Mødedato: 23.06.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Kultur- og fritidsfaciliteter på Papirøen

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til kultur- og fritidsfaciliteter på Papirøen med henblik på, at kultur- og idrætsfaciliteter på øen kan indgå i forhandlingerne om Budget 2017.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at planlægningsbevillinger til kultur- og fritidsfaciliteter på Papirøen henvises til forhandlingerne om Budget 2017.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede med Budget 2016, at kultur- og fritidsfaciliteter på Papirøen skal indgå i forhandlingerne om Budget 2017.

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede 19. maj 2016 kultur- og fritidsfaciliteter på Papirøen. Kultur- og Fritidsforvaltningen skulle, på baggrund udvalgets tilkendegivelser, arbejde videre med forslagene.

Løsning

Papirøen rummer, med sin centrale og helt unikke placering midt i Københavns Havn, en enestående mulighed for at danne rammen om et helt ekstraordinært samlingspunkt for københavnerne og byens gæster. Øen har store statslige kultur- og uddannelsesinstitutioner som nærmeste naboer. Papirøens kultur- og fritidsfaciliteter kan understøtte det allerede eksisterende liv ved både at samarbejde på tværs og samtidig udvide med nye typer kultur- og fritidstilbud i det indre København.

Papirøen rummer en helt særlig del af Københavns historie. Det er historien om en by, der er forvandlet fra en havne- og industriby til en attraktiv levende metropol med både puls, storbykultur og kant.

Øen er åbnet for publikum, og spændende eksperimenter tager form på denne attraktive og centrale placering i byrummet. Et nyt kulturliv spirer frem. Ambitionen er, at det bedste fra eksperimenterne skal bevares og integreres i de nye faciliteter. Dette skal ske i en balanceret udvikling, hvor markedet løfter de kommercielle opgaver som f.eks. fortsat cafédrift, restauranter og fusionskøkkener, mens Københavns Kommune står i spidsen for at etablere rammene til et nyt og eksperimenterende kultur- og idrætsliv. Sigtet er, at den ekstraordinære placering anvendes til helt særlige faciliteter, der kan komme alle københavnere og gæster til gode.

Planen for Papirøen giver mulighed for 10.000 m2 til kultur og fritid.

  • Svømmefacilitet og havnebad – Leg, bevægelse, motion og wellnes (størrelsesorden 4-5.000 m2)

  • Udstillingshal (størrelsesorden 3.000 m2)

  • Folkeoplysningens Hus - Et kulturelt eksperimentarium (størrelsesorden 1-2.000 m2)

De tre forslag nedenfor er ikke finansierede, og en realisering fordrer køb af byggeret.

Svømmefacilitet og havnebad (4-5.000 m2)
Papirøen giver mulighed for at placere en kombineret svømmehal og et havnebad ved vandkanten. Så vidt vides findes dette ikke andre steder i verden. Ambitionen er en ekstraordinær vandattraktion, der tager udgangspunkt i nærheden til havnen i både aktiviteter, funktioner og design. Her er potentiale for en facilitet, der vil vække både national og international opmærksomhed.

Svømmefaciliteten skal give plads til særlige vandoplevelser indenfor leg, bevægelse og motion samt særskilte tilbud til wellness. Faciliteten lægger op til at få vandet i spil under vidt forskellige rammer. Mulighederne kan f.eks. være en vandlegeplads for både små og større børn med mulighed for at iagttage livet under vand, samt en overgang fra vandbassin til havvand. Begge dele kan med fordel indarbejdes i udviklingen af Papirøen.

Havnebadet tænkes ind som en naturlig forlængelse af svømmefaciliteten, hvor ude og inde flyder sammen, og havnen og vandet forbindes. Sigtet er, at havnebadets støttefunktioner sammentænkes med svømmefaciliteten, så det opleves som én samlet vandattraktion med mulighed for afslapning og wellnes. Faciliteten kan også understøtte vandaktiviteter omkring havnen med støttefunktioner som foreningslokaler, omklædning og depot.

Ved arkitektkonkurrencen arbejdes der ud fra en ambition om en facilitet med ekstraordinære kvaliteter og arkitektur. Hertil skal bygningens udformning tage afsæt i Papirøens historie.
 
De unikke potentialer, koblingen af aktiviteter både ude og inde samt det høje ambitionsniveau som bydækkende attraktion sætter krav om en volumen i størrelsesordenen 4.000 - 5.000 m2.

Anlæg
Der søges om en planlægningsbevilling på 5,8 mio. kr. En del af midlerne vil blive anvendt til en arkitektkonkurrence.

Med afsæt i erfaringer fra lignende byggeri og med ønsket om en ekstraordinær facilitet vurderer Byggeri København den samlede anlægspris til at være i størrelsesordenen 280-330 mio. kr. for svømmefaciliteten og 25 - 35 mio. kr. for havnebadet. Det skal præciseres, at ByK ikke kan udtale sig endeligt om anlægsrammen før endt planlægning.

Grundkøb vil blive søgt særskilt.

Drift
Svømmefaciliteten og havnebad forudsætter kommunal drift. Med erfaringstal for drift af andre svømmefaciliteter og havnebade i København skønner Kultur- og Fritidsforvaltningen en driftsudgift i størrelsesordenen 12 - 15 mio. kr. årligt. Dette er eksklusiv husleje til Københavns Ejendomme.

Udstillingshal (3.000 m2)

København har et blomstrende kulturliv, der gennem årene har efterspurgt en åben og eksperimenterende arena. Sigtet er en fleksibel ramme, der kan danne udgangspunkt for en bred palet af udstillinger, performance og forestillinger af enhver art.

Ambitionen med udstillingshallen er at skabe et nyt markant samlingssted og et kulturikon, der kombinerer både det særlige og det folkelige, og som kan gå i samarbejde med de omkringliggende kulturaktører. Det fordrer en åbenhed og tilgængelighed, hvor alle københavnere føler sig velkomne med plads til det spontane.

Udstillingshallen vil bestå af store og små lokalefaciliteter fra udstillinger i internationalt format til formidling af samtidskunst, kulturhistorie og byens havns historie. Kultur- og Fritidsforvaltningen estimerer et areal i størrelsesorden af 3.000 m2 til faciliteten. De store udstillinger er af en type, som i dag ikke findes i København, men som, med kunstnere som Jeff Koons og David Bowie, vil kunne tiltrække et stort og varieret publikum på internationalt plan.

Anlæg

Der søges om en planlægningsbevilling på 1,4 mio. kr.

Udstillingsfaciliteten kan placeres i en af Papirøens haller og skal i så fald købes. En købspris er endnu ikke afklaret og vil ske i en forhandling med udviklingsselskabet CØ P/S. 

Med afsæt i lignende projekter skønner ByK, at de samlede anlægsudgifter vil være i størrelsesordenen 100-150 mio. kr. Det skal præciseres, at ByK ikke kan udtale sig endeligt om anlægsrammen før endt planlægning.

Grundkøb vil blive søgt særskilt.

Drift
Før forvaltningen kan gå videre med planlægning af udstillingshallen, skal driftsmodellen afklares. Udstillingshallen kan drives kommunalt eller sættes i udbud, både hvad angår anlæg og drift. Herefter kan der arbejdes videre med udformningen af udstillingshallen.

Skal udstillingshallen drives kommunalt skønnes en driftsøkonomi, der hviler i sig selv under forudsætning af en finansiering via billetindtægter, fundraising, partnerskaber (sponsorater) og kommercielle aktiviteter, eksklusiv husleje til Københavns Ejendomme.

Folkeoplysningens Hus - Et kulturelt eksperimentarium (1-2.000 m2)

København rummer et aktivt og foranderligt foreningsliv. Det synes naturligt, at dette også får en platform i den centrale del af København. Her kan der trækkes på gode erfaringer fra både Aarhus og Aalborg. Et hus med fokus på folkeoplysning i den centrale del af byen styrker synligheden og giver nye muligheder for de folkeoplysende foreninger. Her er det oplagt at skabe aktiviteter, der udvikles i samarbejde med de nærliggende store statslige kultur- og uddannelsesinstitutioner.

Folkeoplysningens Hus bygger på dannelse, lyst og nysgerrighed til kultur og samfund. Et hus, hvor brugernes kreativitet, sanser og verdensbillede udfordres og sættes i nyt perspektiv. Facilitetens fleksible lokaler giver mulighed for at arrangere aktiviteter båret af foreninger og samarbejdspartnere, hvor brugerne aktivt inddrages og mødes under temaer som demokratiske rollespil, food-lab og byg-din-by i lego. Faciliteten skal stå til rådighed for brugere på tværs af byen og udformning af huset skal ske i dialog med foreningslivet og aftenskoler.

I kombination med udstillingshallen kan dette kulturelle experimentarium styrke København som kulturmetropol, skabe en ny attraktion for kulturturismen og fungere som katalysator for kreativ udvikling.

Anlæg

Der søges om en planlægningsbevilling på 1,4 mio. kr.

Folkeoplysningens Hus kan placeres i sammenhæng med svømmefaciliteten eller i en af Papirøens haller og skal i så fald købes. En købspris er endnu ikke afklaret og vil ske i en forhandling med udviklingsselskabet CØ P/S. 

Med afsæt i erfaringstal fra lignende byggeri skønner ByK, at de samlede anlægsudgifter vil være i størrelsesordenen 35-70 mio. kr. afhængig af bygningens størrelse. Det skal præciseres, at ByK ikke kan udtale sig endeligt om anlægsrammen før endt planlægning.

Grundkøb vil blive søgt særskilt.

Drift

Med erfaringstal for driftsudgifter af lignende projekter skønner Kultur- og Fritidsforvaltningen en driftsudgift i størrelsesordenen af 3-5 mio. kr., eksklusiv husleje til Københavns Ejendomme.

Fonde

Der er indledt drøftelser med flere fonde om medfinansiering af kultur- og fritidsfaciltiter på Papirøen. Den videre dialog vil ske, når det er besluttet, hvad der skal arbejdes videre med, og der kan forelægges mere konkrete forslag til faciliteter.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes, udfærdiger Kultur- og Fritidsforvaltningen budgetnotater med henblik på forhandlingerne om Budget 2017.

Afsættes der midler til en planlægningsbevilling af svømmefacilitet og havnebad, forelægges Kultur- og Fritidsudvalget et funktionsprogram for den kombineret facilitet. Udvalgets tilkendegivelser vil blive indarbejdet og være afsæt for det videre arbejde i arkitektkonkurrencen.

Carsten Haurum

                                    /Mads Kamp Hansen

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. juni 2016:

Følgende repræsentanter fra Christianshavns Lokaludvalg havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

  • Ruth Plovgaard
  • Erling Ekegren
  • Sia Boesen

 

Der blev begæret afstemning om et forslag om, at indstillingen godkendes med følgende

retningsgivende præciseringer:

 

at sigtelinjerne for kultur og fritidslivet på Papirøen skal være et populært, uformelt og spontant

mødested med havnen som omdrejningspunkt. Det liv der er i dag, hvor folk bare kommer forbi og

hænger ud for at nyde hinanden, den gode stemning og en spændende oplevelse med gademad, øl i

solen eller andet, skal så vidt muligt fortsætte. Kultur- og Fritidsudvalget ser madmarkeder, streetfoodmarkeder,

fiskemarkeder, natmarkeder, kuttersalg og lign. som naturlige elementer i det liv udvalget ønsker skal

definere Papirøen.

 

at de 10.000 offentlige kvadratmeter til kultur og fritid på Papirøen, der indstilles til

budgetforhandlingerne for 2017, prioriteres således:

1. En svømmehal og havnebad som beskrevet i indstillingen på 4-5000 m2.

2. Et kunstcenter som beskrevet i Wallner/Weiss oplæg på 3-4000 m2. (*)

3. Støttepunkter på 1-2000 m2 for et levende fritidsliv med omdrejningspunkt om det maritime

kulturmiljø, herunder:

 Klubfaciliteter for sejlbåde med undervisning, søspejder, elite mv.

 Klub- og opbevaringsfaciliteter til kajakker, robåde, kanoer, paddle-surfing, vind-surfing og lign.

 Lystfiskerzone med inspiration fra lystfiskercenteret ved Slusen.

 Badezone til uformel badning uden for havnebad og svømmehal.

 Flydende kulturfaciliteter som læsesal/bibliotek/kulturhus, Illutron og lign.

 Anløbsfaciliteter for korttidsparkering af robåde, elbåde, motorbåde, vandtaxi mv.

4. Køb af 1000 kvadratmeter af den solrige del ud til vandet, der ikke bebygges, men overlades til

åben, uformel og fri programmering så det gode liv, der er i dag, kan fortsættes.

 

at støttepunkterne blandt andet finder inspiration i Den Blå Foreningsby i Amager Strandpark.

 

at klubfaciliteterne så vidt muligt åbner op for en bred anvendelse, herunder at det folkeoplysende

foreningsliv får adgang til konference- og mødefaciliteter til brug for større arrangementer, som i et

"Folkeoplysningens Hus”, eksempelvis på 1. sal i klubfaciliteterne, så der sikres en høj anvendelse

og blanding af aktører i bygningerne.

 

at københavnerne bliver inddraget og inviteret til at spille ind på udformningen af alle forslagene i

en åben proces og om muligt byde ind på driften.

 

* I forhold til kunstcenteret må der gerne udarbejdes et oplæg til en model hvor kommunen ejer kunstcenteret og forvaltningen er projektejer på etableringen af kunstcenteret herunder fundraising og i driften varetager administrative funktioner som HR, bogholderi mv. mens der søges et partnerskab med eksterne aktører om lokalitetsbestemt detaljering af konceptet, etablering af en driftsorganisation og en bestyrelse, afholdelse af arkitektkonkurrence og lign. ligesom det vil være den eksterne part der varetager den daglige ledelse og det kuratoriske team.

Vision, budget og dimensionering af projektet forventes at følge oplægget fra Wallner/Weiss der baserer sig på en relativ smal organisation på ca. 5 ÅV (en leder med kunstfaglig profil, der forstår at skabe netværk til andre brancher, dyrke økonomien og skabe en dynamisk institution OG en leder med en kunstfaglig profil, der kan hive de interessante udstillinger til landet. Derudover er der 3 ÅV til markedsføring og assistenter). Modellen kan indlægge en præmis om kommunal medfinansiering på omkring 3 mio. kr./årligt, at der søges statslig medfinansiering på et tilsvarende beløb og sikres egenindtjening for det resterende budgetbeløb på ikke over 10 mio.kr. årligt. Sigtet er at lave et kunstcenter, altså et omdrejningspunkt for kunstscenen i byen, ikke at lave en ny udstillingsbygning. Målet er ikke at præsentere udstillinger eller samlinger, men at udvikle kunstmiljøet i det hele taget.

 

 

Et flertal (Neil Bloem, Rune Dybvad, Tue Hækkerup, Simon Strange, Rikke Lauritzen, Jens Kjær

Christensen, Carl Christian Ebbesen, Mikkel Sarbo og Michael Gatten) stemte for indstillingen inkl.

de retningsgivende præciseringer.

Ingen stemte imod.

Heidi Wang undlod at stemme.

 

Indstillingen med de retningsgivende præciseringer blev således godkendt.

Til top