Implementering af beslutningen om kommunalisering af Byens Huse
Implementering af beslutningen om kommunalisering af Byens Huse
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 23. maj 2002
12. Implementering af beslutningen om kommunalisering af Byens Huse
(KFU 196/2002)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,
at Borgerrepræsentationen godkender forslaget til implementering af beslutningen om kommunaliseringen af Byens Huse, som det fremgår af indstillingen – herunder særligt sagsbeskrivelsens afsnit "konklusionerne på arbejdet" - samt bilag.
at Borgerrepræsentationen godkender Byens Huses bestyrelses beslutning om at nedlægge den selvejende institution pr. 30. juni 2002.
at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling på 0,5 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002, konto 0.35.1, Andre fritidsfaciliteter (Byens Huse) til dækning af udgifter i forbindelse med navneændring på de enkelte kultur- og medborgerhuse. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002, konto 0.30.3 (Idræts- og kulturpuljen).
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslaget til plan for udarbejdelse af redegørelse om andre organisationsformer, som det fremgår af indstillingen.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2002
Der blev begæret afstemning om et af Leslie Arentoft stillet ændringsforslag om, at der indføres markedshusleje for de huse, der overgår til kommunen.
Et mindretal (Martin Geertsen, Helle Sjelle og Leslie Arentoft) stemte for ændringsforslaget
Et flertal (Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Klaus Hansen og Jens Kjær Christensen) stemte imod.
Ændringsforslaget blev dermed forkastet.
Indstillingen blev herefter tiltrådt.
Martin Geertsen og Leslie Arentoft ønskede tilført beslutningsprotokollen, at Venstre finder konstruktionen med Teknisk Afdeling problematisk.
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede den 14. marts 2002, at Byens Huse skal kommunaliseres. I forlængelse heraf har Byens Huse og Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet forslag til implementering af denne beslutning.
Implementeringen af Byens Huse i den kommunale forvaltning foreslås gennemført inden for følgende hovedområder, som var indeholdt i Borgerrepræsentationens beslutning af 14. marts 2002:
- Overordnet ramme for kultur- og medborgerhusområdet
- Kontrakter og valgprocedurer
- Forholdet til folkeoplysningsområdet
- Personale
- Cafédrift
- Portalen
- Budget og regnskab
- Teknisk Afdeling
- Lokaler (markedshusleje, anvendelse af lokaler og evt. tilbageskødning)
I sagsbeskrivelsen gennemgås hvert enkelt område, herunder forslag til konkret implementering. Det er vurderingen, at implementeringen af Byens Huse i den kommunale forvaltning som foreslået ikke vil medføre væsentlige problemer.
Der skønnes at være udgifter forbundet med navneændring på de enkelte kultur- og medborgerhuse på 0,5 mill. kr. Beløbet foreslås bevilget fra idræts- og kulturpuljen, hvor de tidligere udgifter til omorganisering af KI og KUC/Byens Huse har været bevilget fra.
Endelig foreslås der en plan for, hvordan Borgerrepræsentationens beslutning af 14. marts 2002 vedr. andre organisationsformer håndteres. I den forbindelse forventes det, at sagen forelægges for Kultur- og Fritidsudvalget den 29. august 2002