
bruger skal respekteres som enkeltperson og svaret på vedkommendes spørgsmål
skal gøres personligt. Dette skal gøres på en måde, der styrker brugeren og
udvikler vedkommendes evne til at analysere information.
5. Ungdomsinformationscentre
og -tjenester skal være lettilgængelige, med åbningstider der passer til unges
behov.
6. Information
gives på en måde, der respekterer brugerens fortrolighed og ret til ikke at
afsløre sin identitet.
7. Information
til unge skal være gratis. Dette udelukker dog ikke at gøre nogle produkter og
ydelser tilgængelige til lavest mulige pris.
8. Den
tilbudte information er komplet, upartisk, korrekt, praktisk og brugervenlig.
9. Information
formidles af personale der har en professionel indstilling, viden og
kompetence, og som er uddannet til formålet.
10. Der
gøres alt for at sikre oplysningernes objektivitet via brugen af forskelligartede
og verificerede kilder.
11. Den formidlede information skal være uafhængig af enhver religiøs, politisk eller kommerciel interesse.
12. Brugen
af økonomisk støtte til ungdomsinformations ydelser, produkter eller
aktiviteter skal tillade informationscentrene at anvende alle principperne i dette
charter.
13. Unge
bør på passende vis involveres i forskellige faser af ungdomsinformationsarbejdet,
så som identificering af nødvendig information, udarbejdelse og distribution af
informationsmateriale, ledelse og evaluering af informations ydelser og
aktiviteter.
14. Det
er vigtigt at ungdomsinformationer samarbejder med andre ungdomstjenester og
strukturer i deres område, med specialiserede ydelser hvortil de kan henvise
brugere og hvorfra de kan modtage information, samt med mellemmænd og andre
strukturer (ungdomsklubber, biblioteker og skoler) som arbejder med unge.
15. For
at nå ud til det størst mulige publikum, bør ungdomsinformationer være kreative
og nyskabende i brugen af moderne informations- og kommunikationsteknologi.
Kultur- og Fritidsforvaltningen finder, at principperne for
charteret er relevante for Ungdomsinformationen, og at
På den baggrund anbefales det, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at Kultur- og Fritidsforvaltningen på Københavns Kommunes vegne underskriver charteret.
Miljøvurdering
Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser
Bilag
1. ERYICA
Youth Charter (forvaltningens oversættelse)
/