Høring Kommuneplan 2015

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som udvalgets høringssvar til Økonomiudvalget vedrørende forslag til Kommuneplan 2015.

Den 2. december 2014 vedtog Borgerrepræsentationen kommuneplanstrategien "Den sammenhængende by".

Der er nu udarbejdet forslag til Kommuneplan 2015 ("Den sammenhængende by"), som er sendt i høring i fagudvalgene med frist for bemærkninger den 8. maj 2015. Denne indstilling er Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar.

 

Forslaget til Kommuneplan 2015 adresserer en af de grundlæggende planmæssige udfordringer i udviklingen af København i form af den store befolkningstilvækst og deraf følgende behov for nye boliger og en samtidig knaphed på arealer til andre funktioner, så niveauet for bl.a. kultur- og fritidsanlæg holdes på nuværende niveau. Hvor, hvornår og hvordan afsættes der arealer og midler til de kommunale funktioner og institutioner, der skal følge en by, der vokser med 100.000 indbyggere? Set med kultur- og fritidslivets øjne, er det en afgørende forudsætning at behovene for udvikling balanceres, og at københavnerne kan tilbydes gode og tidssvarende kultur- og idrætsfaciliteter, så byen fortsat kan møde indbyggernes behov og være en attraktiv metropol.  

Kultur- og Fritidsforvaltningen er positiv overfor forslaget til Kommuneplan 2015. Kultur og fritidslivet har en markant position i kommuneplanen, primært i hovedkapitlet "Kvalitet i bylivet".  

København udvides i disse år med flere nye byområder bl.a. i Sydhavnen, Carlsbergbyen og Nordhavn. Det er afgørende at der reserveres arealer til kultur- og fritidsbrug, så de nye byområder ikke udbygges uden plads til et aktivt kultur- og fritidsliv. Da København ikke er specielt velforsynet med kultur- og fritidsfaciliteter sammenlignet med resten af landet, bør udbygningen ske til mindst samme niveau som i den bestående by. 

I forslaget til Kommuneplan 2015 indgår en tættere kobling mellem byplanlægning og budget, via en række principielle udpegninger af arealer og investeringsbehov til kultur- og idrætsfaciliteter, grønne områder, infrastrukturanlæg og skoler i byens nye byområder. I udkastet indgår således en række af de ønsker til kultur- og fritidsfaciliteter, der kræver køb eller afsættelse af areal, som Kultur- og Fritidsudvalget tidligere har prioriteret. Kortudsnittene indgår som bilag til indstillingen. Tiltaget ses som et positivt værktøj, der kan fremme en koordineret prioritering af kultur- og fritidslivet i byplanlægningen - som det er sket i forbindelse med afsættelsen af puljen på 25 mio. kr. til grundkøb i Nordhavn, der kan anvendes til køb af areal ved den Internationale skole, til anvendelse til offentlige formål som en fodboldbane. Vigtig er dog at pointere, at listen over ønsker er dynamisk, og at realiseringen af ønsker og arealudpegninger forudsætter, at der afsættes midler til genopretning og modernisering af eksisterende anlæg - og til etablering af nye anlæg for fremtiden.

Storbykultur
I hovedkapitlet "Kvalitet i bylivet" indgår kapitlet "Attraktivt hverdagslivs for Københavnerne". Kapitlet udstikker en række sigtelinjer for det moderne hverdagsliv i byen. En sigtelinje der i den sammenhæng ikke indgår i udkastet er "Storbykultur". Der savnes en indledning til hovedkapitlet, der italesætter, der skal bygges videre på de kvaliteter som den uformelle tone, tolerance, hygge, byliv, cykler og udviklingen af havnefronten, der er med til at definere København som en attraktiv og ”liveable” by med øje for hverdagslivet.
I forlængelse heraf kan der med fordel indgå et afsnit på linje afsnittet "Et grønt København", der markerer, at Københavns Kommune skal fremtidssikres ved at være så fleksibel, at det giver mulighed for, at storbykulturen løbende kan ændre sig i takt med den fortsatte urbane, teknologiske og menneskelige udvikling. Der skal være plads til det irrationelle og ukontrollerbare. København skal derfor have infrastruktur, der er åben for, og opfordrer til, nye initiativer. Det handler ikke kun om fysiske rammer, men også om metoden/tilgangen til udviklingen af byen og kommunens services i bredere forstand.


Nordhavn
I den første etape af Nordhavn, der i dag er lokalplanlagt, er der ikke afsat meget areal, der kan anvendes til rekreative arealer og kultur- og fritidsfaciliteter, der skal give liv til den levende blå og grønne by, som visionen for Nordhavn lægger op til. Kommuneplanen skal fastholde fokus på, at der i planlægningen af de næste etaper i Nordhavn skabes plads og mulighed for rekreative områder samt kultur- og fritidsfaciliteter.

Grønt
I den sammenhæng skal det bemærkes, at Københavns rekreative arealer har en stor betydning for kultur- og fritidslivet. Byens parker, havnepromenader og andre grønne rekreative arealer bruges til kulturelle aktiviteter sideløbende med deres rekreative anvendelse eller grønne funktion. Ligesom andre offentlige arealer, skal de grønne rekreative arealer derfor fortsat udvikles og udbygges, så de opfylder københavnernes behov.

Samlokalisering
Det har de sidste år været kommunens politik at opføre idrætshaller i forbindelse med nye skoler. Der kan med fordel tænkes i yderligere samtænkning mellem skole og kultur- og fritidstilbud. Derved kan man både optimere grundarealet, der skal afsættes til nye faciliteter og bygge færre kvadratmetre.  En anden vej til at sikre udbygningen af kultur- og fritidslivets rammer, er ved i højere grad at fokusere på flerfunktionelle bygninger og samlokalisering af funktioner - som det eksempelvis er sket i forbindelse med Sundbyøsterhal 2, hvor en idrætshal er kombineret med boliger og supermarked i samme bygning.

Den rekreative havn
Den rekreative havn er blevet et del af essensen af København. Københavnerne søger i stigende grad mod havnen for at leve et aktivt liv på vandet og i byen. Kommuneplanen sikrer, at planlægningen medtænker og muliggør en aktiv brug af havnen, så den kan rumme et varieret udbud af forskellige aktiviteter på og ved vandet.    

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Forslag om Kommuneplan 2015 behandles af Borgerrepræsentationen den 17. juni 2015 med henblik på 8 ugers offentlighed i perioden august-oktober 2015. I december 2015 behandler Borgerrepræsentationen den endelige indstilling om vedtagelse af Kommuneplan 2015.




Carsten Haurum



                                                            /Mads Kamp Hansen

        

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. april 2015:

Indstillingen blev godkendt med følgende bemærkninger:

• I forhold til bl.a. byudviklingsområderne er det vigtigt, at de midlertidige kulturaktiviteter mv., der forsvinder i takt med områdernes udvikling, erstattes med permanente kulturaktiviteter, der sikrer en attraktiv by.
• Ad s. 35: Bevaringsværdige bygninger kan også være bygninger, der tjener kulturelle formål, af høj værdi for området.
• Ad s. 45: i opregningen af områder, der ikke er så besøgte (Amager Fælled, Kalvebod Fælled, byens kirkegårde, dele af Utterslev mose), tilføjes: hele havnen.
• København er en meget ung by - konsekvenser for byen og kulturen
• Der skal være lige mulighed for kultur – de områder, der er underforsynet med kultur- og fritidstilbud, skal opprioriteres
• Ad s 65 (afsnittet om vækst og arbejdspladser): det skal suppleres, at kommunen ønsker at integrere særligt de unge, der kommer til byen, i forenings- og kulturlivet, der er et vigtigt element i fastholdelsen.
• Tommelfingerreglen om, at arealet til kultur- og fritidsfaciliteter skal udgøre ca. 10% af det samlede areal, skal indskrives.
Til kapitel 4 tilføjes afsnit om:
• Nem afvikling af events og arrangementer i det offentlige rum
• Musik og støj i det offentlige rum
• Eventpladser (supplementer til allerede bestående)

Kultur- og Fritidsudvalget bemyndigede forvaltningen til at uddybe foranstående og udarbejde et høringssvar i overensstemmelse udvalgets drøftelser og tilkendegivelser.