Foreningslivet i København - foreningspakke
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget tager Kultur- og Fritidsforvaltningens status på indsatsområdet "Foreningslivet i København" til efterretning, og
- at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om der skal udarbejdes yderligere budgetnotater med henblik på at styrke foreningslivet i forbindelse med budgetforhandlingerne 2017
Problemstilling
Med udgangen af 2016 er der flere indsatser på foreningsområdet, der udløber. Eftersom foreningslivet er et prioriteret område i Kultur- og Fritidspolitikken, orienteres Kultur- og Fritidsudvalget om indsatsernes udløb. I forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen om "Foreningslivet i København" den 4. marts 2016 blev det besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skulle fremlægge en status på forvaltningens videre arbejde med indsatsområdet og komme med nye forslag til konkrete indsatser og budgetnotater frem mod budget 2017.
Løsning
Med udgangspunkt i Kultur- og Fritidspolitikken godkendte Kultur- og Fritidsudvalget den 4. marts 2016 Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til 11 overordnede fokusområder, som skal styrke foreningslivet i København. Fokusområderne skal understøtte visionen om et stærk københavnsk foreningsliv, der også i fremtiden kan spille en central rolle i byens kultur- og fritidsliv.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har arbejdet videre med fokusområderne ved at iværksatte en del konkrete tiltag, ligesom der er udarbejdet en række ideer til udvikling. Se bilag 1 for en oversigt over fokusområderne, deres status og hvilke udviklingstiltag, der pt. arbejdes videre med.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har nedsat en styregruppe bestående af centrale og decentrale ledere, som sikrer fremdrift i fokusområderne og sætter pilotprojekter og udviklingstiltag i gang. Arbejdet med indsatsen "Foreningslivet i København" er i sin opstart og vil strække sig over den periode, hvor Kultur- og Fritidspolitikken er virksom (2016-2019), og både medarbejdere og foreningsrepræsentanter vil blive inddraget undervejs.
- Sociale partnerskaber med fem foreninger, der arbejder for at inkludere børn og unge i udsatte byområder. De fem foreninger har siden 2012 samlet set fået 1.000 flere børne- og ungdomsmedlemmer, hvilket svarer til en stigning på 50% (1,2 mio. kr. årligt).
- FritidsGuiderne, der består af 11 grupper af frivillige fordelt i byen, der guider udsatte børn ud i foreningslivet. FritidsGuiderne har i 2015 guidet 365 udsatte børn, hvoraf 75% er fastholdt som medlemmer i de lokale foreninger (1 mio. kr. årligt).
- Samarbejdspuljen til skole/foreningssamarbejde, hvor foreninger kan søge støtte til at etablere samarbejde med folkeskoler under "Åben Skole". Puljen fremhæves af foreningslivet som helt afgørende for, at de har ressourcer til at indgå i skolesamarbejdet. I perioden 1. januar 2015 - 1. maj 2016 har 57 forskellige foreninger modtaget støtte til 265 forløb (2 mio. kr. årligt. Puljen ligger i Børne- og Ungdomsforvaltningen men udmøntes i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen).
- Håndbolden tilbage til København, som er et projekt, der understøtter de københavnske håndboldklubber i at få flere børne- og ungemedlemmer (0,8 mio. kr. årligt).
Der udarbejdes budgetnotater frem mod budget 2017 på alle disse indsatser, da der er tale om bevillingsudløb, jf. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning af 2. juni 2016.
Yderligere styrkelse af foreningslivet via flere partnerskaber
I Kultur- og Fritidspolitikken fremhæves foreningernes potentialer i forhold til at fremme demokratiet, skabe møder mellem mennesker, at arbejde solidt med børn og at have et konstruktivt samarbejde med folkeskolen. Flere af indsatsområderne under "Foreningslivet i København" har til formål at styrke foreningerne, så de bliver bedre i stand til at løse forskellige samfundsmæssige opgaver og rumme flere ikke-aktive københavnere.
Det er derudover Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse, at øvrige forvaltninger og samarbejdspartnere ønsker at samarbejde med - og trække på - de københavnske foreninger i forbindelse med løsningen af en række opgaver indenfor f.eks. sociale problemstillinger, folkeskolereformen, anti-radikalisering, sundhed mv. Etablering af partnerskaber er en velafprøvet metode til at styrke de københavnske foreninger, så de kan imødekomme denne efterspørgsel.
Ønsker man at styrke foreningslivet yderligere og få flere foreningsaktive, er det således Kultur- og Fritidsforvaltningens anbefaling, at der arbejdes videre med ideen om partnerskaber med udvalgte foreninger. Herigennem kan der aktiveres et stort frivilligt engagement og potentiale, ligesom pengene kommer ud at arbejde direkte i de foreninger, der kan og vil bidrage med noget ekstra til københavnerne. Samtidig er de administrative omkostninger til ordningen små.
For at skabe effekt og sikre kontinuitet i arbejdet med partnerskaberne anbefales det, at partnerskaberne forløber over flere år, og at hver partnerskabsforening modtager et årligt tilskud på mellem 100.000 og 250.000 kr.
Samtidig anbefales det, at der indgås partnerskaber med foreninger med en vis volumen og erfaring. Forvaltningen anbefaler, at der årligt afsættes 6 mio. kr., som kan fordeles på partnerskaber med forskellige tematikker. Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at igangsætte færre eller flere partnerskaber, kan beløbet let justeres.
Partnerskaberne kan eksempelvis være tematiseret i forhold til:
- Inklusion af børn og unge i socialt udsatte byområder, hvor foreningsdeltagelsen er markant lavere end i resten af byen (f.eks. en udvidelse af de eksisterende sociale partnerskaber til at omfatte flere foreninger).
- Inklusion af piger, som ikke deltager i foreningslivet. Piger udgør en procentvis stor del af de ikke-aktive i kommunen såvel som på landsplan. Dette gælder især i de udsatte byområder.
- Skolepartnerskaber, hvor foreninger får støtte til at indgå længerevarende og forpligtende samarbejder med lokale skoler, hvilket i høj grad efterspørges af foreningerne. Disse partnerskaber kan suppleres med, at udvalgte foreninger fungerer som brobyggere mellem andre foreninger og skolerne. Herigennem muliggøres en forankring af de gode erfaringer med Kultur- og Fritidsforvaltningens brobyggerfunktion på en række folkeskoler. Fondsmidlerne fra Velfærds- og Forskningsfonden for pædagoger til denne indsats udløber med udgangen af 2016.
- Inklusion af børn med særlige behov i foreningslivet (fx handicappede, psykisk sårbare, børn med funktionsnedsættelser mv.).
- Sundhedspartnerskaber, hvor foreninger får støtte til at inkludere eksempelvis ældre og voksne med helbredsproblematikker.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget henviser budgetforslag til budgetforhandlingerne 2017, udarbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen budgetnotater.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. juni 2016:
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen, idet udvalget anmodede forvaltningen om på baggrund af udvalgets drøftelser at udarbejde yderligere budgetnotater, herunder:
- kontingentstøtte/kontingentfritagelse inkl. nytilkomne flygtninge
- udvidelse af FritidsGuiderne til også at omfatte nytilkomne flygtninge
- administrationssystem til foreninger
- adgang til flere faciliteter, f.eks. Voldparkens Skole.
Heidi Wang ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "LA mener at foreningslivet også skal have ensomhed som tema. Herudover at 6 mio. kr. er for mange penge til dette formål."