Kultur- og Fritidsforvaltningens integrationsarbejde

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til Kultur- og Fritidsforvaltningens fremadrettede profil på integrationsområdet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som Kultur- og Fritidsforvaltningens langsigtede strategi på integrationsområdet.

2. at Kultur- og Fritidsudvalget lader henholdsvis 1,5 mio. kr./år, 6 mio. kr./år og 4 mio. kr./år til integrationsarbejdet indgå i budgetforhandlingerne for henholdsvis 2013, 2014 og 2015.

Integrationsarbejdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen har siden 2002 i overvejende grad bestået af midlertidigt finansierede indsatser og projekter. Midlerne, som finasierer integrationsindsatsen pt., kommer fra ministerielle puljer, andre forvaltninger og forskellige budgetaftaler, og udløber hen over de næste par år, således at der pr. 1. januar 2015 vil være ca. 1 mio. kr. i varige midler til integrationsarbejdet på kultur- og fritidsområdet. Til sammenligning har Kultur- og Fritidsforvaltningen modtaget cirka 16 mio. kr. til integrationsarbejdet i 2012.

Øget fokus på kernedriften og forankring af det, der virker, er et centralt element i ”Politik for udsatte byområder” og budgetaftalen for 2012. Projekter er gode, når der skal afprøves metoder og nye veje skal trædes. Men projekternes midlertidige karakter er uhensigtsmæssig, når virkningsfulde indsatser ønskes kørt over en længere periode.

Integrationsindsatsen i dag
Kultur- og Fritidsforvaltningen har igennem de sidste 10 år opbygget en markant profil og et stort videns- og erfaringsgrundlag, når det drejer sig om integration på kultur- og fritidsområdet. Der er pt. seks fastansatte, syv projektansatte og to studentermedhjælpere beskæftiget med integrationsarbejdet. Der kan læses mere om de forskellige projekter og indsatser på www.kk.dk/integrationogfritid eller i årsrapport for 2011 (bilag 1).

Såfremt integrationsarbejdet ønskes fortsat og opretholdt på et højt niveau, anbefaler forvaltningen, at der afsættes varige driftsmidler hertil. Fordelene vil bl.a. være, at indsatserne kan planlægges over en længere periode og tilpasses Kultur- og Fritidsudvalgets politik og værdigrundlag, frem for at blive delvist styret af puljernes specifikke formål eller andre forvaltningers mål og visioner. I denne indstilling kommer forvaltningen med sit bud på, hvordan det fremadrettede integrationsarbejde kan forankres.

Alternativet til en forankring af integrationsarbejdet, er, at forvaltningen fortsat afsøger mulighederne for puljestøtte, og at udvalget evt. bringer de projekter og indsatser, der ønskes fortsat på midlertidige bevillinger, med ind i budgetforhandlingerne. Ulempen herved kan være, at indsatser, som har kørt over længere tid som eksempelvis ForeningsGuider, KulturGuider og FerieCamp, kan få svært ved at få puljemidler, da eksterne såvel som interne bidragydere forventer, at indsatserne - såfremt de vurderes virkningsfulde - indarbejdes i forvaltningens normaldrift. Endvidere vurderes det urealistisk at finde eksterne midler til den basisintegrationsindsats, som har kørt siden 2002 med fem - seks medarbejdere.

Integrationsarbejdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen - virker det?
Integrationsarbejdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen spænder bredt, og omfatter eksempelvis

• At FerieCamp har registreret mere end 26.000 fremmødte børn til ferieaktiviteter i 2011
• At KulturGuiderne årligt introducerer mere end 700 børn og forældre fra udsatte byområder til teater-, musik- og kunstverdenen
• At tre biblioteker starter læsegrupper op for etniske minoritetskvinder i 2012
• At 1000 børn fra fritidshjem og -klubber i de udsatte byområder har deltaget på de otte Foreningsdage i 2011
• At foreninger i udsatte byområder får særlig økonomisk opbakning og konsulentstøtte
• At de ca. 100 frivillige ForeningsGuider årligt guider mellem 500 og 800 børn til foreningslivet
• At kulturinstitutioner flytter nogle af deres aktiviteter over i et boligsocialt byggeri
• At svømmehaller indrettes så etniske minoritetspiger og -kvinder kan gå til svømning
• At foreninger støttes i at opstarte nye aktiviteter, rekruttere og fastholde nye medlemmer og lave lokale parternskaber
• At idrætsanlæg åbner op for at unge mænd i udsatte byområder kan bruge faciliteterne i de sene aften- og weekendtimer, hvor de ikke bruges af andre
• At etniske minoritetskvinder uddannes til at kunne guide andre kvinder og deres børn ud i foreningslivet
• At der indgås samarbejde med muslimske privatskoler om at introducere eleverne til et aktivt kultur- og fritidsliv

Fordi integrationsindsatsen i dag er støttet af forskellige puljer og forvaltninger, bliver de enkelte indsatser i øjeblikket vurderet og evalueret ud fra vidt forskellige effektmål. Eksempelvis bliver FerieCamp og projekt "Udvidede åbningstider på idrætsanlæg" målt og vejet i forhold til kriminalitet og tryghed, fordi midlerne er afsat under Sikker By, mens KulturGuide-projektet er støttet af og underlagt retningslinjerne for Fattigdomspuljen.

Ved at "hjemtage" integrationsarbejdet og afsætte "egne" midler kan udvalget og forvaltningen i langt højere grad tage udgangspunkt i det kulturpolitiske grundsyn og kultur- og fritidspolitikkens visioner. Når udgangspunktet for integrationsarbejdet er, at kultur- og fritidslivet har en værdi i sig selv, er det en naturlig følge, at etniske minoriteter - som generelt bruger kultur- og fritidslivet mindre end etniske danskere - skal introduceres til det, ligesom vores institutioner og foreninger skal klædes på til at modtage dem. Ikke fordi nogen skal tvinges ind i et aktivt kultur- og fritidsliv, eller fordi de skal være sundere eller mindre kriminelle, men fordi det skal sikres, at de, der ikke kender eller bruger kultur- og fritidslivet, ved hvad det er, de vælger fra eller går glip af. Og de interesserede og nysgerrige skal følgelig have en hjælpende hånd til at finde vej, ligesom interesserede foreninger og institutioner skal hjælpes til at åbne op og række ud. Målet for integrationsarbejdet er således at skabe chancelighed frem for resultatlighed.

Med det kulturpolitiske grundsyn som præmis for integrationsarbejdet bliver det endvidere muligt at opsætte resultatmål (eksempelvis at så og så mange børn årligt skal introduceres til foreningslivet, eller at så og så mange kulturinstitutioner skal understøttes i deres integrationsarbejde), og det bliver muligt at udvælge en håndfuld indikatorer, der kan give en fornemmelse af, om indsatserne virker, og udviklingen går i den rigtige retning. Af relevante og tilgængelige indikatorer kan nævnes idrætsforeningsdeltagelsen blandt børn og unge, som dels er målt af Syddansk Universitet ved Bjarne Ibsen og via Københavnerbarometeret, og som viser, at idrætsforeningsdeltagelsen blandt etniske minoritetsbørn og -unge på 5. og 9. klassetrin er steget hen over de sidste otte år.

Integrationsarbejdet fremadrettet - fra projekter til drift
For at sikre en integrationsindsats, der tager udgangspunkt i kultur- og fritidslivets styrker og potentialer på integrationsområdet, anbefales det, at der i alt sikres 11,5 mio. kr./år i varige midler. Dermed sikres det, at forvaltningen fortsat:   

• Understøtter kulturinstitutionerne og foreningerne så de er rustet til at modtage og inkludere etniske minoritetsborgere
• Introducerer etniske minoritetsbørn og -unge i udsatte byområder til et aktivt fritidsliv
• Følger op og guider etniske minoritetsbørn og -unge til et aktivt fritidsliv

Basisintegrationsindsats
Som basis for Kultur- og Fritidsforvaltningens integrationsarbejde foreslås en fortsættelse af et sekretariat, hvis primære opgave er at understøtte integrationsarbejdet i foreninger, på biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg gennem opsøgende arbejde, rådgivning, projekthjælp, projektkoordinering, kurser mm. Med henblik på at øge deltagelsen i kultur- og fritidslivet yderligere sættes der de næste år øget fokus på grupper, der i særlig lav grad deltager i kultur- og fritidslivet: 1) etniske minoritetspiger, 2) børn på muslimske privatskoler samt 3) børn og unge i udsatte byområder. Derudover varetager sekretariatet forvaltningens forpligtelser i forhold til Sikker By, SSP, det boligsociale arbejde, udviklingsplaner for udsatte byområder mm.
 
Medarbejdere: Seks fuldtidsmedarbejdere (heraf en fuldtidsmedarbejder til Sikker By, SSP og det boligsociale arbejde). 

Økonomi: 3,5 mio. kr./år. Kultur- og Fritidsudvalget har afsat ca. 1 mio. kr./år i varige integrationsmidler. Såfremt disse midler fortsat ønskes anvendt til integrationsarbejdet er beløbet reelt 2,5 mio. kr./år fra og med 2014.

De særlige integrationsmidler
Der er pt. afsat 1,2 mio. kr. årligt til større folkeoplysende foreninger i udsatte byområder, som gør en særlig indsats for at rumme og fastholde etniske minoritetsbørn og -unge. Midlerne tildeles for tre år ad gangen, men vil kunne tildeles samme forening i flere sammenhængende perioder. Modtagerne af de særlige integrationsmidler (0,2 mio. kr./år pr. forening) er She Zone, Nørrebro United, Fremad Valby, Nørrebro Taekwondo Klub og Brønshøj Boldklub. Foruden 1 mio. kr. til foreningerne, er der afsat en aktivitetspulje på 50.000 kr./år og 150.000 kr./år til løn, idet alle foreningerne bakkes op og følges tæt af en konsulent fra forvaltningen.

Medarbejder: 15-20 timer om ugen.

Økonomi: 1,2 mio. kr./år. Ved ansøgningsfristen var der flere egnede foreninger, end der var midler til rådighed. Forvaltningen vurderer, at der er yderligere 10 foreninger, der egner sig for denne type partnerskaber, og som vil kunne leve op til kriterierne, hvorfor det anbefales at afsætte yderligere 2,3 mio. kr./år til formålet - dvs. i alt 3,5 mio. kr./år fra og med 2014.  

ForeningsGuider/KulturGuider mm.
Kultur- og Fritidsforvaltningen varetager understøttelsen og koordineringen af de pt. 18 frivillige ForeningsGuide- og KulturGuide-grupper med ca. 180 frivillige, der årligt guider 500 - 800 børn ud i foreningslivet (med en fastholdesesprocent på mellem 50 og 70%) og introducerer mere end 700 børn og deres familier til kulturlivet. Arbejdet består i rekruttering af nye frivillige, uddannelse af frivillige, ansættelse af lokale koordinatorer i samarbejde med lokale aktører, faglig sparring til koordinatorerne, registrering af antal guidninger, nationalt guide-netværk mm. Med en fortsat bevilling sikres forankringen af ForeningsGuiderne (samarbejde med Dansk Flygtningehjælp), KulturGuiderne, ForeningsGuiderne+ samt delelementer af ForeningsGuideQ, som forventes at blive et overbygningsmodul til Bydelsmor-uddannelsen.

Medarbejdere: To fuldtidsmedarbejdere og en studentermedhjælp.

Økonomi: 1,5 mio. kr./år fra og med 2013.

FerieCamp
FerieCamp er gratis kultur- og idrætsaktiviteter i de fem største skoleferier for alle børn og unge mellem 6 - 16 år i København. Aktiviteterne afholdes af lokale foreninger, klubber, biblioteker, kulturhuse m.fl. Der er FerieCamp i områderne Amager, Bispebjerg, Husum, Tingbjerg og Ydre Nørrebro. Sammenlagt blev der i de fem store skoleferier i 2011 gennemført aktiviteter i 3.608 timer, og der var mere end 26.000 fremmøder.

Medarbejdere: To fuldtidsmedarbejdere og en studentermedhjælp.

Økonomi: 4 mio. kr./år fra og med 2015. Der er i perioden 2011-2014 afsat 3,5 mio. kr. til FerieCamp under Sikker By. Dog har der været afsat for lidt midler til koordineringsarbejdet (en fuldtidsmedarbejder og to studentermedhjælpere), hvilket gør det svært for afdelingen at imødekomme alle de aktivitetsønsker, der løbende kommer.

Udvidede åbningstider på idrætsanlæg
Der blev med budget 2012 afsat 2,5 mio kr./år i perioden 2012 - 2015 til at udvide åbningstiderne og ansætte aktivitetsmedarbejdere på syv idrætsanlæg i udsatte byområder med henblik på at lave aktiviteter målrettet unge mænd i alderen 16-26 år. Indsatsen er først igangsat medio 2012, hvorfor det endnu ikke kan vurderes, om indsatsen er succesfuld og bør permanentliggøres.

For at opretholde og forankre de væsentligste dele af integrationsarbejdet på kultur- og fritidsområdet foreslås det, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne 2013-2015 sikres nye varige midler på i alt 11,5 mio. kr./år. Da projektmidlerne gradvist udløber, vil behovet for nye varige midler fordele sig således hen over årene:

• Budget 2013: 1,5 mio. kr./år (Guide-projekterne)
• Budget 2014: yderligere 6 mio. kr./år (basisintegrationsindsatsen og de særlige integrationsmidler)
• Budget 2015: yderligere 4 mio. kr./år (FerieCamp)

De beskrevne indsatser meldes ind som budgetønsker i forbindelse med henholdsvis budget 2013, 2014 og 2015. Indholdet i indstillingen vil endvidere komme til at indgå i handleplanen "Den mangfoldige by", der er vedtaget i forbindelse med kultur- og fritidspolitikken 2012-2015.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2012:

Der blev begæret afstemning om et af Susanne Møller stillet ændringsforslag om, at afsnittet om basisintegrationsindsatsen ændres således, at det fremgår, at indsatsen varetages af 3 fuldtidsmedarbejdere og at der i højere grad satses på puljer o.lign.
Et mindretal (Susanne Møller) stemte for ændringsforslaget.
Et flertal (Bjarne Fey, Marialise Rømer, Taner Yilmaz, Muhammad Aslam, Simon Strange, Pia Allerslev, Leslie Arentoft og Allan Ahmad) stemte imod.
Birthe Skaarup undlod at stemme.
Ændringsforslaget blev således forkastet.


Indstillingen blev herefter godkendt.