Mødedato: 23.08.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Udendørs Dansescene, anlægsbevilling

Der skal træffes beslutning om at overføre og frigive anlægsmidler fra Kultur- og Fritidsudvalget til Teknik- og Miljøudvalget til anlæggelse af en udendørs dansescene.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.       at der i 2012 overføres en rådighedsbevilling på 3,0 mio. kr. (2012 p/l) fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsramme, funktion 0.32.35.3 (Andre fritidsfaciliteter) til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

2.    at der gives en anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. (2012 p/l) til anlæggelse af en udendørs dansescene i Havneparken på Islands Brygge, der fordeles mellem årene 2012-2014 som angivet i tabel 1 under økonomiafsnittet. Anlægsbevillingen frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3.

3.    at der samtidig frigives 0,5 mio. kr. til projektudvikling. Projektforslaget vil blive forelagt TMU, ØU og BR sammen med frigivelsen af de øvrige projektmidler.

Problemstilling

Der er i budget 2012 afsat midler til Kultur- og Fritidsudvalget til anlæggelse af en udendørs dansescene. For at kunne anlægge denne skal anlægsmidlerne overføres fra Kultur- og Fritidsudvalget til Teknik- og Miljøudvalget, og midlerne skal frigives.

Løsning

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 blev det besluttet, at der for københavnerne skal etableres dansefaciliteter, der inviterer til bevægelse og leg. Derfor blev derfor afsat 3,0 mio. kr. i anlæg i 2012 til etablering af en udendørs dansescene.

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har afdækket en række mulige placeringer i byen.

Analyser og viden i de to forvaltninger viser, at en placering af Dansescenen i Havneparken på Islands Brygge er den bedst mulige, og at denne placering vil komme flest mulige københavnere til gode. Samtidig er der vægtig synergi og nærhed til aktiviteter og faciliteter i Kulturhuset Islands Brygge. Dansescenen anlægges derfor på Teknik- og Miljøforvaltningens areal i Havneparken på Islands Brygge.

Dansescenen har til formål at invitere til bevægelse og leg. Dette skal ske ved at appellere til målgruppen ved i design, farver, interaktive elementer og musik at indbyde til spontan fysisk aktivitet og dans. Endvidere skal dansescenen benyttes af foreningslivet og i forbindelse med andre kulturelle arrangementer.

Den udendørs dansescene er et eksempel på et bevægelsesfremmende projekt. Dansescenen vil spille tæt sammen med politikker, strategier og handleplaner for byrum, sundhed, bevægelse og et aktivt kultur- og fritidsliv i København.

Dansescenens placering i Havneparken på Islands Brygge vil erstatte den eksisterende dansescene, som er nedslidt. Samtidig vil der i projektet indgå en overdækning af scenen, som erstatter den tidligere og nu nedtagne overdækning ”Pinen” (den omvendte båd). Overdækningen skal være Havneparkens varetegn, og der vil fra Teknik- og Miljøforvaltningens side blive lagt vægt på CO²-neutralitet fx. i form af solceller i overdækningen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen vil lægge vægt på at sikre begrænset støj fra dansescenen gennem fokus på anvendelse af ny teknologi, herunder fx. retningsbestemt lyd.

Projektet skal realiseres med udgangspunkt i de ideer, der går på tværs af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, samt på baggrund af Teknik- og Miljøforvaltningens erfaringer og viden om anlæg i byens rum. Der vil derfor blive nedsat en tværgående projektgruppe med repræsentanter fra de tre forvaltninger.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil, når midlerne er overført og frigivet, sørge for, at den udendørs dansescene bliver projekteret og anlagt. Teknik- og Miljøforvaltningen vil være i løbende dialog med Kultur- og Fritidsforvaltningen i forhold til udviklingen af projektet.

Økonomi

Med denne indstilling overføres 3,0 mio. kr (2012 p/l) fra Kultur- og Fritidsudvalget til Teknik- og Miljøudvalget. Midlerne blev afsat i budget 2012 til anlæggelse af en udendørs dansescene. De 3,0 mio. kr. skal frigives til anlæggelse af en udendørs dansescene.

Budget for forundersøgelse, rådgiverydelser og fysisk anlæggelse af projektet fremgår nedenfor (tabel 1):

Udgifter i 2012 p/l og mio. kr.

2012

2013

2014

Forundersøgelse, udbud af rådgiverydelse

0,15

0,15 

 0,15

Projektering, udbud

af entreprenørydelse

 

0,45

 

Fysisk anlæggelse af projektet

 

1,05

1,05

Total

0,15

1,65

1,20

Der er afsat 1,2 mio. kr. i årlig drift af scenen. Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen vil opdele driften af den udendørs dansescene. Teknik- og Miljøforvaltningen skal stå for den daglige drift og vedligehold af scenen og Kultur- og Fritidsforvaltningen for den aktivitetsbaserede drift. Driftsmidlerne ligger i en pulje under ØU. De omplaceres til KFU og TMU ved forelæggelse af en særskilt indstilling, når anlægsprojektet er udført.

 

Videre proces

Efter at midlerne er overført til Teknik- og Miljøudvalget, vil projektudviklingen begynde. Anlæggelsen af den udendørs dansescene forventes at være færdig i foråret 2014.

 

Carsten Haurum                  Hjalte Aaberg

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2012:

Indstillingen blev godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede om en oversigt over de undersøgte placeringsmuligheder.
Til top