Mødedato: 23.08.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Ansøgning fra Copenhagen Jewish Filmfestival

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Copenhagen Jewish Filmfestival om et tilskud på i alt 450.000 kr. fordelt over en treårig periode med start i 2013. 

 

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
 
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag på ansøgningen fra Copenhagen Jewish Filmfestival, da der ikke er afsat midler hertil på udvalgets budget.

Problemstilling

I perioden 2009-2011 har Copenhagen Jewish Filmfestival har haft en treårig bevillig på årligt 100.000 kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget. Den sidste festival inden for denne bevilling blev afholdt i 2012.

Copenhagen Jewish Filmfestival ansøger Kultur- og Fritidsudvalget om fortsættelse af tilskuddet med 450.000 kr. fordelt over 3 år med start i 2013.

Copenhagen Jewish Filmfestival har eksisteret siden 2000 og har afholdt otte festivaler med 4-dages-programmer. Ud over filmvisninger afholder festivalen events, herunder debatarrangementer og instruktørmøder.

Festivalen er målrettet en minoritets mangfoldige kulturelle udtryk, men er samtidig en københavnerbegivenhed, hvor der er lagt vægt på at skabe et program med bred interesse. Copenhagen Jewish Filmfestival er en platform, der er med til at formulere nye retninger og samspil mellem det inter-jødiske og mellem det ikke-jødiske og jødiske.



Løsning

Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering, at Copenhagen Jewish Filmfestival er en festival, som viser film af høj kvalitet, herunder prisvindende film eller film, som vises på andre internationale filmfestivaler. Festivalen siden starten har vist sin evne til at overleve og er blevet en del af det danske filmfestivalmiljø.

Kultur- og Fritidsudvalget har støttet Copenhagen Jewish Filmfestival, senest med den treårige bevilling, som udløb i 2011 og tidligere via puljemidler.

Copenhagen Jewish Filmfestival er en minoritetsfestival, som har sin egen niche, men samtidig er festivalen en Københavnerbegivenhed, hvor filmene er valgt med et bredt publikum for øje, og hvor udvalgte film tager mere almengyldige temaer op. Det er derfor Kultur- og Fritidsforvaltningens vurdering, at Copenhagen Jewish Filmfestival med sin egen profil udgør et supplement til de øvrige festivaler og indgår i det samlede festival-billede i København.

Kultur- og Fritidsudvalget støtter en række filmfestivaler, herunder blandt andet dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, spillefilmfestivalen CPH:PIX, børnefilmfestivalen Buster, MIX Copenhagen - LesbianGayBiTrans Film Festival, Salaam.dk (kulturmøder).

Forvaltningen indstiller imidlertid, at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag på ansøgningen fra Copenhagen Jewish Filmfestival, da der ikke er afsat midler hertil på udvalgets budget.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 



                        Carsten Haurum          

                                                             /   Merete Evers Dewilde

Videre proces


Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2012:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at oversende sagen til forhandlingerne om budget 2013, således at forslaget i givet fald kan indgå i festivalpuljen.
Til top