Mødedato: 23.03.2012, kl. 11:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag om status på Sundbyøsterhallen

Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling og beslutning

Bjarne Fey, Marialise Rømer og Neil Stenbæk Bloem har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 23. marts 2012:
  1. Kultur- og Fritidsforvaltningen anmodes om en status på Sundbyøster Hal 2, både med hensyn til kravspecifikationer, lokalplan og økonomi.

Problemstilling

Motivering.

 

Der er udarbejdet kravsspecifikationer for hallen som partnere åbenbart er tilfredse med. Hallen skønnes at blive på cirka 1900 m2. Og der er afsat 30 millioner kroner til hallen. 

 

Jvnf notat fra forvaltningen så er gennemsnitsomkostningerne for halbyggeri på ca 25.000 kr. Og samtidig melder Kejd ud at der er stigende byggepriser. For SF ser det ud til at hallen er underfinansieret eller så findes der nogle unikke løsninger på netop denne hal. Det vil vi gerne have belyst.







Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2012:

Kultur- og Fritidsforvaltningen havde omdelt et notat indeholdende en besvarelse på de rejste spørgsmål og orienterede uddybende om sagen.

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede medlemsforslaget.

Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder en indstilling om sagen til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 19. april 2012.
Til top