Status på arbejdet med folkeskolereformen

Udvalget forelægges en status på forvaltningens arbejde og erfaringer med folkeskolereformen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager indstillingen om status på arbejdet med folkeskolereformen til efterretning,
2. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at lade et budgetønske om Åben Skole/Åbent Fritidstilbud på 9 mio. kr. i 2016 og 11 mio. kr./år i 2017-2019 indgå i forhandlingerne om Budget 2016, og
3. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at facilitetstider efter kl. 15/16 fortsat primært stilles til rådighed for foreninger.

Med implementeringen af folkeskolereformen skal skolerne åbne sig over for det omgivende samfund ved bl.a. at inddrage foreningslivet og kulturinstitutionernes tilbud i undervisningen - også kaldet Åben Skole. Denne indstilling giver primært et overblik over forvaltningernes arbejde med Åben Skole, og fungerer dermed som optakt til dialogmødet med Børne- og Ungdomsudvalget d. 20. maj 2015.

1. Hvad er der iværksat for at understøtte Åben Skole?
Som det fremgår af bilag 1, understøtter Københavns Kommune overordnet set to former for møder mellem foreninger/kulturinstitutioner og skoler:

1. Digitale møder via Åben Skole portalen og den kommende foreningsportal.
2. Lokale møder mellem skoler og kultur- og fritidsaktører.

Møderne og samarbejdet understøttes først og fremmest af to puljer: Åben Skole puljen på 4 mio. kr./år til indkøb af eksterne læringstilbud til skolerne og Samarbejdspuljen på 2 mio. kr./år til foreningernes skolesamarbejder. Derudover understøttes Åben Skole bl.a. gennem:

• Åben Skole-ambassadører på alle skoler (Børne- og Ungdomsforvaltningens indgang til skolerne i forbindelse med Åben Skole).
• Understøttende og rådgivende hjælp fra medarbejdere i Kultur- og Fritidsforvaltningen og/eller Børne- og Ungdomsforvaltningen.
• Åben Skole-kurser og workshops målrettet skolelærere, kulturmedarbejdere og foreninger.

Status er, at både Åben Skole portalen og de to puljer fungerer efter hensigten, og at kultur- og fritidsaktørerne i stigende grad gør brug af de muligheder, der er. Åben Skole puljen har indkøbt 60 kulturelle læringstilbud, som udbydes gratis til skolerne via Åben Skole portalen. Heraf er 17 læringstilbud fra biblioteker og kulturhuse. 

Samarbejdspuljen har siden 1. januar 2015 støttet 18 forenings-/skolesamarbejder med 275.000 kr. Det er Kultur- og Fritidsforvaltningen, der rådgiver foreningerne om støttemulighederne, og de er generelt glade for puljen, men pointerer, at der mangler mulighed for at søge støtte til opsøgende arbejde, forberedelse og planlægning af lærings- og aktivitetsforløb i samarbejde med skolerne. Derudover giver mange foreninger udtryk for, at de finder det svært og uoverskueligt at navigere i forhold til Åben Skole, og tilkendegiver, at de mangler ressourcer og viden.

For at blive klogere på Åben Skole er følgende gennemført:

• En undersøgelse blandt de københavnske foreninger, der fokuserer på medlemsudviklingen siden reformens start (se bilag 2).
• 16 Åben Skole-piloter, hvor foreninger har fået midler til at gennemføre læringsforløb i samarbejde med skolerne (se bilag 3).
• Et Åben Skole-pilotprojekt med kultur- og fritidsbrobyggere på 3 skoler. Brobyggerne er medarbejdere fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, der er fysisk tilstede på skolerne - typisk en dag om ugen - og som deltager i lærermøder, årsplanlægning og udviklingen af samarbejdsforløb mellem skoler og lokale foreninger/kulturinstitutioner. Brobyggeren sikrer endvidere koblingen til forenings- og kulturliv via FritidsGuiderne KBH (se bilag 4).  

2. Hvad har vi lært?
Samlet set er kommunen godt på vej, men det må også konstateres, at Åben Skole - trods sit stærke og intuitive potentiale - ikke er helt så enkelt at realisere i praksis og opleves som udfordrende af både skoler og foreninger/kulturinstitutioner. Helt overordnet viser der sig følgende tendenser:

• Reformen involverer store og mange omvæltninger for skoleledere såvel som lærere, og Åben Skole er ikke det, der prioriteres højest.
• Foreningerne og kulturinstitutionerne er usikre på, hvad der forventes af dem, og de oplever, at det er svært at komme i kontakt med skolerne.
• Foreningerne deler sig i to - dem, der ser potentialer i samarbejdet med skolerne og dem, der i højere grad føler deres forenings virke truet af reformens indhold og den længere skoledag.

Spørgeskemaundersøgelsen om medlemsudviklingen i foreningerne (bilag 2) viser:

• En forholdsvis stor forskel mellem den oplevede og den faktuelle medlemsudvikling i perioden efter reformens start.
• Således oplever 3 ud af 10 foreninger, at de længere skoledage betyder, at de 5-16-årige ikke længere har tid eller overskud til at gå i foreningen, mens hver fjerde forening oplever, at folkeskolereformen har haft en negativ indflydelse på antallet af 5-16-årige medlemmer i foreningen.
• Det er dog kun 1 ud af otte foreninger, der angiver en medlemsnedgang blandt de 5-16-årige medlemmer, mens 3 ud af 8 foreninger angiver en stigning.  Næsten halvdelen angiver, at medlemstallet ikke har ændret sig i perioden.
• Foreninger, der samarbejder med skoler, angiver i højere grad medlemsstigning og i lavere grad medlemsnedgang end den gennemsnitlige forening i undersøgelsen.
• 4 ud af 10 foreninger angiver, at de mangler viden om folkeskolereformen.

Evalueringen af de 16 Åben Skole-piloter (bilag 3) viser:

• En generel høj tilfredshed med samarbejderne mellem skoler og foreninger om læringsforløbene - dog er skolerne mere tilfredse end foreningerne.
• Halvdelen af foreningerne har oplevet udfordringer med samarbejdet. Den største udfordring er, at det er svært at komme i kontakt med skolerne. 
• Næsten halvdelen af de deltagende foreninger har oplevet medlemstilgang i forbindelse med ét eller flere af de skoleforløb, de har været involveret i.
• Blandt skolernes vigtigste udbytte er opnåelse af læringsmål og læring blandt eleverne, gladere og mere motiverede elever og at eleverne får mere lyst til at deltage i nye fritidsaktiviteter.

Evalueringen af pilotprojektet med kultur- og fritidsbrobyggere på skoler (bilag 4) viser:

• En høj tilfredshed med Åben Skole-samarbejderne blandt foreninger, kulturinstitutioner og skoler.
• Det afgørende element i metoden er brobyggerens tilstedeværelse på den enkelte skoler, og at foreninger og kulturinstitutioner såvel som skoler oplever at have én indgang.
• Brobyggerne hjælper foreninger og kulturinstitutioner med at få 'hul igennem' til skolerne og på de rette tidspunkter.
• Brobyggerfunktionen er med til at nedbryde kulturelle barrierer, idet brobyggeren både taler foreninger/kulturinstitutioners og skolernes sprog.

3. Hvad kan der gøres mere af?
Forvaltningen tilpasser eksisterende indsatser og tilbud til foreningerne i henhold til ovenstående, men der er brug for yderligere tiltag. Dertil kommer, at der med kommunens visioner om Fremtidens fritidstilbud er lagt op til, at fritidshjem og især fritidscentre i langt højre grad skal samarbejde med foreninger og andre lokale aktører om aktiviteterne. Således anbefaler Kultur- og Fritidsforvaltningen, at der i forhandlingerne om Budget 2016 indgår et supplerende budgetønske om Åben Skole/Åbent Fritidstilbud med følgende indhold:

Øge vidensniveauet blandt foreningerne:
En opsøgende indsats for at øge foreningernes viden om folkeskolereformen og fremtidens fritidstilbud. Denne indsats søges udviklet og gennemført i samarbejde med Idrætsforum København, DGI Storkøbenhavn og Dansk Ungdoms Fællesråd (0,3 mio. kr./år).

Flere midler i Samarbejdspuljen:
En forhøjelse af Samarbejdspuljen, så det bliver muligt for foreninger at søge midler til forberedelse og planlægningsarbejde. Puljen forhøjes med 0,5 mio. kr. i 2016 til dette formål. Da puljen kun er finansieret frem til og med 2016, vil et forslag om en fortsættelse af den nuværende samarbejdspuljen på 2 mio. kr. også indgå. Endvidere foreslås puljen udvidet, således at foreninger også kan søge til deres samarbejde med fritidshjem og -centre. Hertil afsættes 1 mio. kr., således at puljen i alt bliver på 3,5 mio. kr./år.

Partnerskaber med foreninger:
Indgåelse af partnerskaber med 20 folkeoplysende foreninger, som forpligter sig på at indgå Åben Skole/Åbent Fritidstilbud-samarbejder. Hver forening tildeles 100.000 kr. årligt til formålet (2,5 mio. kr. /år).

Udbredelse af brobyggerfunktionen:
En udbredelse af brobyggerfunktionen med 5-7 brobyggere, som placeres decentralt. Funktionen udvides til også at omfatte brobygning mellem kultur- og fritidslivet og fritidshjem/fritidscentre (4,5 mio. kr./år).

Budgetønske	2016	2017	2018	2019
Viden	0,3	0,3	0,3	0,3
Samarbejdspuljen	0,5 1,0	3,5	3,5	3,5
Partnerskaber	2,6	2,6	2,6	2,6
Brobygger	4,6	4,6	4,6	4,6
I alt	9,0	11,0	11,0	11,0

Skolernes adgang til faciliteter
I dag har folkeskolerne fortrinsret i egne idrætsfaciliteter fra kl. 8-16 og i kommunale idrætsanlæg fra kl. 8-15. Med henblik på at sikre at foreningerne ikke presses ud af faciliteterne af skole eller kommunale fritidstilbud, opretholdes denne praksis. Forvaltningen vil opfordre skoler og foreninger til at samarbejde om brug af faciliteterne. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil således i dialog med skoler og foreninger behandle anmodninger om ændringer af bookinger af tider fra kl. 15-17 konkret.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen arbejder videre i henhold til udvalgets beslutninger.


Carsten Haurum

                                        /Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. april 2015:

Indstillingen blev godkendt.

Kultur- og Fritidsforvaltningen vender tilbage til udvalget med konkrete overvejelser om effektmål.