Mødedato: 23.03.2012, kl. 11:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Ansøgning om støtte til netværksmøde for Europæiske Kulturaktører
Se alle bilag
Til top
Netværket af Europæiske Kulturaktører, Oracle, afholder årsmøde i København marts 2012. Der søges om 36.000 kr. i støtte afholdelse af mødet.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen, da der ikke er afsat midler til formålet på udvalgets budget for 2012
Problemstilling
I marts afholdes det årlige møde for Oracle, som er et europæisk netværk af organisationer, projektmagere og administratorer fra den kulturelle sektor. Alle arbejder med transnationale projekter og har dannet dette netværk for at etablere samarbejder, udveksle erfaringer og diskutere udviklingsmuligheder for europæisk samarbejde. Der er 450 medlemmer af netværket fra alle dele af Europa.
Temaet for dette årsmøde er hvordan internationalt samarbejde kan overleve i en tid, hvor der skæres i kulturbudgetterne. På seminaret er der inviteret forskellige oplægsholdere, der er valgt på baggrund af deres viden, visioner og kultursyn. Der er desuden inviteret repræsentanter for kulturlivet i København til at deltage i dele af programmet.
Årsmødet afholdes i Akademiet For Utæmmet Kreativitet og varer tre dage. De 30 deltagere kommer fra hele Europa og deltagerbetalingen er 4.000 kr. pr. person. Der søges om 36.000 kr. til dækning af forplejning, gaver og honorarer samt entré på Dansescenen.

Løsning
Der indstilles til afslag på ansøgningen, da der ikke er afsat midler til formålet på udvalgets budget for 2012.
Økonomi
Indstillineg har ikke økonomiske konsekvenser.
Carsten Haurum
/Merete Evers Dewilde
Carsten Haurum
/Merete Evers Dewilde
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2012:
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at yde et tilskud på 30.000 kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at yde et tilskud på 30.000 kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.