Mødedato: 23.06.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Smarte Investeringer - Flytning af Husum Bibliotek til EnergiCenter Voldparken

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til Smart Investeringsforslaget om flytning af Husum Bibliotek til EnergiCenter Voldparken, som Kultur- og Fritidsudvalget behandlede første gang på udvalgsmødet den 28. april 2016.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller overfor Kultur- og Fritidsudvalget,

  1. at business casen om ”Flytning af Husum Bibliotek til EnergiCenter Voldparken”, jf. bilag 1, godkendes.

     

  2. at finansieringen af anlægsbevillingen på 5,4 mio. kr. i 2017 henvises til forhandlingerne om budget 2017. Effektiviseringen i Kultur- og Fritidsforvaltningen udgør 0,2 mio. kr. i 2017 og 1,1 mio. kr. i 2018 og frem.

     

  3. at høringsnotat og høringssvar tages til efterretning, jf. bilag 2 og 3.

Problemstilling

Husum Bibliotek ligger på Frederikssundsvej og er på 650 kvadratmeter fordelt på flere etager. Bibliotekets placering bevirker, at det er svært at finde, idet indgangen ligger på bagsiden af bygningen og er vanskelig at tilgå for handicappede. Biblioteket er placeret i et dyrt tredjemandslejemål med årlige ejendomsudgifter på 780.000 kr. Endelig har biblioteket forholdsvis lave besøgs- og udlånstal, som er faldende.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsker at flytte Husum Bibliotek fra Frederikssundsvej til EnergiCenter Voldparken, hvor der etableres et bibliotek rettet mod brugerne af EnergiCenteret samt børn og unge. EnergiCenteret huser både daginstitutioner, et folkekøkken, sekretariatet for lokaludvalget samt aktiviteter indenfor kultur, idræt og natur gennem mere end 60 frivillige foreninger. Derudover er der en ny idrætshal under opførelse, som står færdig i december 2016. EnergiCenteret har hermed aktiviteter på tværs af alder, køn og etnisk oprindelse fra morgen til aften og er centrum for det lokale foreningsliv i Brønshøj, Husum og Tingbjerg.

Gennemstrømningen af borgere forventes at resultere i flere brugere af biblioteket samt synergier på tværs af kultur, folkeoplysning, idræt og børne- og ungeområdet. Desuden vil der være en huslejebesparelse i forhold til det nuværende lejemål, jf. tabel 1. EnergiCenteret har udtrykt ønske om at få et bibliotek ind i bygningerne, og der er på nuværende tidspunkt ledige kvadratmeter.

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på udvalgsmødet den 28. april 2016, hvor det blev besluttet at udsætte den med henblik på høring af Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Sagen har nu været i høring hos lokaludvalget og på høringsportalen 'Bliv Hørt'. Der er indkommet 31 høringssvar, jf. bilag 2 og 3.

På baggrund af høringssvarene vil Kultur- og Fritidsforvaltningen undersøge, om det er muligt at forbedre de trafikale forhold og skabe større tryghed i området. Kultur- og Fritidsforvaltningen har vurderet, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i indstillingen.

Økonomi

Den samlede investering udgør 5,4 mio. kr., og den årlige besparelse udgør 0,2 mio. kr. i 2017 og 1,1 mio. kr. fra 2018 og frem, jf. tabel 1. Forslagets økonomi er udspecificeret i business casen i bilag 1.

De bevillingsmæssige konsekvenser samt frigivelse og kategorisering af anlægsmidler er beskrevet i bilag 4.

Tabel 1. Den samlede økonomi for forslaget 

1000 kr. 2017 p/l

2017

2018

2019

2020

Varige ændringer

Besparelse på lønudgifter (I alt 1 ÅV)

0

-500

-500

-500

Besparelse på ejendomsudgifter inkl. forbrug

-175

-566

-566

-566

Besparelse på øvrig drift

-70

-70

-70

-70

Samlet varig ændring

-245

-1.136

-1.136

-1.136

Implementeringsomkostninger

Flytte- og etableringsomkostninger

5.416

0

0

0

Samlede implementeringsomkostninger

5.416

0

0

0

Samlet økonomisk påvirkning

5.171

-1.136

-1.136

-1.136

Der tages ikke stilling til disponering af effektiviserings-potentialet med denne indstilling. Forslagets driftseffektiviseringer kan eventuelt indgå i opfyldelsen af yderligere effektiviseringsmåltal til Kultur- og Fritidsudvalget eller udvalgets øvrige prioriteringer.

Videre proces

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslaget, vil finansieringen af investeringen skulle ske af investeringspuljen, som skal vedtages med budget 2017. Det skyldes, at der ikke er flere midler i puljerne til Smarte Investeringer, der blev afsat i budget 2016.

Københavns Ejendomme forestår forhandlingen med udlejer omkring retableringen ved fraflytningen af det nuværende lejemål. Kultur og Fritid Nord i Kultur- og Fritidsforvaltningen varetager ombygningen af EnergiCenter Voldparken i samarbejde med Ejendomsdrift og Service.

 

Carsten Haurum

                                                                /Jakob Heide Petersen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. juni 2016:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at der skal arbejdes videre med en placering af Husum Bibliotek på Husum Skole. Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder en indstilling herom, der forelægges Kultur- og Fritidsudvalget. 

Til top