Mødedato: 23.03.2006, kl. 15:00

Studietur Montreal 2006

Studietur Montreal 2006

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 23. marts 2006

 

Afbud:

·        Bjarne Fey

 

 

 

11.      Studietur Montreal 2006

(KFU 120/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at gennemføre studietur til Montreal i tiden 28. juli – 6. august 2006
at der anvises kassemæssig dækning for rejseudgifterne på 356.250 kr. på konto 6.41.1 Kommunalbestyrelsen (studie- og tjenesterejser).

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

På baggrund af udvalgets beslutning om at gennemføre studieturen til Montreal, meddelte borgmester Martin Geertsen til beslutningsprotokollen,

at borgmesteren samtidig til Borgerrepræsentationen indstiller, at Borgerrepræsentationen anmoder Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer om at tage på studietur til Montreal i perioden 28. juli – 6. august 2006.

 

Karin Storgaard ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at udgifterne til denne rejse er for høje ligesom varigheden af turen er i overkanten."

 

 

 

RESUME

Outgames – et internationalt idrætsstævne arrangeret primært for bøsser og lesbiske – afvikles for første gang i Montreal i sommeren 2006. Borgerrepræsentationen har i 2006 afsat 925.000 kr. til arbejdet med Outgames. Den endelige stillingtagen til om Københavns Kommune skal huse projektet i 2009 afventer en evaluering af legene i 2006. En studietur til Montreal vil derfor bidrage til at give Kultur- og Fritidsudvalget et godt beslutningsgrundlag med hensyn til legenes afholdelse i København i 2009.

 


 

Til top