Mulige kontingentstøtteordninger

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til en kontingentstøtteordning til kultur- og fritidslivet målrettet børn og unge op til og med 17 år fra økonomisk trængte familier.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at den foreslåede model for organiseringen af en kontingentstøtteordning indgår i forhandlingerne om Budget 2016.

På baggrund af orienteringsnotat d. 14. november 2014 til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. lovændringen af "Lov om social service og lov om forpligtende kommunale samarbejder (en tidlig forebyggende indsats mv.)" blev Kultur- og Fritidsforvaltningen bedt om at komme med et forslag til en mulig kontingentstøtteordning til Budget 2016. 

Pr. 1. oktober 2014 har alle kommuner fået en fleksibel mulighed for at yde økonomisk støtte til børns og unges fritidsaktiviteter som led i en forebyggende indsats. Kommunerne fastsætter selv kriterierne for tildeling af støtten.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en mulig kontingentstøtteordning, som præsenteres i bilaget. Ordningen skal sikre, at alle børn og unge i alderen 0-17 år fra økonomisk trængte familier får mulighed for at deltage i det folkeoplysende foreningsliv eller i de kommunale kulturtilbud.

Forslaget omhandler overordnet, at der etableres en pulje, som københavnske familier med en trængt økonomi kan søge til kontingentstøtte og til udstyr-/stævnestøtte. Et barn kan årligt bevilges max 1500 kr. til kontingentstøtte og max 500 kr. til udstyr/stævner. Der gives en forhåndsbevilling for ét år ad gangen, hvorefter familien skal genansøge.

Forvaltningen foreslår, at ordningen gennemføres i en fireårig periode 2016-2019, hvorefter projektet evalueres og eventuelt gøres permanent.  

Forvaltningen har i forslaget opstillet to forskellige modeller for, hvordan midlerne kan uddeles. Den ene model (model A) er  relationsbaseret og kræver ikke dokumentation for indtægt, men en henvisning fra en fagperson i barnets nærhed, mens den anden model (model B) er baseret på ansøgerfamiliens dokumenterede indtægt. Hver model har sine fordele og ulemper, der er oplistet nedenfor.

Forvaltningen anbefaler model A, idet denne model er i tråd med anbefalingerne fra forsøg med fritidspas under satspuljemidlerne. Disse peger på, at en forankring i kultur- og fritidsforvaltningsregi vækker tillid til indsatsen blandt børn og forældre og medvirker til, at familierne føler sig mindre stigmatiserede og i stedet får oplevelsen af, at kommunen hurtigt og smidigt kan berige deres børn med et bedre fritidsliv. Dertil kommer, at model A kræver væsentligt mindre administration. 

Model A: Den relationsbaserede model
Familien indsender ansøgning uden dokumentation for indtægt. På ansøgningen angives en kontaktperson, som er i tæt kontakt med barnet, og som kan understøtte barnets fritidsdeltagelse. F.eks. en lærer, pædagog, en foreningsrepræsentant eller anden fagperson i barnets nærhed.

Fordele:
- Enkel administrativ håndtering.
- Fagpersonernes deltagelse gør det muligt at følge børnene tættere, hvilket muligvis sikrer en bedre fastholdelse i aktiviteterne.

Ulemper:
- Uden dokumentation risikeres det, at familier, der selv har råd, får betalt kontingent.  
- Fordrer, at kontaktpersonerne løfter et særligt ansvar.


Model B: Den indtægtsbaserede model
Familien indsender ansøgning sammen med dokumentation for de seneste tre måneders indtægt. Ansøgningen behandles på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets fattigdomsgrænser. Der kan angives en kontaktperson på ansøgningen, f.eks. en lærer eller pædagog, der er i tæt kontakt med barnet, og som kan støtte op om barnets deltagelse i fritidsaktiviteter. 

Fordele:
- Sikkerhed for, at midlerne uddeles til familier, der ikke selv har råd til at betale et kontingent.

Ulemper: 
- Socialt udsatte familier kan opleve det uoverkommeligt at udfylde ansøgningen samt frembringe de relevante dokumenter til dokumentation for indtægt, hvilket kan føre til at få familier søger. 
- Stor grad af administration i forbindelse med indhentning og håndtering af personfølsomme oplysninger.


Koordinering med øvrige indsatser og samarbejdspartnere
Evalueringerne af forsøg med fritidspas under satspuljemidlerne peger på, at en form for fritidsvejledning i forbindelse med uddeling af midlerne er afgørende for at få etableret kontakt til målgruppen og få skabt et holdbart match mellem barnet og fritidsaktiviteten. Forvaltningen har allerede FritidsGuiderne KBH, der er et korps af frivillige, som arbejder for at give udsatte børn og unge et aktivt fritidsliv gennem én-til-én guidning. Det er således oplagt, at samtænke og koordinere kontingentstøtteordningen med FritidsGuide-indsatsen.

Derudover viser evalueringerne af forsøg med fritidspas, at ordningen forudsætter, at der er tilknyttet en medarbejder, der bl.a. kan udbrede kendskabet til kontingentstøtteordningen blandt foreninger og kulturinstitutioner og blandt relevante samarbejdspartnere, herunder institutioner og indsatser i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og den boligsociale sektor. Det anbefales derfor, at der i en periode afsættes personaleressourcer til dette.

Det er i dag muligt at søge kontingentstøtte i bl.a. DIF og DGI, men her er udgangspunktet, at støtten er midlertidig. Forvaltningens forslag omhandler en vedvarende støtteordning, da erfaringen er, at midlertidige løsninger ikke fastholder børn i aktiviteterne, hvis forældrene er dårligt økonomisk stillet i en længere periode eller permanent. Forvaltningen er i dialog med DIF og DGI om koordinering af kontingentstøtteordningerne. I den forbindelse skal det bemærkes, at DGI kræver en delvis egenfinansiering fra familiernes side, da de vurderer, at det har stor betydning for fastholdelsen i aktiviteten.


Målgruppen
Københavns Kommune laver regelmæssigt fattigdomsundersøgelser. De nyeste tal er fra 2013 og viser, at der i perioden 2010-2012 var 1743 børn i Københavns Kommune, der kunne betegnes "langtidsfattige" (ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets opstillede fattigdomsgrænser). Københavns Kommune opgør ikke længere tallene for de "korttidsfattige" børn.

De forrige opgørelser  fra 2012 viste, at der i 2010 var 4900 børn i kommunen, der ifølge den daværende opgørelsesmetode var fattige, og at knap halvdelen af disse kunne karakteriseres "korttidsfattige". Derfor skønner forvaltningen, at der er et behov for også at inkludere de børn, der kan betragtes som "korttidsfattige", hvorfor der i den indtægtsbaserede model kun ønskes dokumentation for de seneste tre måneder.


Økonomi
På baggrund af ovenstående har forvaltningen opstillet et budget for model A, der indbefatter, at 500 børn og unge tildeles kontingentstøtte i 2016, og at 300 af disse også tildeles støtte til udstyr eller stævner. Da der er tale om vedvarende støtte, foreslår forvaltningen, at disse tal stiger med 200 hvert år i den fireårige projektperiode.

I budgettet er der forslag om en fuldtidsansat i projektperioden. Såfremt ordningen fortsættes efter den fireårige projektperiode, må det antages, at ordningen er bredt kendt i kommunen, og at udgifterne til løn derfor vil kunne justeres kraftigt ned.

Såfremt model B vælges, vurderes det, at der vil skulle afsættes yderligere ressourcer svarende til 0,5 - 1 årsværk.

Derudover skal det afsøges, om håndteringen af de elektroniske ansøgninger samt udbetalinger til foreninger og kulturinstitutioner kan kobles op på et eksisterende elektronisk system, som allerede anvendes i forvaltningen. Udgifterne til dette kendes ikke endnu, men de vil skulle lægges oveni nedenstående budget.


Budget for model A: 

År	Kontingent-støtte	Antal børn (kontin-gent)	Udstyr-/stævne-støtte	Antal børn (udstyr)	Fuldtidsansat projektleder inkl. kontorplads	I alt
2016	750.000	500	150.000	300	600.000	1.530.000
2017	1.050.000	700	250.000	500	600.000	1.900.000
2018	1.350.000	900	350.000	700	600.000	2.300.000
2019	1.650.000	1100	450.000	900	600.000	2.700.000

 

 

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen udarbejder budgetnotat i henhold til udvalgets ønsker.


Carsten Haurum
                        
                                                                        /Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. april 2015:

Kultur- og Fritidsforvaltningen vender tilbage med en revideret indstilling på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser.