Valgdeltagelsesinitiativer
Indstilling
Valgbestyrelsen indstiller over for Kultur- og Fritidsudvalget,
- at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om forslag 1 eller 2 om valgdeltagelsesinitiativer skal henvises til forhandlingerne om Budget 2019.
Problemstilling
Der afholdes Europa-Parlamentsvalg i maj 2019 og Folketingsvalg senest i juni 2019. Københavns Kommune har siden 2011 arbejdet med valgdeltagelsesinitiativer (se bilag 1).
Økonomisk ramme
I grundbevillingen til valg er der ikke afsat midler til valgdeltagelsesinitiativer. Valgbestyrelsen i Københavns Kommune anbefaler, at der afsættes midler til valgdeltagelsesinitiativer. I budgettet for Europa-Parlamentsvalget 2019 er der afsat 100 t. kr. til valgdeltagelsesinitiativer. Hvis Kultur- og Fritidsudvalget ønsker, at der skal afsættes yderligere midler, skal det ske ved Budget 2019.
Stemmeprocent
Stemmeprocenten i Københavns Kommune fordeler sig således (se bilag for uddybelse):
- Kommunal- og regionalvalget 2017: 61,9 procent mod 70,8 procent på landsplan.
- Folketingsvalget 2015: 83,8 procent mod 85,9 procent på landsplan.
- Europa-Parlamentsvalget 2014: 55,9 procent mod 57,3 procent på landsplan.
Analyser af valgdeltagelse
Analyser af valgdeltagelse viser, at det har betydning for valgdeltagelsen, at unge tidligt etablerer en vane med at stemme, og at ens sociale netværk har stor betydning for, om man stemmer. Valgforskere ved Københavns Universitet beskriver et demokratisk A- og B-hold, hvor nogle grupper, fx nydanskere, personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, folk uden uddannelse og unge i mindre grad stemmer. Omvendt er der nogle grupper, som i høj grad stemmer, fx yngre kvinder.
Løsning
Valgbestyrelsen besluttede på møde den 13. juni 2018 at arbejde videre med sms'er og lokale tiltag inden for en budgetramme på 0,5 mio. kr. til 1 mio. kr.
Folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg
Da der ikke er afsat midler i 2018 til valgdeltagelsesinitiativer til Folketingsvalget, stilles der her kun forslag om sms og sociale medier. Årsagen er, at de demokratiske processer, som skal danne grundlag for tiltag 2-4, kræver længere tids planlægning end de tre ugers varsel, som et Folketingsvalg udskrives med.
Fokus i tiltag 2-4 er ikke alene på at øge valgdeltagelsen til Europa-Parlamentsvalget men i lige så høj grad at fremme demokratisk deltagelse generelt på længere sigt.
Forslag 1 og forslag 2
I forslag 1 afsættes 900 t. kr. fordelt på 4 tiltag: sms og sociale medier, to lokale tiltag og et samarbejde med Ungeråd og Ældreråd. Forslag 1 koncentrerer sig om flere udvalgte boligområder end forslag 2.
I forslag 2 afsættes 0,4 mio. kr. fordelt på 3 tiltag: sms og sociale medier samt to lokale tiltag. Forslag 2 koncentrerer sig om færre udvalgte boligområder end forslag 1.
Tiltag 1: Sms og sociale medier
Formålet med sms'erne er at skabe her-og-nu opmærksomhed hos den brede vælgerskare. Som
noget nyt vil sms'erne blive udsendt af to omgange - første gang et par uger før valget og anden
gang dagen før valget. Ved de to seneste valg er den kun udsendt dagen inden valget. Sms'erne vil i
modsætning til tidligere blive udsendt gennem NemSMS, som er væsentligt billigere end en privat
leverandør. Det forventede antal modtagere kendes først, når valglisten er holdt op mod de tilmeldte
til NemSMS. 30,3 % af borgerne i Københavns Kommune er tilmeldt NemSMS.
Ligesom ved kommunal- og regionalvalget 2017 vil Københavns Kommune være til stede på sociale
medier især med fokus på at øge valgdeltagelsen hos yngre vælgere ved bl.a. at udarbejde korte
valgfilm.
Tiltag 2: Plakater og flyers i opgange og boligområder
Tiltaget skal skabe synlighed om valget dér, hvor vælgere, der ikke har for vane at stemme, bor. Områderne udvælges ud fra afstemningsområderne med lavest valgdeltagelse (se bilag). Erfaringerne fra Demokratispejderne ved Folketingsvalget 2015 og forskningen viser, at mange vælgere ikke stemmer, fordi de ikke ved, hvordan man gør. Kampagnen skal derfor illustrere, hvordan man stemmer (se bilag for eksempel på en plakat fra Odense Kommune). Kampagnen udarbejdes i samarbejde med lokale interessenter og skal dermed ses i forlængelse af tiltag 3.
Tiltag 3: Samarbejde med Bydelsmødre, boligforeninger og lokaludvalg om lokale tiltag
Tiltaget vil tage udgangspunkt i samskabelse med de lokale netværk, fordi forskningen viser, at ens netværk har stor betydning for, om man stemmer. Der vil blive bygget videre på erfaringerne fra Demokratispejderne, som viste, at det er nødvendigt at tage sig tid til at opbygge lokale relationer, og at der er større engagement, når man tager de lokale samarbejdspartnere med på råd i stedet for at komme med en færdig kampagne.
Kampagnen vil derfor inddrage lokale aktører, så deres stemme bliver en del af dialogen til og med vælgerne i området (se bilag for eksempel fra Demokratispejderne). Evalueringen af Demokratispejderne viste også, at en anden barriere for valgdeltagelse er, at der ikke er viden om, hvad demokrati egentlig er. Fokus i tiltag 3 bliver derfor det dannende element i forhold til demokratiforståelse og har dermed et langsigtet perspektiv.
Tiltag 4: Samarbejde med Ungeråd og Ældreråd om lokale tiltag
Tiltaget har til formål at skabe koncepter for valgdeltagelsesinitiativer i samarbejde med Ungeråd og Ældreråd. Hvor tiltag 2-3 fokuserer på samarbejde i lokalområder, vil tiltag 4 fokusere på at få vælgerne i tale gennem koncepter, som udvikles til de to råds målgrupper.
Økonomisk ramme for forslag 1
Det foreslås, at der afsættes 900 t. kr. til valgdeltagelsesinitiativer fordelt på:
|
Initiativ |
Valg |
Målgruppe |
Budget |
|
1. SMS. (35.000 kr.) Sociale medier. (65.000 kr.) |
Folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. |
Alle. Unge. |
100.000 |
|
2. Plakater og flyers i opgange og boligområder. |
Europa-Parlamentsvalg. |
Områder med lav valgdeltagelse. |
390.000 |
|
3. Samarbejde med Bydelsmødre, boligforeninger og lokaludvalg om lokale tiltag. |
Europa-Parlamentsvalg. |
Områder med lav valgdeltagelse. |
390.000 |
|
4. Samarbejde med Ungeråd og Ældreråd om lokale tiltag. |
Europa-Parlamentsvalg. |
Områder med lav valgdeltagelse. |
120.000 |
| Ansøgte midler til valgdeltagelsesinitiativer i det samlede budget for Europa-Parlamentsvalget 2019 | -100.000 | ||
|
Udgifter i alt |
|
900.000 |
Økonomisk ramme for forslag 2
Det foreslås, at der afsættes 400 t. kr. til valgdeltagelsesinitiativer fordelt på:
|
Initiativ |
Valg |
Målgruppe |
Budget |
|
1. SMS. (35.000 kr.) Sociale medier. (65.000 kr.) |
Folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. |
Alle. Unge. |
100.000 |
|
2. Plakater og flyers i opgange og boligområder. |
Europa-Parlamentsvalg. |
Områder med lav valgdeltagelse. |
200.000 |
|
3. Samarbejde med Bydelsmødre, boligforeninger og lokaludvalg om lokale tiltag. |
Europa-Parlamentsvalg. |
Områder med lav valgdeltagelse. |
200.000 |
| Ansøgte midler til valgdeltagelsesinitiativer i det samlede budget for Europa-Parlamentsvalget 2019 | -100.000 | ||
|
Udgifter i alt |
|
400.000 |
Det bemærkes, at Teknik- og Miljøforvaltningen har et ønske om 225 t. kr. pr. valg til tilsyn med valgplakater. Ønskerne om valgdeltagelsesinitiativer og tilsyn med valgplakater vil blive behandlet i et samlet budgetnotat.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis indstillingen om valgdeltagelsesinitiativer godkendes, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejde et budgetnotat, som kan indgå i forhandlingerne om Budget 2019.
Mette Touborg
/Merete Evers Dewilde
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2018:
Der blev begæret afstemning om et forslag om, at forslag 2 henvises til forhandlingerne om Budget 2019.
Et flertal (Jakob Hougaard, Simon Strange, Jonas Bjørn Jensen, Rikke Lauritzen, Jens Kjær Christensen, Niko Grünfeld, Franciska Rosenkilde, Maria Frej og Christopher Røhl Andersen) stemte for forslaget.
Et mindretal (Marcus Knuth og Alex Vanopslagh) stemte imod.
Forslaget om at forslag 2 henvises til budgetforhandlingerne blev således godkendt.