Mødedato: 23.04.2015, kl. 17:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
B-sag: Optagelse af lån til forbedringsarbejde
Kultur- og Fritidsudvalget skal som legatbestyrelse godkende optagelse af yderligere lån til forbedringsarbejde (etablering af badeværelser) i en ejendom tilhørende fonden Direktør Michael Herman Nielsens Mindelegat.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at fonden Direktør Michael Herman Nielsens Mindelegat, afd. B, optager lån på 253.000 kr. til forbedringsarbejde (installation af badeværelser) i en ejendom, der ejes af fonden, og
- at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til på udvalgets vegne som legatbestyrelse at optage, underskrive og tinglyse nævnte lån.
Problemstilling
Fonden Direktør Michael Herman Nielsens Mindelegat, afd. B, ejer to mindre udlejningsejendomme på Østerbro.
Beboerne i ejendommen Ndr. Frihavnsgade 43-43a har ønsket at få etableret badeværelser i lejemålene. I den forbindelse har den tidligere legatbestyrelse, Økonomiudvalget, den 9. april 2013 godkendt optagelse af et lån på 2,7 mio. kr.
I forbindelse med projektet har beboerne ønsket nogle yderligere forbedringer, som har medført en merudgift på 253.000 kr., som søges finansieret via yderligere låneoptagelse.
Huslejeankenævnet har forhåndsgodkendt den yderligere huslejestigning som følge af låneoptagelsen.

Løsning
I tillæg til de oprindelige planer for de nye badeværelser har beboerne ønsket nogle ændringer af projektet, der vil medføre en fordyrelse på 253.000 kr. Den eneste mulighed for finansiering af denne merudgift er yderligere låneoptagelse, idet udgiften ikke kan afholdes af vedligeholdelseskontoen, da der er tale om en forbedring.
Grundejernes Investeringsfond har givet forhåndstilsagn om at finansiere 253.000 kr. ved optagelse af et 30-årigt annuitetslån.
Grundejernes Investeringsfond har givet forhåndstilsagn om at finansiere 253.000 kr. ved optagelse af et 30-årigt annuitetslån.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Forvaltningen sørger for optagelse af lån i Grundejernes Investeringsfond.
Da lånet bliver optaget med pant i ejendommen, skal lånet desuden godkendes af fondsmyndigheden (Civilstyrelsen).
Carsten Haurum
/Merete Evers Dewilde
Da lånet bliver optaget med pant i ejendommen, skal lånet desuden godkendes af fondsmyndigheden (Civilstyrelsen).
Carsten Haurum
/Merete Evers Dewilde
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. april 2015:
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Indstillingen blev godkendt.