Meddelelser
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2012:
Højdevangens Skole
Borgmesterens breve til henholdsvis børne- og ungdomsborgmesteren og overborgmesteren var omdelt. Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen at 2 gymnastiksale nedlægges på Højdevangens Skole. Kultur- og Fritidsudvalget har ikke været officielt hørt, på trods af at nedlæggelsen berører omkring 300-400 brugere i de folkeoplysende foreninger. Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen og tilsluttede sig henvendelsen.
Frivillighedens dag
Borgmesteren henledte opmærksomheden på forvaltningens notat om Frivillighedens Dag 2012 og 2013, som blev udsendt onsdag den 15. februar 2012. Frivillighedens dag 2012 bliver afholdt den 5. oktober 2012 på Københavns Rådhus i Festsalen. I 2013 afholdes dagen den 4. oktober 2013 i Rådhushallen.
Stigende byggepriser
På et af de kommende møder optages et punkt som konsekvenserne af stigende byggepriser, jf. udsendt notat til Børne- og Ungdomsudvalget.
Budgetseminar
På medlemmernes pladser var omdelt endeligt program for udvalgets budgetseminar. Det ordinære møde i Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med udvalgets budgetseminar afholdes fredag den 23. marts 2012 kl. 11.30-13.30.
Singapore
Forvaltningen orienterede om praktiske forhold i forbindelse med den forestående studierejse til Singapore.
Udbud af rengøringsopgaver
Forvaltningen orienterede om status i udbudsprocessen vedrørende rengøringsopgaver.
Følgende materiale var omdelt:
· Program, flybilletter m.v. – KFU´s studietur til Singapore marts 2012
· Aktivitetskalender
· Liste over embedsmænd til mødet den 23. februar 2012
· Program for KFU´s budgetseminaret 2012
· Punkt 6 – Indstilling til ØU om Kødbyen
· Punkt 6 – FORTROLIGT notat om Kødbyen
· Borgmesterbrev til overborgmesteren med kopi af borgmesterbrev til børne- og ungdomsborgmesteren om overbygningsskole på Højdevangens Skole.
· Orientering om helhedsplan for De Gamles By og borgerdialog
· Status vedr. regnskab 2011 og overførsler fra 2011 – 2012
· Oversigt over KFU´s prioritering af IM-konto i 2012
Følgende materiale var fremlagt
· Forår 2012 – Nikolaj Kunsthal – Fokus 2012 – Video Kunst Festival