Drøftelse af fremtidens biblioteker
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
-
at Kultur- og Fritidsudvalget, på baggrund af udviklingen i brugerbehovene, og i forlængelse af handlingsplanen ”Styrk borgerne”, drøfter udviklingen af fremtidens biblioteker og giver nogle retningslinjer for forvaltningens videre arbejde.
Problemstilling
Ved 2. behandlingen af KFUs budgetbidrag for 2016 bad KFU forvaltningen om at fremlægge et oplæg til udvalget om fremtidens biblioteker. Oplægget skal resultere i et fremtidssikret bibliotekstilbud og en bedre udnyttelse af bibliotekernes ressourcer.
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsker at udarbejde en langsigtet udviklingsplan for Københavns Biblioteker. Planen skal være med til at styrke og løbende tilpasse byens biblioteker til biblioteksbrugernes behov, bibliotekernes rammevilkår, Københavns bydele og byens demografi. Planen bygger videre på den igangværende serviceomlægning, som udspringer af de tiltag, der fremgår af bibliotekernes strategi og handlingsplanen ”Styrk borgerne” fra 2014.
Økonomi
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget ønsker en langsigtet udviklingsplan, fremlægges et nyt oplæg på et udvalgsmøde i september sammen med en procesplan for efteråret, inklusiv en plan for borgerinddragelse.
Carsten Haurum
/Jakob Heide Petersen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. juni 2016:
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen til mødet den 25. august 2016.