Finansiering af ubemandet adgang på kultur- og fritidsinstitutioner
Indstilling og beslutning
- at der gives en rådigheds- og anlægsbevilling på 6,59 mio. kr. til etablering af elektronisk adgangskontrol med henblik på forbedret service gennem ubemandet adgang og udvidet åbningstid på en række institutioner på anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 3.32.50.3 - Folkebiblioteker
- at der anvises finansiering for de 6,59 mio. kr. på anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 3.32.50.3 - Folkebiblioteker ved ubrugt internt lån på 6,59 mio. kr. til nyt selvbetjeningssystem i Københavns biblioteker
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte den 21. juni 2012 at indstille til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der afsættes ialt 5,4 mio. kr. til etablering af elektronisk adgangskontrol på institutioner i Kultur- og Fritidsudvalget og at en yderligere pulje på 5 mio. kr. indgår i budgetforhandlingerne for 2013. Beslutningen blev bl.a. truffet på baggrund af de gode erfaringer fra Vigerslev og Islands Brygge Bibliotek, hvor der som forsøg har været udvidet åbningstid med elektronisk adgangskontrol siden februar 2012. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede endvidere, at udvælgelsen af institutioner skulle ske efter følgende kriterier:
- Forskellige institutionstyper
- Fysisk sammenhængende institutioner
- Geografisk spredning – lang åbningstid i alle bydele
- Faciliteter med høj belægning/højt besøgstal
- Faciliteter, der er bygningsmæssigt velegnede
- Faciliter, der er kommunalt ejede
Der er senest etableret elektronisk adgangskontrol med mulighed for ubetjent adgang på det nye Ørestad Bibliotek.
Løsning
- Osramhuset/ 2200 Kultur
- Nørrebro Bibliotek/ 2200 Kultur
- Multisalen i Nørrebrohallen/ 2200 Kultur
- Bibliotekshuset Rodosvej/ Amagerbro Kultur
- Kulturhuset i Kvarterhuset/ Amagerbro Kultur
- Korsgadehallen/ Blågården
- Kulturhuset Kapelvej 44/ Blågården
- Støberiet/ Blågården
- Kulturhuset og biblioteket i Lyrskovgade/ Kulturanstalten
- Sydhavnens Bibliotek/ Kulturanstalten
- Dansekapellet/ Kultur Nord
- Kulturhuset Pilegården/ Kultur Nord
- Brønshøj Bibliotek/ Kultur Nord
- Biblioteket på Rentemestervej/ Kultur Nord
- Bibliotek og kulturhus/ Kulturstationen Vanløse
- Prøvehallen/ Kultur Valby
- Valby Kulturhus/ Kultur Valby
- Østerbro Bibliotek/ Kultur Østerbro
- Sundbyøster Idrætsanlæg/ Team Sundby-Valby
- Verdenskulturcentret
- Solvang Bibliotek/ Ørestad og Solvang Biblioteker
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil arbejde videre med at undersøge, hvordan der kan etableres ubemandet adgang på flere instutioner end de ovennævnte.
Med udvalgets beslutning 21. juni 2012 om at afsætte i alt 5,4 mio. kr til etablering af elektronisk adgangskontrol og denne indstilling om at konvertere yderligere 6,59 mio. kr. til formålet vil der blive etablereret eletronisk adgangskontrol med mulighed for ubetjent adgang på en meget stor del af forvaltningens institutioner. Borgerne vil dermed fra 2013 opleve udvidede åbningstider og forbedrede adgangsmuligheder til kulturtilbud, institutioner og anlæg i alle bydele.
Udvalget besluttede 21. juni 2012 også at lade en pulje på 5 mio. kr til fortsat etablering af elektronisk adgangskontrol på KFF's institutioner indgå i budgetforhandlingerne for budget 2013. Der er er fortsat behov for disse midler, som er nødvendige for at kunne fortsætte arbejdet med at indføre ubetjent adgang på yderligere institutioner i 2013.
Københavns Biblioteker har som vision at hver bydel som minimum skal have et bibliotekstilbud 8.00 til 22.00 – alle ugens dage. Med gennemførelse af denne indstilling vil visionen kunne realiseres.
Økonomi
Der gives med denne indstilling en rådigheds- og anlægsbevilling på 6,59 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 3.32.50.3 - Folkebiblioteker.
Der anvises samtidig finansiering af de 6,59 mio. kr.fra mindreforbrug på projekt om selvbetjent udlån i Københavns biblioteker, på anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 3.32.50.3 - Folkebiblioteker.
Videre proces
Kultur- og Fritidsudvalget får forelagt en status for etablering af elektronisk adgangskontrol og indførelse af ubemandet adgang ultimo 2012 og plan for yderligere etablering af ubemandet adgang på institutioner i 2013.
/Jens Ingemann
Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen præciserede, at bruttolisten i den mellemliggende tid var blevet udvidet med en række idrætsanlæg.
Indstillingen blev godkendt.
Kultur- og Fritidsudvalget lægger vægt på, at bevillingen bruges til udvidet åbningstid. Kultur- og Fritidsudvalget har stor fokus på trygheden i forhold til tidsrummene med ubemandet adgang.